Hel masteruddannelse (kandidat)
Etableret
Studerende
Internationale studerende
Nankai University blev i 1919 etableret som et offentligt universitet og rangerer i dag i toppen af kinesiske universiteter. På verdensplan finder man Nankai blandt de 150 bedste universiteter (Times Higher Education). Nankai’s tidligere studerende tæller intet mindre end to nobelprisvindere samt Kinas tidligere ministerpræsident Zhou Enlai. Nankai University betragtes i Kina som et kinesisk “Ivy League” universitet og rangerer især højt for dets School of Business som har internationalt ry. Kan du ikke kinesisk? Bare rolig, de internationale programmer på Nankai er undervist 100% på engelsk. Alle studerende får endda kinesiske sprogtimer. Universitetet er beliggende i byen Tianjin hvor der er flere udenlandske virksomheder end i Kinas største by Shanghai. Eksempler på virksomheder, der har etableret sig i Tianjin er Samsung, Toyota og Coca-Cola. Derudover har byen et af verdens mest travle industrihavne.
Tianjin har et indbyggertal på 15,5 mio. og huser 25.000 af Kinas 375.000 internationale studerende. Blot 140 km. fra Tianjin og kun 30 minutter med high-speed toget, befinder du dig i Kinas hovedstad Beijing. Tianjin er en metropol med flere indbyggere end London, New York og Tokyo. Du kommer derfor til at opleve en aktiv og pulserende storby. Tianjin afholder årligt et væld af spændende internationale og kulturelle festivaller. Du kommer aldrig til at kede dig i denne kinesiske storby. Til fordel for dig som studerende, er leveomkostningerne i Tianjin lave og det er nemt og billigt at komme rundt i byen med offentlig transport eller taxa.
På Nankai University kan du læse spændende uddannelser på kandidatniveau. Nedenfor ses uddannelser du kan læse på kandidatniveau på engelsk.
Der er studiestart 1 gang om året i september.
Som international studerende opkræves du studieafgift ved universitetet. Nedenfor oplyses studieafgiften i kinesiske yuan (RMB) i 2019.
Bemærk at studieafgiften kan variere imellem de forskellige uddannelser.
Vi sender dig gerne en budgetskabelon. Skabelonen kan give dig et overblik over eventuelle indtægter og de udgifter du kan forvente igennem dit uddannelsesforløb. Når du har udarbejdet et budget, kan du vedlægge det i dine legatansøgninger. Kontakt os for en budgetskabelon.
Nankai University har studieboliger eksklusivt for internationale studerende på campus. Du kan vælge imellem et privat- eller deleværelse med alle de faciliteter du har brug for. Læs mere om studieboligerne på Nankai.
Optagelseskrav for uddannelser på kandidatniveau ved Nankai University
Optagelseskrav kan variere imellem uddannelserne.
Som officiel repræsentant i Danmark for Nankai University, kan Studysea gratis hjælpe dig med din ansøgning til universitetet. Kontakt Studysea for at få tilsendt ansøgningsvejledningen.