Nye spændende studiedestinationer | Studysea
15007
post-template-default,single,single-post,postid-15007,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,hide_top_bar_on_mobile_header,qode-theme-ver-14.5,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive

Nye spændende studiedestinationer

Hos Studysea har vi den studerende i centrum – det vil sige dig! Grundet efterspørgslen, udvider vi nu vores netværk af partneruniversiteter til også at omfatte studiedestinationer uden for Sydøstasien. Vi byder i første omgang velkommen til Curtin University i Sydney, Murdoch University i Dubai og Roosevelt University i Chicago.Da vi i juni måned besøgte Roosevelt University i Chicago var vi helt solgt. Chicago er USA’s tredjestørste by, har landets højeste bygning og så er det jo også her Obamas hus ligger. Derudover er Chicago en intellektuel metropol med smuk arkitektur og et kæmpe udvalg af kultur, restauranter, shoppingmuligheder og seværdigheder. Vores nye partneruniversitet – Roosevelt University – ligger centralt placeret i “The Loop” som er Chicagos forretningsdistrikt. Midt i The Loop rager Wabash-bygningen op på 32-etager. Højhuset er en del af Roosevelts downtown campus og på de øverste etager, indlogeres studerende i studieboliger som har udsigt over hele byen og Lake Michigan. Læs mere om USA og dine studiemuligheder på Roosevelt University.

Murdoch University i Dubai hører under det australske Murdoch University i Perth. I Dubai, kan du også opleve storby så det batter! Her er blandt andet verdens højeste bygning – Burj Khalifa – som med sine 828 meter klart symboliserer den rigdom og velstand som er at finde i denne emirat. I Dubai er størstedelen af befolkningen tilflyttere og du kan derfor opleve et helt unikt internationalt miljø og samtidigt styrke dit netværk. Læs mere om De Forenede Arabiske Emirater og dine studiemuligheder på Murdoch University i Dubai.Sydney er Australiens største by og er nok mest kendt for det berømte operahus som blev tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Byen er center for Australiens finansielle aktiviteter. Studerende på vores nye partneruniversitet, Curtin University i Sydney, har derfor rig mulighed for at blive en del af det internationale forretningsmiljø. Læs mere om Australien og dine studiemuligheder på Curtin University i Sydney.Vi fortsætter med at udvide vores netværk af anerkendte universiteter i spændende studiedestinationer rundt omkring i verden. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret så snart der er nye studiemuligheder.