Start på Hawaii Pacific University til januar og få stort scholarship

Start på Hawaii Pacific University til januar og få stort scholarship

Hawaii er et sandt ferieparadis og tænk engang at bo og studere i denne eksotiske amerikanske ø-stat. Det kan blive en realitet via Studysea og vores partneruniversitet – Hawaii Pacific University. Læser du et study abroad studieophold i forårssemestret 2022 er der også rigtig mange penge at spare, da alle som optages via Studysea får et stort scholarship.

 

Hawaii Pacific University (HPU) er et af vores mest populære universiteter og et af de amerikanske universiteter som har haft fysisk undervisning under pandemien. Er du til storby, smuk og frodig natur, hvide sandstrande og havskildpadder så er det blot nogle af de ting du kan opleve i Aloha-staten. Mens vi går efteråret og vinteren i møde herhjemme, kan du til januar flyve tilbage til sommeren – i Hawaii er der nemlig dejlig varmt året rundt!

Study abroad til under halv pris

Til dig som vil læse fag i et semester (det vi kalder study abroad), kan vi glæde dig med at alle studerende som optages på HPU via Studysea, automatisk får et stort scholarship (stipendium) som fratrækkes din studieafgift. Det betyder at studieafgiften, efter fratrukket scholarship, kommer helt ned på 7.000 dollars for et semester. Det er under halv pris af universitetets normale studieafgift som p.t. er 14.760 dollars for et semester på bachelorniveau. Indtil videre tildeles dette scholarship til og med forårssemestret 2022 (dvs. studieophold i januar til maj 2022). Det tildeles ikke studerende som søger ind på en hel uddannelse, men her er det også muligt at få stort scholarship bl.a. til uddannelser på bachelorniveau. Kontakt Studysea i dag hvis du ønsker at søge ind på HPU. Husk vores hjælp er helt gratis og vi guider dig naturligvis gennem hele forløbet.

 

Study abroad, minder om udveksling og er for dig som vil læse fag i 1-2 semestre enten som del af din uddannelse eller i dit sabbatår. Læser du som del af din uddannelse, kan du yderligere få både SU og udlandsstipendium med fra staten til finansieringen. Kontakt os gerne for mere info og vejledning.