Finansiering

Hvordan finansierer man en hel uddannelse i udlandet?

Studerende som læser en hel bacheloruddannelse i udlandet kan som udgangspunkt kun få SU og SU lån med i støtte. Bemærk at første år af en 4-årig bacheloruddannelse normalt ikke kan godkendes til SU. Læs mere på SU’s hjemmeside eller kontakt os.

Udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse i udlandet

Studerende som vælger at læse en hel kandidatuddannelse (master) i udlandet har mulighed for at få både SU, SU lån, udlandsstipendium og udlandsstudielån. Udlandsstipendiet svarer til det beløb staten betaler en dansk uddannelsesinstitution for en tilsvarende uddannelse (taxametertaksten). Derfor afhænger beløbet af hvad du læser. Du kan læse mere på SU’s hjemmeside eller kontakte vores studievejledning for mere information.

Finansiering via legater

Der er god mulighed for at søge legater fra private fonde og organisationer. StudySEA giver gerne råd og tips til at skrive en god ansøgning. Læs mere under legater.

Scholarships

Mange af vores partneruniversiteter har scholarships som kan give dig en reduktion i studieafgiften. Er du sportsudøver og søger ind på en bacheloruddannelse i USA kan vi også hjælpe dig med at søge et sportslegat som i bedste tilfælde kan dække hele din studieafgift. Kontakt os for mere information.

NorwayUSASwedish