23 nov Nu åbner Australien igen grænserne for studerende og praktikanter
Så kom den fantastiske nyhed vi har ventet på siden pandemien brød ud. Fra 1. december kan fuldt vaccinerede studerende og praktikanter igen rejse ind i Australien.
Opdatering 14/12-21: Australiens genåbning udsættes til 15/12-2021 pga. Omikron varianten.
Australiens premierminister Scott Morrison meddelte 22. november at vaccinerede rejsende på et godkendt visum, kan rejse til Australien fra 1. december 2021. Vil du rejse ind i Australien, skal du dog opfylde følgende betingelser:
- Være fuldt vaccineret med en vaccine godkendt eller anerkendt af Australia’s Therapeutic Goods Administration (TGA)
- Være i besiddelse af et gyldigt visum i en godkendt kategori
- Fremvise dokumentation for din vaccinationsstatus
- Fremvise dokumentation for en negativ PCR test taget tre dage inden for afrejse
Rejsende til Australien skal fortsæt opfylde karantænekravene til de delstaters man ankommer til og rejser til.
Vil du studere eller i praktik i Australien?
Studysea er officiel repræsentant i Danmark for en række anerkendte australske universiteter. Er du interesseret i at læse et semester eller hel uddannelse på et af disse universiteter, kan vi gratis vejlede dig og hjælpe dig med ansøgningen. Er du interesseret i praktik, formidler vi praktik til virksomheder i Australien, via vores Sydney Praktikpakke. Til trods for navnet, kan praktikken foregå andre steder i Australien end blot Sydney. Læs mere om Sydney Praktikpakken.
Kontakt Studysea