Bond University

Læs på Bond University i Australien. Bond er Australiens første private universitet og StudySEA kan hjælpe dig med ansøgningen.

study abroad bond universityIntroduktion til Bond University

Bond University er Australiens første private, not-for-profit universitet og har eksisteret siden 1989. Universitetet er attraktivt placeret ved Gold Coast i Queensland. Bond har i 11 år i træk formået at opnå en placering som nr. 1 blandt australske universiteter for “student experience” ifølge Good Universities Guide. Dette skyldes blandt andet undervisningskvaliteten, de små holdstørrelser, og den support studerende får under deres uddannelse. Bond University har tre semestre om året, hvilket giver studerende mulighed for at gennemføre deres uddannelse hurtigere. For danske study abroad studerende, betyder det en bedre kompatibilitet med de danske semestertider. Bond er anerkendt inden for mange fagområder, men er især kendt for business og law hvor de ses blandt Australiens bedste. 4.000 studerende har sin daglige gang på Bond University, hvoraf 36% er internationale som repræsenterer mere end 80 forskellige lande. Søger du et personligt undervisningsmiljø hvor din professor kender dit navn, er Bond University et rigtig godt valg. Du kan læse hele uddannelser på bachelor- eller kandidatniveau eller study abroad i et til to semestre.

Universitetets beliggenhed

study abroad gold coast bond university

Bond University ligger i Robina som er en forstad til Gold Coast. Gold Coast er Australiens sjettestørste by med over en halv million indbyggere. Når du studerer på Bond er du kun 10 minutter fra lækre hvide sandstrande hvor du kan solbade, svømme eller surfe. Shop i internationale shoppingcentre eller oplev nattelivet i Surfers Paradise eller Broadbeach. Som en populær turistdestination byder området også på turistattraktioner som Sea World, Movie World, Dream World, Wet’n’Wild, regnskove, landsbyer, kunstgallerier, vingårde, verdensklasse golfbaner og meget mere.

Studieperioderne på Bond University

Bond University har tre semestre om året.

  • Januar semester: 16. januar – 24. april 2017
  • Maj semester: 15. maj – 19. august 2017
  • September semester: 11. september – 16. december 2017
  • Januar semester: 15. januar – 24. april 2018
  • Maj semester: 14. maj – 18. august 2018
  • September semester: 10. september – 15. december 2018

Bond University har løbende optagelse og dermed ingen faste ansøgningsfrister, men vi anbefaler dig altid at søge i god tid og så tidligt som muligt.

Studiemuligheder på Bond University

På Bond University kan du læse som study-abroad studerende i 1-2 semestre eller en hele bachelor- eller kandidatuddannelse (masteruddannelse). Du kan læse spændende fag og uddannelserne inden for følgende fagområder som hører under Bond’s fire fakulteter:

Bond Business School

  • Accounting
  • Actuarial Science
  • Digital Business
  • Economics
  • Entrepreneurship
  • Hotel & Tourism Management
  • International Business
  • Management
  • Marketing

Faculty of Law

  • Business Law
  • Jurisprudence
  • Law
  • Legal Administration
  • Tværfaglige uddannelser (jura kombineret med Actuarial Science, Biomedical Science, Business eller Commerce)

Faculty of Health Sciences & Medicine

  • Biomedical Science
  • Clinical Education
  • Exercise and Sports Science
  • Health Sciences
  • Medical Laboratory Science
  • Medical Studies
  • Medicine/Surgery
  • Nutrition & Dietetic Practice
  • Occupational Therapy
  • Retrievel Medicine
  • Sports Management

Faculty of Society & Design

  • Advertising
  • Architectural Studies
  • Arts
  • Communication
  • Construction Management and Quantity Surveying
  • Counselling
  • Creative Arts
  • Criminology
  • Film & Television
  • Functional Behaviour Assessment
  • Global Studies (Sustainability)
  • Interactive Media & Design
  • International Relations
  • Journalism
  • Project Management
  • Property
  • Psychological Science
  • Psychology
  • Social Science
  • Sustainable Environments & Planning
  • Valuation & Property Development

Studieboliger på Bond University

Bond University har forskellige boligtilbud for dig som vil bo i universitetets studieboliger. Læs mere om mulighederne på Bond’s hjemmeside.

Optagelseskrav – study abroad

For at blive optaget som study-abroad studerende på Bond University, skal du opfylde følgende:

  • have et karaktergennemsnit på mindst 7 på den nye karakterskala eller tilsvarende
  • opfylde engelskkravene

Optagelseskrav for hele uddannelser afhænger af den uddannelse du søger ind på. Kontakt StudySEA for mere information.

Bemærk at study-abroad studerende fra Danmark som søger ind via StudySEA er fritaget for at tage en engelsk sprogtest såfremt du har mindst 6 i engelsk A eller 9 i engelsk B fra gymnasiet.

Studieafgiften på Bond University – study abroad

Som study-abroad studerende på Bond University opkræves du studieafgift af universitetet. Studieafgiften pr. semester i 2017 er:

  • 11.214 australske dollars

Find opdaterede priser på Bond University’s hjemmeside. Du har mulighed for at søge om SU, udlandsstipendium og udlandsstudielån som helt eller delvist kan dække dine udgifter. Læs mere under finansiering af hel uddannelse eller finansiering af studieophold.

Vær opmærksom på at studieafgiften på hele uddannelser varierer. Kontakt StudySEA for mere info.

Vejledende budget

Et vejledende budget kan være med til at give dig et overblik over de forventede udgifter til studiet, rejsen og leveomkostninger i forbindelse med dit studieophold på Bond University. StudySEA udarbejder gerne et vejledende budget til dig. Budgettet kan også vedlægges dine legatansøgninger. Kontakt os for et vejledende budget.

Ansøgningsgebyr

Der er intet ansøgningsgebyr når du søger ind på Bond University via StudySEA.

Ansøgningsvejledning

StudySEA kan gratis hjælpe dig med din ansøgning til Bond University. Kontakt os for vejledning.

For mere information

Er du interesseret i at søge ind på Bond University kan StudySEA vejlede dig gratis. Tag kontakt til vores studievejledning i dag, så hjælper vi dig på vej. Du kan også finde mere information på universitetets hjemmeside.

NorwayUSASwedish