Vaccinationer

Vaccinationer er en vigtig del af rejseforberedelsen ved studieophold i udlandet. Før du rejser afsted, bør du vaccinere dig. Hvis du tidligere har rejst i udlandet er du måske allerede vaccineret mod en del sygdomme. Tjek med din læge eller det gule vaccinationskort. Nogle vaccinationer varer kun i et hvis tidsrum og det er derfor muligt at du skal gentage tidligere vaccinationer. Vi anbefaler at du følger Statens Serums Instituts anvisninger og vaccinationsforslag for det land du skal studere i.

Husk at nogle vaccinationer kræver flere indsprøjtninger som skal tages over en længere periode før afrejse. Derfor er det vigtigt at du forbereder dig i god tid.Du bør medbringe dit internationale vaccinationskort på din rejse.