Praktik i Vietnam

Få Asien på CV’et med et spændende praktikophold i Vietnam. Via vores Ho Chi Minh City Praktikpakke får du fuld support både før og under dit ophold og du bliver en del af et socialt netværk bestående af andre danske praktikanter.

hjaelp til praktik vietnam ho chi minh city
Bemærk at indholdet på denne side gælder ansøgere som starter praktik i 2018. Praktikpakkens indhold og priser ændres for ansøgere som starter i 2019.

Ho Chi Minh City Praktikpakken

Kom i praktik i Vietnams største by Ho Chi Minh City – også kendt som Saigon. Mange af praktikstederne er danske eller internationale virksomheder.

Studysea formidler praktikpladser ved danske og internationale virksomheder og organisationer i Vietnams største by Ho Chi Minh City. Alle praktiksteder er blevet screenet og fysisk inspiceret så du kommer ind i en virksomhed hvor forholdene er i orden. Vi har mange forskellige typer praktiksteder, både store som små og vi har praktikpladser til alt fra jurastuderende og markedsføringsøkonomer til ingeniører og datamatikere. Ikke alle praktikpladser bliver slået op, og derfor anbefaler vi at du kontakter os hvis du leder efter noget konkret. Praktikken er ulønnet, men du kan leve yderst komfortabelt i Vietnam på en SU. Kontakt os gerne for en budgetskabelon.

 

Hvem henvender praktikpakken sig til?

Ho Chi Minh City Praktikpakken

Vores Ho Chi Minh City Praktikpakke er vores mest komplette pakke og den er skræddersyet til danske studerende, der vil i praktik i Ho Chi Minh City. Asien og især Vietnam skiller sig kulturelt meget ud fra det vi er vant til i Danmark. Derfor har vi i pakken lagt vægt på sikkerhed, tryghed og ikke mindst det sociale, således at du som praktikant får den bedst mulige indslusning til dit nye miljø. Lokal kontaktperson, hjælp til at finde bolig, frokost på arbejde, transport til/fra arbejde samt et godt socialt netværk med aktiviteter, er blot nogle af de ting du kan nyde godt af i denne pakke.

Praktikmuligheder

Vi har mulighed for at hjælpe dig med praktik inden for følgende områder:

 

  • Event Management
  • Finans og Økonomi
  • Grafisk/Web Design/Animering
  • Handel og Service
  • Human Resources
  • Informationsteknologi
  • Ingeniør og teknik
  • Jura
  • Kommunikation, Marketing. Medier og Public Relations
  • Kontor og Administration
  • Logistik
  • Social og Sundhed
  • Turisme og Oplevelsesøkonomi
  • Uddannelse og undervisning

Destination

Ho Chi Minh City (Saigon) og opland.

Ansøgningskrav

For at søge praktikplads via Studysea’s Ho Chi Minh City Praktikpakke, skal du opfylde følgende krav:

 

  • Have gode engelsk sprogkundskaber
  • Være fyldt 18 år
  • Være tilmeldt en videregående uddannelsesinstitution (universitet, erhvervsakademi eller professionshøjskole)
  • Have en positiv indstilling, være omstillingsparat og være åben overfor og respektere fremmede kulturer
  • Have et pas fra et EU-land eller andet land som Vietnam kan godkende til visum
  • Være berettiget til SU eller være i stand til selv at finansiere dit ophold og leveomkostninger

 

Vi kan desværre ikke optage elever fra erhvervsuddannelserne.

Ansøgningsfrist

Senest 2 måneder før planlagt praktikstart (anbefalet frist).

Hvad er praktikpakkens indhold?

Garanteret praktikplads

Garanteret praktikplads eller pengene tilbage.

Praktikkonsultation

Den indledende praktikkonsultation giver dig mulighed for at uddybe dine ønsker og krav til praktikopholdet, og det giver os mulighed for at lære dig bedre at kende.

Ansøgningsguide

Du får en ansøgningsguide, der giver tips om, hvordan du laver en god praktikansøgning og hvordan du forbereder dig til praktiksamtalen med praktikstedet.

Pre-departure guide

Når din praktik er blevet bekræftet, får du en pre-departure guide, der hjælper med at forberede dig til din rejse og dit praktikophold.

Pre-departure briefing

Når din praktik er bekræftet, afholder vi en pre-departure briefing (webinar) hvor vi gennemgår pre-departure guiden og besvarer praktiske spørgsmål som du måtte have i forbindelse med forberedelsen til din rejse og dit praktikophold.

Lufthavnsafhentning

Vi sørger for at du bliver hentet i lufthavnen ved din ankomst og kørt ud til din bolig.

Velkomstmiddag

Vores officielle velkomstmiddag afholdes typisk på en autentisk vietnamesisk restaurant og er en glimrende måde at lære de andre praktikanter at kende på.

Studysea Alumne Netværk

Studysea’s Alumne Netværk består af tidligere Studysea studerende og praktikanter. Deltag i aktiviteter og nyd godt af rabataftaler.

Screenet praktikplads

Når vi screener en praktikplads undersøger vi faktorer som supervisors kvalifikationer og erfaring, antal praktikanter pr. medarbejder, antal praktikanter pr. supervisor, antal ugentlige arbejdstimer og naturligvis hvordan praktikpladsen matcher dine ønsker og din uddannelsesinstitutions krav.

Feedback på CV og ansøgning

Vi tjekker din ansøgning før vi sender den afsted, og du får feedback og forslag til rettelser når der er behov for det.

Praktikaftale

Når du er blevet tilbudt en praktikplads udarbejder vi en praktikaftale for dig som dit praktikophold vil tage udgangspunkt i.

Frokost/måltid på arbejdet

Dit praktiksted dækker frokost eller et måltid, mens du er på arbejde. Nogle praktiksted tilbyder dette via en “allowance”.

Hjælp til visumansøgning

Vi hjælper dig med din visumansøgning, som oftest vil blive behandlet online så du ikke behøver at besøge ambassaden. Får du behov for at forlænge dit visum under opholdet, kan vi også vejlede dig om dine muligheder..

Orientering ved ankomst

Vores orientering ved ankomst har fokus på sikkerhed og praktiske aspekster som skal være med til at give dig en god start.

Socialt netværk og aktiviteter

Når du er socialt aktiv minimere du risikoen for kulturchok og gør dit ophold meget sjovere. Deltag i vores netværk af andre internationale studerende og praktikanter og involver dig i forskellige aktiviteter som vores ugentlige onsdagsmiddage, hvor vi afprøver en af byens mange spisesteder.

Certificate of Completion

Du modtager et “Certificate of Completion” efter gennemført praktik.

Screenet praktiksted

Ved vurderingen af et potentielt praktiksted undersøger vi faktorer som antal års virke, motivation for at have praktikanter, erfaring med praktikanter, udstyr og faciliteter. Vi kræver, at alle vores praktiksteder er lovligt registreret til at operere i Vietnam og har et godt arbejdsmiljø.

Fysisk inspektion

En fysisk inspektion af praktikstedet giver os mulighed for yderligere at vurdere lokaler og faciliteter, få en følelse af arbejdsmiljøet og opbygge relationer. Dette hjælper med at fremme endnu større dedikation til praktikoplevelsen.

Praktiksamtale

Når vi har fundet et egnet praktiksted inviteres du til en praktiksamtale.

Lokaltransport mellem bopæl og praktiksted

Dit praktiksted dækker din transport mellem din bolig i Vietnam og din arbejdsplads, når dit praktiksted ikke er inden for en rimelig gåafstand fra din bopæl. Nogle praktiksteder dækker transport via en “allowance”.

Boligsøgning

Vi hjælper dig med at finde bolig ved at præsentere og fysisk inspicere boligen samt forberede eller tjekke din kontrakt så du har et sted at flytte ind i når du ankommer.

Velkomstpakke inkl. SIM-kort

Din velkomstpakke inkluderer en lille gave, en velkomstguide og et lokalt pre-paid SIM-kort som vil blive tilpasset din mobiltelefon.

Lokal kontaktperson

Via vores lokale kontaktperson har du adgang til løbende support under dit ophold.

Hvordan søger jeg?

Start din ansøgning

Er du klar til at søge? Super! Vi er parate til at hjælpe dig til din drømmepraktikplads. Følg ansøgningsvejledningen for at sætte din ansøgning i gang.

1. Udfyld ansøgningsskemaet

Udfyld vores online ansøgningsskema. Bemærk at hvis du planlægger at starte din praktik efter 15. december 2018, skal du ikke ansøge her, men i stedet via skemaet her.

2. Send ansøgningsdokumenter

Email følgende ansøgningsdokumenter til praktik@studysea.dk:

 

  • CV
  • Seneste karakterudskrift fra din nuværende uddannelse
  • Evt. anbefalinger
  • Kopi af gyldigt pas (billedsiden)
  • Praktikkontrakt eller andre krav som dit uddannelsessted har til praktikstedet
  • Udfyldt og underskrevet persondata samtykke til praktik

 

Alle dokumenter skal være på engelsk (med undtagelse af samtykke).

3. Betal 1. rate

Hvis vi godkender din ansøgning, sender vi en faktura for 1. rate af praktikpakken. Følg betalingsinstrukserne på fakturaen.

4. Praktikkonsultation med Studysea

For at vi kan lære dig bedre at kender, inviteres du til en Skype samtale hvor du også kan uddybe dine ønsker for praktikken.

5. Betal sidste rate

Når din praktik er bekræftet er det tid til at betale det resterende af din praktikpakke. Når betalingen er modtaget får du din pre-departure guide og inviteres til en pre-departure briefing så vi kan forberede dig til afrejse.

Hvad koster det?

Praktikpakken

Ho Chi Minh City Praktikpakken koster:

 

  • kr. 8.950,- for praktik op til 5 måneder
  • kr. 10.500,- for praktik over 5 måneder

 

Der betales i to rater. 1. rate a kr. 3.750,- betales når ansøgningsprocessen startes, 2. og sidste rate betales når praktikken er bekræftet.

*En godkendt rejse- og sundhedsforsikring er obligatorisk og bestilles via Studysea. Prisen afhænger af længden på din praktikperiode samt dine til- og fravalg. Kontakt os for et tilbud.

SU

 

Indgår praktikken i din videregående uddannelse, kan du i de fleste tilfælde tage din SU med.

Leveomkostninger

 

Praktikken er ulønnet og du skal selv dække dine leveomkostninger under dit ophold i Ho Chi Minh City. Dit praktiksted vil sørge for en frokost/måltid, mens du er på arbejde og vil sørge for transport mellem din lokale bolig og arbejdspladsen, når arbejdspladsen ikke er inden for rimelig gå-afstand fra din bolig. Nogle praktiksteder dækker frokoster/måltider og transport gennem en “allowance”.

Budgetskabelon

 

Kontakt Studysea for en budgetskabelon. Skabelonen kan give dig et overblik over eventuelle indtægter og de udgifter relateret til dit praktikophold i Ho Chi Minh City.

Legater

 

Når du er blevet tilbudt en praktikplads, sender vi dig en liste med legatfonde som kan søges i forbindelse med praktikophold i udlandet.

Rejseudgifter

 

Udover udgiften til praktikpakken og dine leveomkostninger, bør du i dit budget medregne øvrige udgifter relateret til din rejse og praktikopholdet som f.eks.:

 

  • Flybillet
  • Visumgebyr
  • Rejse- og sundhedsforsikring*
  • Praktikansvarsforsikring (hvis dit praktiksted og/eller uddannelsessted kræver dette)
  • Afbestillingsforsikring
  • Huslejedepositum
  • Vaccinationer
  • Udgifter relateret til verificering/oversættelse af dokumenter (hvis praktikstedet kræver dette)

 

*Obligatorisk og skal bestilles via Studysea

Hvor kan jeg komme i praktik?

Praktikstederne

Studysea’s netværk af praktiksteder i Ho Chi Minh City består hovedsageligt af danske og internationale virksomheder og organisationer. Også lokale virksomheder som lever op til Studysea’s kvalitetskrav indgår i netværket. Vi kan ikke garantere dig en praktikplads ved en bestemt virksomhed, men vi gør vores bedste for at ramme dine ønsker for både praktikken og praktikstedet så godt som muligt. Vi har desværre ikke mulighed for at sende dig en liste over praktikstederne, men her er lidt eksempler på nogle af de praktiksteder som indgår i vores netværk.

Eksempler

  • DHL
  • DSV
  • European Chamber of Commerce
  • Grant Thornton
  • Hilti
  • Le Meridien Saigon
  • Scancom
  • Sidsel i praktik ved dansk møbelfabrik

    Sidsel læser til PBA i international handel og markedsføring på Erhvervsakademi Aarhus og rejste til Vietnam for at være i praktik ved en dansk møbelproducent.

  • Holger udvikler apps for popsanger

    Kan du ikke finde Holger, er det fordi han gemmer sig i den vietnamesiske millionby Ho Chi Minh City hvor han har fået en spændende praktikplads i en tysk IT virksomhed.

  • Praktik ved multinationale selskaber

    En praktikplads i Vietnam kan være springbrættet til en international karriere. Vi har samarbejde med en række virksomheder i HCMC.

Se ledige praktikpladser i Vietnam