RMIT Vietnam

Oplev Sydøstasiens fascinerede kultur med et studieophold på RMIT Vietnam.

 studer vietnam rmit saigon hanoi

Introduktion til RMIT Vietnam

RMIT Vietnam er en underafdeling af australske Royal Melbourne Institute of Technology, bedre kendt som RMIT. Universitetet åbnede i 2001 og har i dag omkring 6000 studerende og undervisere fordelt over afdelinger i både Ho Chi Min City og Hanoi. På RMIT Vietnam er du sikret undervisning og faciliteter af samme høje kvalitet som i Australien, blot med en lavere studieafgift, og samtidig får du mulighed for at opleve Vietnams righoldige kultur og sammensatte historie. Vietnam har de sidste mange år oplevet stærk økonomisk vækst, men leveomkostningerne er alligevel så lave, at din SU kan strække langt. RMIT Vietnam nyder international anerkendelse og tilbyder en bred række uddannelser inden for blandt andet design og kommunikation over ledelse, økonomi og business studies. Et studieophold på RMIT Vietnam kan også give dig en fordel når du er færdig med din uddannelse. Undersøgelser viser, at virksomheder verden over ofte vælger kandidater fra RMIT. Du kan vælge at læse på RMIT Vietnam som study abroad studerende i 1-2 semestre eller vælge en hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau.

Beliggenhed

Søger du ind på RMIT Vietnam, kan du vælge at læse enten i hovedstaden Hanoi eller i Ho Chi Min City, Vietnams største by. Hanoi er en by i rivende udvikling, der samtidig har bevaret sit kulturelle særpræg og status som en af landets ældste byer med en historie, der går mere end tusind år tilbage. Her ligger campus i et af byens nye, topmoderne kvarterer med alt fra shoppingcentre, biografer og restauranter lige nærheden. Ho Chi Min City, tidligere kaldt Saigon, er Vietnams største by. Her ligger både RMIT Vietnams City Campus såvel som Saigon South Campus. Især Saigon South Campus tilbyder en række af de bedste faciliteter med et stort sports- og fitnesscenter, campuscafeer hvor du kan få et bredt udvalg af både vietnamesisk og vestlig mad. RMIT Vietnam støtter over 60 sportsklubber og studenterforeninger fordelt på de tre campusser. Du får derfor rige muligheder for et aktivt socialt liv ved siden af studiet.

studer i vietnam

 

Studieperioder

  • Semester 1, 2017: 20. februar til 21. maj (ansøgningsfrist 15. december)
  • Semester 2, 2017: 19. juni til 23. september (ansøgningsfrist 20. marts)
  • Semester 3, 2017: 16. oktober 2017 til 20. januar 2018 (ansøgningsfrist 17. august)

Studiemuligheder på RMIT Vietnam

På RMIT Vietnam kan du læse som study-abroad studerende i 1-2 semestre eller hele bachelor- eller kandidatuddannelser. Som studerende på RMIT Vietnam kan du følge spændende fag og uddannelser inden for følgende discipliner:

  • Architecture
  • Business Administration
  • Design Studies
  • Digital Marketing
  • Digital Media
  • Economics & Finance
  • Electrical & Electronics Engineering
  • Information Technology
  • International Business
  • Languages
  • Logistics & Supply Chain Management
  • Management
  • Merchandise Management (Fashion)
  • Professional Communication
  • Robotics & Mechatronics Engineering
  • Software Engineering
  • Tourism & Hospitality Management

Læs mere om dine studiemuligheder på RMIT Vietnam.

48 credits eller 4 fag på RMIT Vietnam svarer som regel til 30 ECTS, men husk at det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit. Du kan, ved henvendelse til StudySEA, få tilsendt en liste med de fag på hhv. bachelor- og kandidatniveau som undervises de forskellige semestre.

Se hvilke hele uddannelser du kan læse ved at klikke på linksene forneden:

Studieboliger på RMIT Vietnam

I Ho Chi Minh City, ligger RMIT’s studieboliger i The Residential Centre, som er forbundet med universitetets Saigon South campus. The Residential Centre har single studio lejligheder og delelejligheder med op til 5 soveværelser. Alle lejlighederne er fuldt møbleret og udstyret med airconditioner. Alle værelserne har et pengeskab, trådløst netværk samt adgang til en printer. Der er personale til stede i receptionen 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og der er sikkerhedsvagter på stedet fra kl.22.00-7.00 hver dag. Du kan læse mere om studieboligerne og se priser her. Det er også muligt at bo uden for campus i egen lejlighed, hvilket RMIT også kan hjælpe dig med at finde.

I Hanoi, er der ikke mulighed for at bo on-campus. Til gengæld, tilbyder RMIT Vietnam hjælp til alle internationale studerende med at finde en bolig off-campus. Læs mere om hvordan det er at bo i Hanoi.

 

Optagelseskrav – Study Abroad

For at blive optaget som study-abroad studerende, skal du opfylde følgende:

  • have gennemført mindst et års studier på din videregående uddannelse inden udrejse
  • have et karaktergennemsnit på mindst 5 (2.5 GPA) på den nye karakterskala eller tilsvarende
  • opfylde engelskkravene

Bemærk at study-abroad studerende fra Danmark som søger ind igennem StudySEA er fritaget for at tage en engelsk sprogtest såfremt du har mindst 7 i engelsk på A-niveau eller 10 på B-niveau fra gymnasiet. Du kan også fritages en engelsk sprogtest, hvis du kan dokumentere at du har haft undervisning på engelsk på et akademisk niveau i minimum 1 år på fuldtid eller hvis du kan få en udtalelse fra en underviser på din uddannelse at dine engelskkundskaber er gode nok til at kunne følge et fuldtidsstudium på engelsk.

Optagelseskrav for hele uddannelser afhænger af den uddannelse du søger ind på.

Studieafgift på RMIT Vietnam – Study Abroad

Som study-abroad studerende opkræves du studieafgift ved universitetet. Studieafgiften pr. semester i 2017 er:

  • 6.000 amerikanske dollars (USD)

Er du SU-berettiget, kan du søge om udlandsstipendium. Læs mere under finansiering.

Vejledende budget

Kontakt os, så udarbejder vi et vejledende budget for dig som du blandt andet kan bruge til at søge legater.

Ansøgningsgebyr

Der er intet ansøgningsgebyr for study abroad.

Ansøgningsvejledning

For at søge ind som study-abroad studerende ved universitetet, skal du udfylde ansøgningsskemaet og sende det til StudySEA sammen med dokumenterne forneden:

  • Ansøgningsskemaet (rekvireres fra StudySEA)
  • Verificeret kopi af karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse
  • Verificeret kopi af bachelorbevis på engelsk (hvis du søger om fag på kandidatniveau)
  • Kopi af eksamensbevis på engelsk fra din gymnasiale uddannelse
  • Kopi af TOEFL eller IELTS certifikat (eller udfyldelse af section 5 i ansøgningsskemaet)
  • Et ‘Statement of Purpose’ på ca. 500 ord om hvorfor du gerne vil studere på RMIT Vietnam
  • Paskopi (billedsiden)
  • To pasfotos

Ansøgning og supplerende dokumenter sendes til StudySEA.