Udover at pynte på CV’et, så er Vietnam et fantastisk sted at bo. Her vil du kunne smage på nogle af verdens mest udsøgte retter samt solbade på en af landets smukke hvide sandstrande i 30 graders solskin. Som mange af de andre sydøstasiatiske lande er Vietnam billigt og du kan leve meget komfortabelt på din SU. Et måltid på et gadekøkken koster kr. 6, hvor en international restaurant typisk vil tage kr. 30-60. Som studerende kan du bo i studiebolig for omkring kr. 800 til kr. 1.400 om måneden, afhængigt af hvor du studerer. Da der over de seneste par år er blevet bygget et overflåd af luksusboligkomplekser kan du også leje en et-værelses lejlighed i disse komplekser til omkring kr. 2.500 om måneden. Disse boligkomplekser har ofte faciliteter som pool, fitness, sauna, tennis, klubhus, supermarked og meget andet. Skal du rundt i byen, kan du tage bussen for en krone, eller hyre en lokal motorbike-chauffør. Du kan også tage en taxa, hvor en halv times kørsel koster ca. kr. 40.
Udover sin smukke natur, er Vietnam især kendt for dets trafik..
Kvaliteten på uddannelsesinstitutionerne er meget svingende og du bør derfor tage kontakt til StudySEA så vi kan anbefale dig universiteter hvor forholdene er i orden. Da der er stort behov for højere kvalitet i uddannelsessystemet er en del private samt nogle få udenlandske institutioner kommet til landet. Her kan du studere på et højt fagligt niveau i gode faciliteter. I Vietnam kan du igennem StudySEA studere på RMIT Vietnam eller ERC Institute. Da landet har brug for international arbejdskraft er der gode muligheder for at få praktik eller fast arbejde efter sit studie. Læs mere under udlandspraktik.
Studysea har repræsentanter i Vietnam som er tilgængelige under dit ophold, skulle du få brug for vores hjælp. Du får endvidere adgang til vores sociale netværk som består af andre studerende og praktikanter fra Skandinavien.
Vietnam er inde i en rivende udvikling og tingene går rigtig stærkt. Nogle af de helt store problemer landet oplever er korruption, ineffektive statsejede virksomheder, mangel på kvalificeret arbejdskraft og høj udskiftning af medarbejdere. Læs fag inden for business og samfundsvidenskab på ERC Institute eller RMIT Vietnam.
På grund af den lave arbejdskraft og vietnamesernes IT-kundskaber er landet blevet et populært sted at outsource arbejde til indenfor IT såsom programmering og grafisk design.
Vil du høre mere om hvor du kan studere i Vietnam, så tag kontakt til vores studievejledning i dag. Du kan også holde dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.