fbpx

Bolig på ACS Berlin

 Studieboliger på Atelier Chardon Savard Berlin

 

ACS har ingen studieboliger, og du skal derfor selv sørge for en bolig under dit ophold. Heldigvis er der rigtig gode muligheder for at finde studieboliger eller mindre lejligheder i Tyskland. Du kan også vælge at bo i studenter hostels. Det internationale kontor på ACS vil gerne informere og vejlede dig i din boligsøgning. Universitetet råder dig til at søge i god tid, og linker til diverse opslag og boligagenter på deres hjemmeside, så du kan finde noget du vil blive glad for at bo i. Find link til dine boligmuligheder i Berlin.

 

Du har ansvaret for at finde bolig, men studerende som er optaget på ACS via Studysea får bl.a. nedenstående fordele:

 

  • Studysea’s Facebookgruppe: Her kan du både få kontakt til andre studerende som skal afsted samme tid som dig, men også nuværende og tidligere studerende vi har hjulpet til din destination.
  • Pre-departure møde: Her kan du møde andre som skal til udlandet at studere via Studysea samt få svar på de sidste ting før din afrejse.
  • Boligguide: Giver dig overblik over boligmuligheder når du skal studere i udlandet, samt gode råd til hvordan du finder en bolig.

 

Derudover er du altid velkommen til at kontakte os for gode råd og vejledning. Vi ved det kan være nervepirrende at overskue boligsituationen når man rejser til et nyt land. Heldigvis har vi aldrig hørt om Studysea-studerende, som ikke har fundet et sted at bo, mens de studerede.