Sabbatår

Er du i tvivl om hvad du skal efter gymnasiet? Overvejer du at tage et sabbatår i udlandet?

Har du afsluttet eller er du ved at afslutte en gymnasial uddannelse, men endnu ikke påbegyndt en videregående uddannelse har du mulighed for at opleve verden samtidig med at du følger studier på et universitet i udlandet.

Ved at kombinere dit sabbatår med et studieophold, oplever du ikke blot verden, men du får også mulighed for at teste din interesse ved at tage fag inden for forskellige fagområder. Det kan hjælpe dig med at vælge den rigtige uddannelse, men også øge sandsynligheden for at du bliver optaget på dit drømmestudie efterfølgende.

Læs også: Sabbatår på universitet i udlandet

I øjeblikket tilbyder følgende af vores partneruniversiteter studieophold for studerende som kommer direkte fra gymnasiet:

Vi hjælper dig gratis

Overvejer du at søge ind på et af de universiteter StudySEA samarbejder med, kan vi vejlede dig om dine muligheder og hjælpe dig med ansøgningen. Vores hjælp er helt gratis og du betaler din studieafgift direkte til det udenlandske universitet.

Økonomi

Det er ikke muligt at få SU med til studieophold under dit sabbatår. Du skal være tilmeldt en hel uddannelse i udlandet for at få SU med og uddannelsen skal være godkendt til SU. Selvom du ikke kan få SU, er der gode muligheder for at søge legater fra private fonde. StudySEA kan lave et vejledende budget til dig som giver dig et overblik over de udgifter du kan forvente i forbindelse med dit studieophold.

Sabbatår på Leeward Community College

Leeward Community College i Pearl City, Hawaii har du mulighed for at læse enkeltfag eller fastlagte certifikater som varierer i længde. Afslutter du et fastlagt certifikat som tager mindst 9 måneders studier (et akademisk år), så har du muligheden for at arbejde 1 år i Hawaii eller et andet sted i USA inden for dit studieområde under OPT-ordningen.

Sabbatår på HELP University

HELP University har du mulighed for at få merit for de fag hos HELP og en række anerkendte universiteter i USA, Storbritannien og Australien som HELP samarbejder med. Ved at få merit kan du fortsætte på en bacheloruddannelse, men afslutte den på kortere tid. Det vil afhænge af de fag du tager, dine karakterer samt den uddannelse og uddannelsesinstitution du vælger at læse videre på efter dit studieophold.

Sabbatår på Curtin Singapore og Webster University Thailand

Curtin Singapore og Webster University Thailand kan du også få merit for de fag du tager hvis du fortsætter på en bacheloruddannelse.  Begge universiteter har campusser i flere forskellige lande som du kan læse din uddannelse i. Dette giver dig en hel unik mulighed for at tage en anerkendt uddannelse i et yderst internationalt miljø samt opleve mange spændende destinationer.

Varigheden af dit studieophold kan være fra et til to semestre. Ønsker du at fortsætte herefter skal du registreres som uddannelsessøgende.

Når du kommer som nyudklækket student er det ikke alle fag du kan blive optaget på. Tag kontakt til vores studievejledning for at høre hvilke fag du kan læse.

NorwayUSASwedish