Vancouver Island University

Vil du studere i Canada, anbefaler vi Vancouver Island University som tilbyder mere end 200 kvalitetsuddannelser på bachelor og kandidatniveau.

studer i canada vancouver island university

Introduktion

Vancouver Island University er et offentligt universitet beliggende på Vancouver Island i British Columbia tæt på byerne Victoria og Vancouver. Universitetet blev etableret i 1936 og har over 10.000 canadiske studerende samt 1.600 internationale studerende fra 70 forskellige nationer. VIU rangerer som nr. 1 i Canada ifølge the National Survey of Student Engagement. På universitetet udbydes mere end 200 uddannelser inden for populære fagområder som f.eks. økonomi, turisme, ledelse, design og IT. Universitetets faciliteter og omgivelser, de små klassestørelser og den praktiske tilgang til research, giver studerende mulighed for at opleve det bedste af studielivet både inden og uden for klasseværelset.

Beliggenhed

Vancouver Island University ligger på Canadas smukke vestkyst på Vancouver Island, som bl.a. er kendt for at have smuk natur, dyreliv og landets mildeste klima. Temperaturen om sommeren kan nå op på 30 grader og om vinteren ligger den typisk mellem 3 og 6 grader. VIU har 4 campusser i British Columbia. Faciliteterne er moderne og omfatter bibliotek, computer og forskningslaboratorier, cafeteria, sportsfaciliteter, studieboliger, kunstgalleri og meget mere. Hovedcampus ligger i Nainamo som har 85.000 indbyggere. Studerende kan sejle med færgen til Vancouver på 1,5 time eller køre til provinsens hovedstad Victoria på 2 timer. Læs mere om alle de ting du kan opleve i Nainamo.

Studieperioder

  • Fall semester: 5. september – 19. december, 2017 (ansøgningsfrist 31. marts, 2017)
  • Spring semester: 4. januar – 27. april, 2017 (anbefalet ansøgningsfrist 31. maj, 2016)

Studiemuligheder

På universitetet kan du læse som study-abroad studerende i 1-2 semestre eller hele bachelor- eller kandidatuddannelser. Du kan følge fag og uddannelser inden for bl.a. disse fagområder:

  • Art, Design and Performing Arts
  • Business
  • Education
  • Hospitality and Tourism
  • Humanities
  • IT and Computer Science
  • Sciences
  • Social Sciences
  • Sports and Recreation

Er du interesseret i at læse en hel uddannelse kan du finde mere information om uddannelserne på VIU her:

Studieboliger

Som studerende på Vancouver Island University har du mulighed for at bo i studieboliger, ved værstfamilie eller i egen bolig uden for campus. Læs mere om dine boligmuligheder.

Optagelseskrav

For at blive optaget som study-abroad studerende, skal du opfylde følgende:

  • have gennemført og bestået en gymnasial uddannelse eller tilsvarende
  • opfylde kravene til de fag du søger ind på
  • opfylde engelskkravene (eller dokumentation på engelskniveau fra det danske uddannelsessted)

Optagelseskrav for hele uddannelser afhænger af den uddannelse du søger ind på. Bemærk at study abroad studerende, som søger ind via StudySEA, kan undlade at tage en engelsk sprogtest hvis hele eller dele af studiet i Danmark undervises på engelsk. Kontakt StudySEA for mere information omkring formatet og ansøgningsforløbet.

Studieafgift

Som study-abroad studerende opkræves du studieafgift ved universitetet. Studieafgiften pr. semester i 2017 er:

  • 7.620 canadiske dollars (CAD) for bachelorstuderende

Studieafgiften kan variere afhængigt af hvad du studere. Der forekommer ekstra gebyrer som student activity fee og student union fees. Få et overblik over studieafgifter og gebyrer på VIU’s hjemmeside. Er du SU-berettiget, kan du søge om udlandsstipendium. Læs mere under finansiering af hel uddannelse eller finansiering af studieophold.

Scholarships

Vancouver Island University har en række scholarships for danske og internationale studerende som søger ind på en hel bachelorgrad. Når du søger ind på VIU, bliver du automatisk taget i betragtning og får besked ca. 6 uger efter ansøgningsfristen om du er blevet tildelt et scholarship. Størrelsen på scholarships varierer og er i 2015 mellem 4.000 og 5.000 canadiske dollars.

Vejledende budget

StudySEA udarbejder gerne et vejledende budget for dig som du bl.a. kan bruge hvis du vil søge legater fra private fonde.

Ansøgningsgebyr

Ansøgningsgebyret er på 150 Canadiske Dollars (CAD).

Ansøgningsvejledning

Som officiel repræsentant i Danmark, kan StudySEA gratis hjælpe dig med ansøgningen til Vancouver Island University.

For at søge ind som study-abroad studerende ved universitetet, skal du udfylde ansøgningsskemaet og sende det med post til StudySEA sammen med dokumenterne forneden:

  • Ansøgningsskemaet (rekvireres hos StudySEA)
  • Verificeret kopi af karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse
  • Verificeret kopi af bachelorbevis på engelsk (hvis du søger om fag på kandidatniveau)
  • Verificeret kopi af eksamensbevis på engelsk fra din gymnasiale uddannelse
  • Resultat af godkendt engelsk sprogtest
  • 1 stk. pasfoto

Ansøgning og supplerende dokumenter sendes med post til StudySEA, du finder vores adresse her.

Studievisum

Danske studerende i Canada skal som udgangspunkt ansøge om et “study permit” for at studere i Canada. Study abroad studerende som studerer i Canada under 6 måneder er undtaget. StudySEA hjælper dig med at ansøge om studievisum efter optagelse på universitetet.

Arbejde i Canada

Har du et study permit, må du arbejde under dine studier i op til 20 timer om ugen. Har du afsluttet en hel uddannelse i Canada kan du søge om arbejdstilladelse under Canadas Post-Graduation Work Permit Program (PGWPP). Under PGWPP har du mulighed for at få arbejdstilladelse i en periode som svarer til længden af din uddannelse, dog højst 3 år. Herefter kan du søge om permanent opholdstilladelse.

For mere information

Er du interesseret i at søge ind på Vancouver Island University kan StudySEA vejlede dig gratis. StudySEA er universitetets officielle repræsentant i Danmark. Tag kontakt til vores studievejledning i dag, så hjælper vi dig på vej. Du kan også finde mere information på universitetets hjemmeside.

NorwayUSASwedish