Curtin University Singapore

Studér i Singapore på Curtin University Singapore. Oplev det bedste af Østen og Vesten i en moderne storby. Som officiel repræsentant i Danmark for Curtin Singapore kan StudySEA gratis vejlede dig igennem ansøgningsforløbet.
studer i singapore studieophold

Introduktion til Curtin Singapore

Curtin Singapore er et branch campus under det anerkendte Curtin University i Australien. Curtin er kendt som et innovativt universitet med undervisning og forskning i topklasse. Curtin rangerer blandt verdens top 2% bedste universiteter ifølge Academic Ranking of World Universities og i Australiens top 10 business schools ifølge Eduniversal. Når du læser på Curtin Singapore er du sikker på samme høje kvalitet som hvis du læste ved Curtin University i Australien da uddannelserne opfylder samme strenge kvalitetskrav. I Singapore vil du på Curtin komme til at læse sammen med 1.600 andre studerende i et yderst internationalt miljø hvor ca. halvdelen af de studerende kommer fra udlandet. Universitet er stærkt forbundet til erhvervslivet i Singapore. Globalt har Curtin et netværk af over 190.000 alumni, hvoraf 17.000 bor og arbejder i Singapore ved virksomheder som J.P. Morgan, CNN, Google og Marriott.

Læs også: 3 stærke masteruddannelser i Singapore

Beliggenhed

Curtin Singapore ligger i hjertet af Singapore i nymoderne bygninger. Fra universitetet kører busser som er videre forbundet til resten af Singapores offentlige transportsystem. Campus er udstyret med wifi og studerende har adgang til specialudviklede faciliteter med det nyeste audio-visual undervisningsudstyr og IT-teknologi. I pauserne kan studerende benytte student lounge, fitnesscenter samt frodige grønne udendørsarealer med grill, sportsfaciliteter og kantine. Singapore er en af verdens vigtigste finans-, handels- og logistikcentre og mens du drager fordel af destinationen kan du på samtidig læse relevante uddannelser indenfor Banking and Finance, International Business eller Logistics and Supply Chain Management som udbydes på Curtin Singapore.

Studieperioder på Curtin Singapore

Universitetet kører med trimestersystem, hvilket giver dig mulighed for at fuldføre din uddannelse hurtigere samt starte flere gange om året. Der er løbende optagelse og behandlingstiden for ansøgninger er som regel under en uge.

  • Trimester 1A, 2017: 27. februar – 23. juni
  • Trimester 2A, 2017: 10. juli – 20. oktober
  • Trimester 3A, 2017: 6. november – februar

Behandlingen af studievisum (Student’s Pass) tager ca. 2 uger og vi anbefaler derfor at du søger ind i god tid og ikke senere end 4 uger før studiestart.

Studiemuligheder på Curtin Singapore

På universitetet kan du læse som study-abroad studerende i 1-2 trimestre eller læse en hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. På Curtin Singapore kan du følge spændende fag som Purchasing and Procurement, Operations and Materials Management, Industrial Relations in Asia Pacific Region og meget mere inden for følgende fagområder:

  • Accounting
  • Banking and Finance
  • International Business
  • Journalism
  • Logistics and Supply Chain Management
  • Management
  • Marketing
  • Mass Communication
  • Project Management

Se på linkene forneden hvilke uddannelser universitetet udbyder. Du kan også finde mere information om enkeltfag ved at klikke ind på uddannelserne. Hvert trimester på Curtin er 100 credits (normalt 4 fag af 25 credits), hvilket svarer til 30 ECTS point. Husk at det er din danske uddannelsesinstitution der afgør hvad der svarer til 30 ECTS. Da universitetet kører med trimestersystem har du mulighed for at afslutte en bachelorgrad på blot to år. Du har mulighed for at få merit for tidligere studier.

Da de samme uddannelser udbydes på Curtins øvrige campusser har du mulighed for at blive overført eller tage dele af din uddannelse i f.eks. Sydney eller Perth i Australien.

Studieboliger ved Curtin Singapore

Universitetet har ikke egne studieboliger, men kan hjælpe dig med at finde bolig i statsejede lejligheder, private lejligheder eller private og offentlige hostels i henhold til dit budget.

Optagelseskrav på Curtin Singapore – Study Abroad

For at blive optaget som study-abroad studerende, skal du opfylde følgende:

  • have gennemført og bestået en gymnasial uddannelse eller tilsvarende
  • opfylde kravene til de fag du søger ind på
  • have bestået engelsk i gymnasiet eller have anden dokumentation for at du er i stand til at følge undervisning på engelsk

Kontakt StudySEA for optagelseskrav for hele uddannelser for danske studerende.

Studieafgift på Curtin Singapore – Study Abroad

Som study-abroad studerende opkræves du studieafgift ved universitetet. Studieafgiften pr. trimester i 2017 er:

  • 8.640 Singapore Dollars for bachelorstuderende
  • 10.752-11.080 Singapore Dollars for kandidatstuderende

Herudover skal du betale for sundhedsforsikring, adminsitrationsgebyr og Singapores fee protection scheme forsikring som er obligatorisk. Se de seneste priser på Curtins hjemmeside.

Vejledende budget

Kontakt vores studievejledning for et vejledende budgetoverslag.

Ansøgningsgebyr

Der er intet ansøgningsgebyr.

Ansøgningsvejledning

For at søge ind som study-abroad studerende ved universitetet, skal du udfylde ansøgningsskemaet og sende det til StudySEA sammen med dokumenterne forneden:

  • Ansøgningsskema (Study abroad)
  • Verificeret kopi af karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse (hvis du er tilmeldt en videregående uddannelsesinstitution)
  • Verificeret kopi af bachelorbevis på engelsk (hvis du søger om fag på kandidatniveau)
  • Kopi af eksamensbevis på engelsk fra din gymnasiale uddannelse
  • Kopi af pas

Studievisum

Som international studerende i Singapore skal du ansøge om et Student’s Pass. Universitetet igangsætter ansøgningen for dig når du er blevet optaget og har bekræftet studiepladsen. Der skal betales et mindre gebyr ved afhentning af Student’s Pass.

For mere information

Er du interesseret i at søge ind på Curtin Singapore kan StudySEA vejlede dig gratis. Tag kontakt til vores studievejledning i dag, så hjælper vi dig på vej. Du kan også finde mere information på universitetets hjemmeside. StudySEA er officiel repræsentant i Danmark for Curtin Singapore.