Studier i Vietnam

Her giver vi vores bud på hvorfor du bør studere eller tage praktik i Vietnam. Vi giver også inspiration til hvilke studier i Vietnam der giver god mening at læse.

Som studerende i Vietnam får du muligheden for at komme helt tæt på den gæstfrie og nysgerrige lokalbefolkning. Vietnam er uden tvivl det land i Sydøstasien som kulturmæssigt, skiller sig mest ud. Ved at leve og studere sammen med vietnameserne får du en kulturel forståelse og indsigt i samfundet som kan gavne dig fremover i din jagt på en international karriere. Mange internationale virksomheder og organisationer som har forsøgt at etablere sig i Vietnam har brændt fingrene og ledt tab, fordi de ikke havde den nødvendige indsigt i kulturen og forståelse af mentaliteten. Du kan læse om Vietnams kultur, men den kan først rigtig forstås når du har oplevet den. Et studieophold i Vietnam vil styrke dit CV og øge dine karrieremuligheder hvis du søger udfordringer relateret til Vietnam, Sydøstasien eller Kina.

Vietnam er et fantastisk sted at bo

Udover at pynte på CV’et, så er Vietnam et fantastisk sted at bo. Her vil du kunne smage på nogle af verdens mest udsøgte retter samt solbade på en af landets smukke hvide sandstrande i 30 graders solskin. Som mange af de andre sydøstasiatiske lande er Vietnam billigt og du kan leve meget komfortabelt på din SU. Et måltid på et gadekøkken koster kr. 6, hvor en international restaurant typisk vil tage kr. 30-60. Som studerende kan du bo i studiebolig for omkring kr. 800 til kr. 1.400 om måneden, afhængigt af hvor du studerer. Da der over de seneste par år er blevet bygget et overflåd af luksusboligkomplekser kan du også leje en et-værelses lejlighed i disse komplekser til omkring kr. 2.500 om måneden. Disse boligkomplekser har ofte faciliteter som pool, fitness, sauna, tennis, klubhus, supermarked og meget andet. Skal du rundt i byen, kan du tage bussen for en krone, eller hyre en lokal motorbike-chauffør. Du kan også tage en taxa, hvor en halv times kørsel koster ca. kr. 40.

Udover sin smukke natur, er Vietnam især kendt for dets trafik, som du kan se i klippet forneden.

Kvaliteten på uddannelsesinstitutionerne er meget svingende og du bør derfor tage kontakt til StudySEA så vi kan anbefale dig universiteter hvor forholdene er i orden. Da der er stort behov for højere kvalitet i uddannelsessystemet er en del private samt nogle få udenlandske institutioner kommet til landet. Her kan du studere på et højt fagligt niveau i gode faciliteter. I Vietnam kan du igennem StudySEA studere på FPT University eller ERC Institute. Da landet har brug for international arbejdskraft er der gode muligheder for at få praktik eller fast arbejde efter sit studie. Læs mere under udlandspraktik.

StudySEA har repræsentanter i Vietnam som er tilgængelige under dit ophold, skulle du få brug for vores hjælp. Du får endvidere adgang til vores sociale netværk som består af andre studerende og praktikanter fra Skandinavien.

Hvad skal jeg studere i Vietnam?

Business og samfundsvidenskab

Vietnam er inde i en rivende udvikling og tingene går rigtig stærkt. Nogle af de helt store problemer landet oplever er korruption, ineffektive statsejede virksomheder, mangel på kvalificeret arbejdskraft og høj udskiftning af medarbejdere. Læs fag inden for business og samfundsvidenskab på ERC Institute eller FPT University.

IT

På grund af den lave arbejdskraft og vietnamesernes IT-kundskaber er landet blevet et populært sted at outsource arbejde til indenfor IT såsom programmering og grafisk design. FPT University er landets førende universitet inden for IT.

Vil du høre mere om hvor du kan studere i Vietnam, så tag kontakt til vores studievejledning i dag. Du kan også holde dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

NorwayUSASwedish