03 maj Sila er blevet optaget på Monash University Malaysia
- Sila Serin
- Bor i Odense og læser kandidat i international virksomhedskommunikation (IVK) ved Syddansk Universitet
- Skal studere et semester i Malaysia på Monash University til efteråret 2014
Sila er netop blevet optaget på Monash University i Malaysia hvor hun fra juli skal læse et semester. Vi har spurgt Sila om hendes oplevelse i forbindelse med forberedelsen af hendes selvarrangerede studieophold som er et led i hendes uddannelse på SDU. Læs Silas svar i interviewet forneden.
Hvorfor har du valgt at studere i Malaysia?
Det har jeg fordi at jeg sad med min storebror og brainstormede omkring hvor i verden jeg skulle tage hen. Han anbefalede Sydøstasien, da han selv er meget interesseret i at komme derhen en dag og da man i de seneste år har hørt mere om den del af verden. Selvfølgelig var der uendelig mange muligheder, men vi lavede en top tre liste, hvor Malaysia blev det endelige valg.
Det der fangede min opmærksomhed ved Malaysia var først og fremmest den kulturelle mangfoldighed. Da jeg søgte om informationer på nettet, fandt jeg ud af at Malaysia har så meget at byde på mht. uddannelse, kultur, diverse attraktioner, vejr, mad, natteliv osv. Det er et land i vækst og konstant udvikling. Derfor fandt jeg frem til, at jeg vil opleve Malaysia helt tæt på. En anden kæmpe fordel er, bl.a. de billige leveomkostningerne og vejret som er varmt året rundt. Som studerende er det jo højt prioriteret, at man skal kunne leve komfortabelt af sin SU og have råd til underholdning.
Da jeg så billeder af Kuala Lumpur, var jeg solgt. Ydermere er der mange omkringliggende lande som jeg ønsker at besøge, når jeg nu er i den del af verden. Kuala Lumpur befinder sig geografisk rigtig centralt, hvis man netop som jeg, ønsker at rejse rundt når man er der.
Hvorfor har du valgt at søge ind på Monash University Malaysia?
Monash University er rangeret blandt de 100 bedste universiteter i verden og det var klart en betydelig faktor for mig, da jeg valgte at studere på netop dét universitet. Det høje faglige niveau er vigtigt for mig som kandidatstuderende, da jeg gerne vil udvikles, få flere kompetencer og blive bedre rustet til den tid der venter mig efter uddannelsen. Jeg synes, at et internationalt universitet skal kunne byde på ALT. Med alt mener jeg både det faglige, det sociale, aktiviteter, behjælpelighed, selve området, mulighed for bolig og at der generelt er styr på tingene. Monash University lever op til alle mine forventninger og de krav jeg stiller til et universitet. Det var betydeligt for mig at kunne bo on-campus, og kollegiet ser yderst lækkert ud på de billeder jeg har set af det. De omkringliggende faciliteter er også yderst tiltrækkende, med både shopping mall, strand, pool, restauranter og caféer. Jeg har læst mig frem til, at de studerende på Monash er meget aktive på diverse områder såsom sportslige og kulturelle aktiviteter, rettigheder for studerende osv. Det ser jeg som et kæmpe plus.
Hvordan fandt du frem til universitetet?
Jeg kendte ikke til universitetet før jeg kom i kontakt med Studysea. Jeg kontaktede Studysea, som jeg fandt via facebook. Jeg forklarede mine forventninger og krav til universitetet jeg ville studere på, samt de fag der skulle være tilgængelige. Ud fra de mailsamtaler jeg havde med min vejleder Mimi Tran fra Studysea, hvor vi gennemgik mine muligheder, fandt jeg frem til at det var Monash der matchede min profil bedst.
Hvordan har Studysea hjulpet dig undervejs?
Studysea har været yderst behjælpelige siden starten af processen. Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville kunne gennemføre det her alene, uden hjælp fra Studysea! Det mener jeg bl.a. fordi det kan være så frustrerende og forvirrende med al den information man skal forholde sig til, samt de beslutninger man skal tage undervejs. Man føler, at der hele tiden dukker noget nyt op, og når man som studerende i forvejen har meget at se til, kan det hele komme til at virke uoverskueligt. Det er netop her Studysea træder ind og gør livet meget nemmere. De har fulgt processen til punkt og prikke og har været meget pædagogiske mht. at forklare alle punkter som man skal igennem, anbefale, advare, hjælpe og informere om selve opholdet. De hjælper først og fremmest med at finde frem til, hvor man vil hen og hvad man vil have ud af sit ophold, selve ansøgnings- og forberedelsesprocessen og processen efter man er blevet optaget. Studysea har været til rådighed hver gang jeg har haft spørgsmål og jeg har altid fået hurtigt svar. Samtalerne er foregået primært over mail og Skype.
Da jeg fandt ud af at Syddansk Universitet, hvor jeg studerer, ikke tilbød udveksling til Malaysia var jeg egentlig ret nede over det. Med hjælp fra Studysea har jeg alligevel kunnet realisere min drøm og det kan jeg kun takke for!
Hvad glæder du dig mest til ved dit studieophold?
Jeg glæder mig mest til at opleve studielivet i et land som er så anderledes fra Danmark. Det har altid været en drøm for mig at studere i udlandet og jeg ser meget frem til at opleve en anderledes kultur helt tæt på. Jeg er fascineret af de skønheder som Asien byder på. Nu hvor jeg også er en kæmpe madelsker, især indisk og kinesisk, så ved jeg da at jeg er på vej til det rette sted. Det bliver vildt at skulle stå på egne ben og være et fremmed sted, hvor jeg ikke kender nogle endnu. Men det er også den udfordring som gør det hele så spændende. Jeg ved, at jeg kommer til at udvikle mig meget som person, fordi jeg kaster mig ud i det her alene. Selvom det kan virke skræmmende, er det slet ikke noget der holder mig tilbage, for jeg ved at der er mange andre internationale studerende som er i samme båd som mig.
Hvordan finansierer du dit ophold?
Primært via udlandsstipendium, SU, opsparing og legater. Mimi fra Studysea oplyste mig om at jeg kan leve godt hver måned med min SU. Selvfølgelig er der en masse udgifter som skal finansieres, især hvis man også vil rejse rundt, men heldigvis har jeg haft sparet op og startede i god tid med det. Og så er det jo bare fedt at man har sin SU med! Man skal ikke tro, at fordi det er selvarrangeret ophold, så skal man betale for alt selv, inkl. undervisningsgebyr. Man kan nemlig søge udlandsstipendium via det universitet man er forbundet til og selvom beløbet kan variere, så vil det meste blive dækket heraf. Ydermere er der utallige legater som man kan søge. Mht. legatansøgning har Studysea også været meget behjælpelige med gode råd og ville med glæde læse ansøgningen igennem før jeg sendte den videre. Det vil være en god idé at sætte sig godt ind i legatsøgnings-processen i god tid, da dette også kan være meget tidskrævende.
I værste tilfælde vil jeg søge om SU lån, dog er det jo heldigvis den bedste form for lån for studerende.
Hvornår gik du i gang med forberedelsen og ansøgningen?
Jeg gik i gang i god tid og det vil jeg anbefale alle at gøre, da der naturligvis er frister som skal overholdes. I hvert fald 6 måneder inden man vil til udlandet, bør man sætte sig ind i det og begynde at søge alternativer. StudySEA har fra starten hjulpet mig med at forberede mig og udfylde ansøgningen som skulle videresendes til Monash University. Vi gennemgik punkterne sammen og det gjorde alt meget mere overskueligt og nemt.
Du læser på Syddansk Universitet, hvordan har din oplevelse været mht. at få dine fag forhåndsgodkendt?
Det gik meget smertefrit. Jeg udfyldte en ansøgning og vedhæftede fagbeskrivelser. Ca. en måned efter fik jeg svar om, at det var godkendt. Jeg anbefaler også her, at man søger i god tid, da der også kan gå længere tid før studienævnet kan behandle ansøgningen.
Hvilke fag skal du følge i Malaysia og hvorfor har du valgt netop disse fag?
Jeg har selvfølgelig valgt fag der har relevans for min uddannelse og fag som jeg synes lyder meget spændende. Jeg læste grundigt om fagenes indhold og forløb inden jeg besluttede mig via Monashs hjemmeside. De fag jeg har søgt ind på udgør i alt 30 ECTS og er følgende:
- Cross cultural management communication
- Marketing and the international consumer
- Issues in international communication
Fag der omhandler kultur og diversitet har altid fanget min interesse. At fagene skulle undervises på engelsk var selvfølgelig også et krav. Der var et pænt stort udvalg af fag. Da jeg læste om de ovennævnte, kunne jeg se at de vil foregå dynamisk, med projekter og gruppearbejde som jeg godt kan lide. Emnerne er ligeledes aktuelle og spændende.
Hvad er din anbefaling til andre studerende som gerne vil læse i udlandet?
Min anbefaling er, at ALLE som ønsker at komme ud, bare skal kaste sig ud i det! Det skal ikke skræmme dem, at det er et selvarrangeret ophold. Selvom der er så meget man skal have styr på, så får man også styr på det hele med tiden. Man skal bare tage det med ro og ikke panikke over, at der er så meget. Især når Studysea tilbyder de studerende gratis hjælp, kan jeg ikke se hvorfor man ikke bare skulle gå i gang! Det er vigtigt at tro på, at det hele vil betale sig i sidste ende og at alt er muligt.
Det er muligt at realisere drømmen om at studere i udlandet, hvis bare man har en hjælpende hånd med på vejen. Jeg er så glad for at jeg kontaktede Studysea, for ellers havde jeg ikke haft muligheden for at komme til min drømmedestination. Selvom jeg til tider har følt mig forvirret og bombarderet med informationer om diverse procedurer, så er det altså sandt når jeg siger at det er det værd. Det er en mulighed som jeg højst sandsynligt ikke får igen og derfor er det vigtigt at gribe fat i chancen når man kan. Vi har mange muligheder som studerende i Danmark og det handler bare om at udnytte dem. Jeg tror kun det vil gavne os at lære fra andre og se/opleve andre måder at leve verden på. Så er det egentlig underordnet hvor i verden man ender.
Studysea ønsker Sila en rigtig god rejse til Malaysia og glæder os til at høre mere om Silas oplevelser når hun er kommet i gang med studierne på Monash. Er du interesseret i at høre mere om dine studiemuligheder ved Monash University Malaysia, kan du kontakte Studysea eller booke et personligt møde med en af vores studievejledere.