Via Studysea, kan du på UC Irvine læse som a) study-abroad studerende i et eller flere quarters b) certifikat på kandidatniveau eller c) masteruddannelsen i jura (LL.M.). Universitetet har et bredt udvalg af fag og uddannelser som er opdelt i følgende fagområder:
Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder
Study abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved study abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af Studysea’s partneruniversiteter, får du gratis hjælp af Studysea gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og study abroad. På SF State findes flere forskellige programmer for study abroad. Læs mere forneden eller kontakt Studysea for vejledning.
Er du study abroad studerende, kan du søge efter fag på UCI’s hovedcampus i denne søgefunktion. Du kan også følge fag via UC Irvine Division of Extended Learning. Du skal være opmærksom på at study abroad studerende ikke kan registreres i fag som udbydes under UCI School of Law, Paul Merage School of Business, Sue & Bill Gross School of Nursing og School of Medicine. Bemærk også at study abroad studerende først registreres i fag inden for de første to uger af hvert quarter og kun hvis der er plads på fagene efter at de hele uddannelsessøgende er registreret. Derfor anbefaler vi at du får forhåndsgodkendt alternative fag (gerne så mange som muligt), så du har en backup. Søgning efter fag, kan være komplekst og vi anbefaler du kontakter os for udførlig vejledning.
Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og hvilket år faget bliver undervist på uddannelsen. Den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget “BIO SCI” indenfor Biological Sciences. Yderligere viser første tal i talrækken, hvilket år på uddannelsen faget normalt undervises på. Den første del af bacheloruddannelsen vil have tal mellem 1-99, mens sidste del vil have tal mellem 100-199.
Alle numre over 200 vil være kandidatniveau fag.
University of California Irvine har fire studieperioder om året som kaldes “quarters”. De fleste fag er 4 units. 18 til 23 units på bachelorniveau på University of California Irvine svarer ca. til 30 ECTS, men husk det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit.
Når du skal søge forhåndsgodkendelse ved dit danske uddannelsessted skal du normalt indsende fagbeskrivelser. Du kan finde korte fagbeskrivelser i UCI’s katalog. De detaljere fagbeskrivelser fås først ved studiestart når du er registreret i et fag. Vær derfor opmærksom på at du muligvis først kan få ansøgning om forhåndsgodkendelse godkendt efter dit studieophold er startet.
Se hvilke certifikatuddannelser på kandidatniveau du kan læse:
Studysea kan hjælpe dig med ansøgning til denne master: