fbpx

University of the Sunshine Coast i Australien

university of the sunshine coast australien study abroad

University of the Sunshine Coast i Australien

University of the Sunshine Coast er et moderne universitet beliggende ved Australiens populære kystlinje.

Er du til smuk natur, sommervejr og en afslappet livsstil i et lokalsamfund fyldt med glade mennesker, så bør du overveje at studere på University of the Sunshine Coast. Universitetet er placeret i Sippy Downs, ca. en times kørsel nord for Brisbane i Queensland. På det 100 hektar store campus finder du moderne faciliteter, prisvindende arkitektur og kænguruerne som springer rundt på campusset som også er et registreret dyrereservat.

Hvad kan du studere på University of the Sunshine Coast?

På University of the Sunshine Coast kan Studysea vejlede danske studerende som ønsker at søge ind på en hel bachelor- eller masteruddannelse (kandidat) eller 1-2 semestres study abroad (udveksling).

Overvejer du at læse et semester, finder du et stort udbud af interessante fag. Nogle af de mest populære er Social Media, New Venture Growth, Cross-Cultural Management og Sport and Event Marketing.

Kunne du tænke dig at bruge lidt mere tid i paradis, kan du overveje at læse en hel uddannelse på kandidatniveau finansieret via udlandsstipendieordningen. I så fald, er her nogle eksempler på uddannelser vi varmt kan anbefale dig at se nærmere på:

University of the Sunshine Coast er det offentlige universitet i Queensland som er højest rangeret for undervisningskvalitet. Selvom det er et populært studiested for danske studerende, er 90% af de studerende lokale og man får altså en rigtig australsk oplevelse med mulighed for at møde en masse nye mennesker Down Under.

Det perfekte studiemiljø

australien studieophold i udlandet sunshine coast

Der er ingen tvivl om at dine venner vil misunde dig når du bor ved Sunshine Coast. Her kan du i allerhøjeste grad nyde livet som studerende f.eks. ved at solbade eller surfe på de kridhvide sandstrande. Du er tæt på naturen og mange studerende tager også på vandreture i det såkaldte “Hinterland”. Udbuddet af restauranter, barer og shoppingcentre er ligeledes stort. Bor du på universitetets moderne studieboliger har du swimming pool, fitness, tennis-, basketball-, og volleyballbaner. Du kommer bestemt ikke til at kede dig.

Få gratis hjælp til ansøgningen

Lyder University of Sunshine Coast som noget for dig, så er næste studiestart i juli og du kan stadig nå at søge ind. Studysea er officiel repræsentant for University of the Sunshine Coast og kan gratis vejlede dig igennem ansøgningsprocessen. Kontakt os i dag. Læs mere om University of the Sunshine Coast.