London South Bank University

Studer i hjertet af London på London South Bank University.studer i england london south bank university

Introduktion

London South Bank University er et af Londons største og ældste. London South Bank University har eksisteret siden 1892 og er et internationalt orienteret universitet med over 25.000 studerende. Som dansk studerende på London South Bank University kommer du til at studere sammen med næsten 2.000 internationale studerende fra mere end 130 forskellige lande. Universitetet har modtaget den højest mulige karakter for kvaliteten af dets uddannelser ifølge det uafhængige Quality Assurance Agency (QAA). De sidste fem år har universitetet investeret mere end 60 millioner pund i moderne undervisningsfaciliteter som understøtter og udvikler de studerende.

Beliggenhed

London South Bank University ligger i hjertet af London kun få minutters gang fra nogle af byens mest kendte seværdigheder. Hovedcampus er 10 minutters gang fra det berømte kunstcenter South Bank samt London Waterloo og Lond Bridge stationerne. Universitetet ligger et stenkast fra Elephant & Castle Underground-stationen. London er en af verdens brændpunkter og antages for at være verdens kulturhovedstad. Metropolen er endvidere kendt for sine styrker inden for kunst, handel, uddannelse, underholdning, mode, finans, sundhedspleje, professionelle services, forskning og udvikling, turisme og transport. I London er der noget for enhver smag.

Studieperioder

  • Semester 1: 26. september, 2016 – 27. januar, 2017 (ansøgningsfrist 30. juni, 2016)
  • Semester 2: 30. januar – 9. juni, 2017 (ansøgningsfrist 30. november, 2016)

Studiemuligheder

På London South Bank University kan du studere som study-abroad studerende i 1-2 semestre eller på hele bachelor- eller kandidatuddannelser. Du kan følge fag og uddannelser inden for bl.a. disse fagområder:

  • Architecture
  • Business
  • Communication, Media and Journalism
  • Education
  • Engineering
  • Hospitality and Event Management
  • Information Technology and Computing
  • Law
  • Marketing
  • Nursing and Health Sciences
  • Politics and International Relations
  • Psychology
  • Sciences
  • Sociology
  • Sport and Exercise Science

Læs om alle uddannelserne ved London South Bank University.

Valg af fag

Et fag på London South Bank University kaldes et “module” og er typisk 20 credit (tilsvarende 10 ECTS). Enkelte fag er dog kun 10 CATS (5 ECTS). Du kan læse op til 60 CATS i et semester, hvilket svarer til 30 ECTS. Du har mulighed for at blande fag fra forskellige uddannelser, men du kan ikke blande fag fra forskellige fakulteter. StudySEA kan hjælpe dig med at finde frem til fagene og tjekke hvorvidt de hører til samme fakultet på LSBU.

Studieboliger

Ligesom universitetet er studieboligerne også centralt placeret i Londons bymidte. London South Bank University har tilknyttet fire bygninger også kaldt “halls of residences” hvor studerende kan bo. Læs mere om studieboligerne. Dante Road og McClaren House hører til de mest populære. Du er garanteret en studiebolig så længe du søger ind før ansøgningsfristen.

Optagelseskrav

For at blive optaget som study-abroad studerende på London South Bank University, skal du opfylde følgende:

  • have gennemført og bestået en gymnasial uddannelse eller tilsvarende
  • have et karaktergennemsnit på mindst 7 fra gymnasiet og din hidtil gennemførte videregående uddannelse
  • opfylde engelskkravene

Optagelseskrav for hele uddannelser afhænger af den uddannelse du søger ind på. Kontakt StudySEA for mere information.

Bemærk at study-abroad studerende fra Danmark som søger ind igennem StudySEA er fritaget for at tage en engelsk sprogtest såfremt du har mindst 7 i engelsk fra gymnasiet. Dette gælder ikke for study-abroad studerende som søger optagelse på masterniveau.

Studieafgift

Som study-abroad studerende opkræves du studieafgift ved universitetet. Studieafgiften pr. semester i det akademiske år 2017/18 er

  • 4.000 britiske pund pr. semester for fag på bachelorniveau
  • 2.800 britiske pund pr. semester for fag på kandidatniveau

Bemærk at disse studieafgifter gælder studerende fra EU. Kontakt StudySEA for informationer om studieafgifter på hele uddannelser.

Vejledende budget

Vi udarbejder gerne et vejledende budget for dig. Kontakt StudySEA.

Ansøgningsgebyr

Der er intet ansøgningsgebyr for study abroad (udvekslingsstuderende).

Ansøgningsvejledning

For at søge ind som study-abroad studerende ved universitetet, skal du udfylde ansøgningsskemaet og sende det med post til StudySEA sammen med dokumenterne forneden:

  • Ansøgningsskemaet (rekvireres ved StudySEA)
  • Verificeret kopi af karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse
  • Verificeret kopi af bachelorbevis på engelsk (hvis du søger om fag på kandidatniveau)
  • Verificeret kopi af eksamensbevis på engelsk fra din gymnasiale uddannelse
  • Kopi af dit pas i god kvalitet

Ansøgning og supplerende dokumenter sendes med post til StudySEA, du finder vores adresse her.

For mere information

Er du interesseret i at søge ind på London South Bank University kan StudySEA vejlede dig gratis. Tag kontakt til vores studievejledning i dag, så hjælper vi dig på vej. Du kan også finde mere information på universitetets hjemmeside.

NorwayUSASwedish