Studysea blev stiftet, under sit nuværende navn, i 2013 af Mickey Kromann-Jensen som er international uddannelseskonsulent og tidligere udlandsstuderende i Litauen, Minnesota, Hawaii og Vietnam. Mickey har tidligere repræsenteret nogle af uddannelsesbranchens førende aktører, inkl. Hawaii Pacific University, Queen’s University Belfast og INTO University Partnerships. Under Mickeys udstationering i Sydøstasien, indså han det potentiale regionen havde som studiedestination for, blandt andet, skandinaviske studerende. I sommeren 2013, blev hjemmesiden Studysea.dk lanceret, med henblik på at bygge bro mellem Skandinavien og Sydøstasien i en uddannelsesmæssig sammenhæng. I 2014 sendte Studysea de første studerende afsted på studieophold. Samtidigt lancerede vi praktikpakker som gav studerende mulighed for også at komme i praktik i danske og internationale virksomheder i Vietnam via vores repræsentanter i Ho Chi Minh City.
I 2014, indledte vi samarbejde med en række udvalgte universiteter i Sydøstasien. Siden da har Studysea udvidet sine studiedestinationer til også at kunne vejlede studerende om studier uden for Sydøstasien. I 2016 udvidede Studysea sine praktikdestinationer til USA og Australien. I 2017 repræsenterede Studysea over 50 anerkendte universiteter fra 17 forskellige lande. Vi er inde i en rivende udvikling og historien fortsættes…