Læs en amerikansk MBA i Thailand på Webster University | Studysea
14982
post-template-default,single,single-post,postid-14982,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,hide_top_bar_on_mobile_header,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive

Læs en amerikansk MBA i Thailand

Læs en amerikansk MBA i Thailand

Læs en amerikansk master (kandidatuddannelse) i Thailand – det er der god fornuft i.

Er du en af dem der drømmer om at kunne skrive MBA på CV’et? Så læs med her. Den fine titel og uddannelse kan bane vejen for en lederstilling i et multinationalt selskab.

Master of Business Administration

En MBA (Master of Business Administration) er en generel lederuddannelse på kandidatniveau som tager fat i de grundlæggende discipliner inden for forretningsledelse, strategi og økonomi på et avanceret niveau. Det er en af de mest eftertragtede titler inden for det private erhvervsliv og er i mange tilfælde næsten en forudsætning for at nå til tops i en større international virksomhed. Hvor det i Danmark er en privat lederuddannelse, som ofte tages efter kandidaten, er det i udlandet almindeligt at påbegynde uddannelsen med en bacheloruddannelse og et par års erhvervserfaring.

Amerikansk MBA på Webster University Thailand

empire tower i thailand webster university fantastisk oplevelse

Overvejer du en MBA, anbefaler vi dig at se nærmere på Webster University Thailand. Det amerikanske private universitet har campusser over hele verden. Når du læser uddannelsen på Thailand campusset kan du nyde godt af en række fordele.

Thailand udbydes universitetets masteruddannelser (kandidat) i metropolen Bangkok. Millionbyen er økonomisk center for det sydøst-asiatiske vækstland. Med base centralt i byen i Empire Tower er du tæt på nogle af de allerstørste virksomheder. Bangkok er byen som aldrig sover og verdens mest besøgte. Her er restauranter og shoppingcentre i verdensklasse, men til budgetvenlige priser. De lave leveomkostninger betyder at du kan få din MBA til godt 2/3 af hvad den ville have kostet hvis du læste den på Webster i USA. Uddannelsen er akkrediteret i både USA og Thailand og af ACBSP. Den udbydes som en generel MBA eller med tilvalg (emphasis) i Marketing, HR eller IT Management. Har du afsluttet en bacheloruddannelse, kan du søge om optagelse.

En god forretning med udlandsstipendium

Via statens udlandsstipendieordning kan det blive en ganske god forretning at læse din master på Webster University Thailand. MBA-uddannelser giver typisk et udlandsstipendium på kr. 44.900 pr. år (60 ECTS). En MBA på Webster tager normalt mellem 1,5 og 2 år afhængigt af hvilket tilvalg du har. Selvom du ikke får hele studieafgiften dækket så sparer du rigtig mange penge på leveomkostningerne. Det betyder at du kan hæve din levestandard samtidig med at du har overskud på SU-kontoen – et overskud som kan være med til at finansiere studieafgiften. Derudover har du også mulighed for at søge om udlandsstudielån fra staten samt legater fra private fonde. Som officiel repræsentant i Danmark for Webster, kan Studysea hjælpe dig med at få din uddannelse godkendt til SU og udlandsstipendium. Du kan også kontakte os for at få et vejledende budget.

Øvrige masteruddannelser: International Relations eller Teaching English as Second Language

Det er ikke kun MBA du kan læse på Webster University Thailand. I Bangkok udbydes også Master of Arts in International Relations og Master of Arts in Teaching English as a Second Language (TESL).

Har du spørgsmål omkring optagelse, finansiering, studiemuligheder eller livet som studerende i Thailand, er du altid velkommen til at kontakte en af vores studievejledere. Det er gratis og helt uforpligtende!