Praktik ved multinationale selskaber i Vietnam

praktikpladser i vietnam ho chi minh city

Praktik ved multinationale selskaber i Vietnam

Kickstart din internationale karriere med et praktikophold i Vietnam.

En praktikplads i Vietnam kan være dit springbræt til en international karriere. Studysea har netop indgået samarbejde med en række virksomheder i Ho Chi Minh City. Virksomhederne tæller både multinationale selskaber samt danske og udenlandsk ejede virksomheder. Lige nu har vi en masse spændende praktikpladser for studerende med uddannelser inden for bl.a. IT, salg og marketing, supply chain management, design, økonomi, kommunikation, HR, kemi og bioteknologi. Er du interesseret i at vide mere om virksomhederne og praktikpladserne, så send os dit CV i dag til info@studysea.dk med en kort beskrivelse af dine ønsker og kriterier for praktikken.

Praktikplads kan lede til drømmejobbet

Da Vietnam har et stort behov for kvalificeret arbejdskraft, er der rigtig gode muligheder for danske studerende for at få drømmepraktikpladsen som senere kan lede til drømmejobbet. At du tager din praktik i Vietnam, behøver ikke nødvendigvis at betyde at du skal fortsætte din karriere her. Mange af de virksomheder vi formidler praktikpladser for er nemlig multinationale eller udenlandske og har også kontorer i Danmark. Nogle er sågar danske virksomheder. Du kan se nogle af de praktikpladser vi har ledige her. Bemærk at ikke alle praktikpladser offentliggøres, så kontakt os hvis du har et konkret ønske.

Få Asien på CV’et mens du oplever Ho Chi Minh City

Når du tager i praktik i Vietnam er det ikke kun alt det du lærer på jobbet som tæller. Du vil naturligvis også lære rigtig meget om vietnamesisk og asiatisk kultur som vil give dig gode fremtidige karrieremuligheder. Skal man tage til Asien, så er Ho Chi Minh City bestemt ikke et dårligt sted at være. Her er sommer året rundt, maden er fantastisk, menneskene utrolig venlige og så er priserne helt i bund, hvilket giver dig muligheden for at leve yderst komfortabelt på din SU. Ho Chi Minh City (tidligere kaldt Saigon) er Vietnams største by og landets kommercielle center med ca. 10 mio. indbyggere. Her er mange udstationerede udlændinge (expats) og byens centrum er veludviklet med moderne højhuse, shoppingcentre og asiatiske og vestlige restauranter. Du kommer ikke til at kede dig!

Praktikpakken

Studysea formidler praktikpladser på vegne af danske og internationale virksomheder i Vietnam. Praktikpladserne indgår i vores praktikpakke som du kan læse mere om her. Med Studysea kan du trygt rejse ud!