2.000 kr. Early Bird Legat til UAB Barcelona til ophold i forår 2027 for studerende på DMJX, AU og EK

studysea early bird legat til uab barcelona forår 2027 udveksling study abroad

 

Det betaler sig at være tidligt ude når man søger legater. Med en tidlig optagelse i hånden, styrker du dine legatansøgninger, har mere tid til at forberede dig og undgår at gå glip af fondenes ansøgningsfrister. For at motivere dig til at komme tidligt ud af fjerene tilbyder vi Studysea’s Early Bird Legat til UAB Barcelona til dig som søger tidligt ind på universitetet via Studysea og som er studerende på enten DMJX, EK eller Aarhus Universitet. Legatet er klausuleret og skal bruges til de merudgifter du har i forbindelse med studieopholdet inkl. udgifter til rejsen og undervisningen.

 

Legatets størrelse

Legatet er på 2.000 kroner og tildeles alle kvalificerede ansøgere som har søgt optagelse på UAB via Studysea og opfylder nedenstående kriterier.

Kriterier

  • Du har ansøgt til Universitat Autònoma de Barcelona (UAB) via Studysea
  • Du er studerende på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse på enten Aarhus Universitet (AU), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) eller Erhvervsakademi København (EK).
  • Du har ansøgt senest 15. september 2026 via Studysea
  • Du optages på forårssemestret 2027 og skal læse mindst 30 ECTS
  • Du skal læse på Pre-Established Programme (bachelorniveau).
  • Du skal på ansøgningstidspunktet opfylde adgangskravene til det program du søger på UAB
  • Du har en dansk bankkonto i eget navn og et CPR-nummer så vi kan udbetale og indberette legatet korrekt til Skattestyrelsen
  • Du skal have betalt depositum til UAB senest 1. november 2026 og resterende studieafgift inden for de betalingsfrister, UAB oplyser.

 

Udbetaling

Udbetaling af legatet sker ca. 12-14 uger efter studiestart og tidligst, når:

  • din indskrivning er dokumenteret (min. 30 ECTS), og
  • din studieafgift (tuition fee) er betalt.

 

UAB skal have bekræftet dig som Studysea-ansøger. Legatet kan ikke kombineres med andre Studysea-legater. Hvis du er berettiget til flere Studysea-legater, udbetales kun det legat med den største værdi. Legatet indberettes til Skattestyrelsen efter reglerne om studierejselegater; det er vores intention, at legatet er skattefrit, i det omfang det dækker udgifter til studieopholdet, men den endelige skattemæssige vurdering foretages af Skattestyrelsen.

 

Hvordan søger jeg?

Da legatet automatisk tildeles alle kvalificerede ansøgere, skal du blot sikre dig at have ansøgt via Studysea inden fristen. Du starter din ansøgning her. Når du udfylder formularen vil du blive tilknyttet en Studysea vejleder og modtage ansøgningsvejledningen til UAB. Du har dernæst 10 dage til at klargøre og dele ansøgningsdokumenter med Studysea. På universitetsprofilen for UAB, kan du læse mere om universitetet inkl. adgangskravene og de forskellige programmer. Husk at du altid kan kontakte Studysea for gratis vejledning og hjælp i forbindelse med din ansøgning til UAB.

 

*Bemærk at legatet ikke gælder ophold via UAB’s Gap Year Programme, Business and Management Programme eller Selected Courses Programme.

 

Har du spørgsmål?

Send email til info@studysea.dk

Universitet

Category
Study abroad
Tags
Aarhus Universitet, au, Barcelona, deal, DMJX, early bird, EK, Erhvervsakademi København, legat, rabat, study abroad, uab