9 gode grunde til at tage på udveksling via Studysea | Studysea Danmark
14957
post-template-default,single,single-post,postid-14957,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,hide_top_bar_on_mobile_header,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive

9 gode grunde til at tage på udveksling via Studysea

9 gode grunde udveksling til at studere i udlandet igennem studysea

9 gode grunde til at tage på udveksling via Studysea

Overvejer du at tage på udveksling, så giver vi her 9 gode grunde til hvorfor du skal gøre det via Studysea!

Faktisk hedder det slet ikke udveksling når du rejser ud på et studieophold via Studysea. Vi beklager den misvisende overskrift, men vi retfærdiggør det med at de færreste kender forskellen på begreberne udveksling og selvarrangeret studieophold. Havde vi skrevet selvarrangeret studieophold havde vi følt det lige så misvisende. Når du rejser ud via Studysea får du nemlig fuld support under hele ansøgningsforløbet. Med andre ord – du er bestemt ikke alene om at arrangere dit ophold!

1. Professionel og personlig studievejledning helt gratis

Når du arrangerer dit studieophold via Studysea får du personlig vejledning igennem hele forløbet. Vi er med fra når du gør dig de første overvejelser om at studere i udlandet, til du er blevet optaget, er ankommet og har påbegyndt dine studier på det udenlandske universitet. Vi hjælper dig med at finde frem til det studieland og universitet som passer dig bedst. Vi hjælper dig med at finde de rette fag så du kan få merit overført tilbage til din danske uddannelse. Vores vejledning er finansieret af vores udenlandske samarbejdsuniversiteter og er dermed helt gratis for dig.

2. Vælg mellem 28 populære internationale universiteter

Drømmer du om pulserende storbyer som New York og London eller eksotiske feriedestinationer som Hawaii og Thailand, så kan Studysea hjælpe dig. Vi har rejst verden rundt for at finde frem til de bedste og mest populære internationale universiteter for danske studerende. Se de 28 universiteter i 11 forskellige studielande som vi kan hjælpe dig til.

3. Ubegrænset antal studiepladser

Når du rejser på udveksling er du begrænset til de universiteter din skole har indgået udvekslingsaftaler med. Udvekslingsaftaler fungerer kun når der er en balance mellem antallet af studerende som udveksles. I praksis betyder det, at sandsynligheden for at komme til de mest populære universiteter og destinationer er lille, medmindre du har meget høje karakterer. Udvekslingspladser tildeles nemlig normalt efter karaktersnit. Sådan er det ikke når du søger igennem Studysea.

studér i smukke byer og bedste studiebyer i verden

Lad dig ikke begrænse af samspillet mellem udbud og efterspørgsel. Hos Studysea kan du stadig få opfyldt drømmen om et studieophold i Hawaii, New York eller et helt tredje sted. Vores samarbejdsuniversiteter har som regel et ubegrænset antal studiepladser tilgængelige. Så længe du opfylder adgangskriterierne, kan du forvente at blive optaget. Dette er især en fordel, hvis I er en gruppe studerende som ønsker at studere ved samme universitet.

4. Sene og fleksible ansøgningsfrister

Ansøgningsfristerne for udveksling ligger ofte et helt år før du planlægger at tage afsted. Sådan er det ikke når du søger ind via Studysea. Vores udenlandske partneruniversiteter har ofte sene eller fleksible ansøgningsfrister. Nogle har løbende ansøgning og optagelse. Vi anbefaler at du forbereder dig 6-12 måneder før du skal afsted, men kommer du til os 2-3 måneder før, kan vi i mange tilfælde stadig hjælpe dig. Vil du afsted i 2016 kan du stadig nå det.

5. Strømlinet ansøgningsprocedure

Undersøgelser har vist at en af de hyppigste årsager til at danske studerende opgiver udlandsopholdet er pga. papirarbejdet. Studysea er udlandsophold gjort nemt. Ved stort set alle vores study abroad partneruniversiteter har vi forhandlet favorable vilkår på plads for vores studerende. Det betyder fx at du i stedet for at tage en engelsk sprogtest, kan blive optaget baseret på din karakter fra gymnasiet eller en udtalelse fra din uddannelsesinstitution. Herudover, kan Studysea som officiel repræsentant både oversætte og attestere dine eksamenspapirer. Så sparer du både tid, penge og en masse besvær!

6. Finansier dine studier via udlandsstipendium

Når du rejser på studieophold via Studysea har du mulighed for helt eller delvist at finansiere dine studier via udlandsstipendium fra staten. I de tilfælde hvor dit udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften kan du få supplerende udlandsstudielån.

7. Få et vejledende budget

Økonomien skal på plads! Studysea kan tilbyde at udarbejde et vejledende budget for dig så du får et klart overblik over udgifterne relateret til dine studier, rejsen og leveomkostninger samt dine forventede indtægter fra f.eks. SU og udlandsstipendium. Budgettet kan du med fordel benytte dig af når du søger legater.

8. Få tips og gode råd til din legatsøgning

Når du rejser på et selvarrangeret studieophold har du gode muligheder for at få økonomisk støtte via legater fra private fonde. Studysea kan vejlede dig omkring legatsøgningen. Vi skriver ikke din ansøgning for dig, men giver dig gerne feedback på din ansøgning.

9. Vælg rigtigt første gang

Du får måske kun en chance i livet for at tage på studieophold. Sørg for at vælge rigtigt første gang. Hos Studysea har vi ingen politisk dagsorden. Vi vejleder i forhold til dine ønsker. Som en privat organisation er vi afhængige af tidligere studerendes anbefalinger. Derfor er du altid, som studerende, i centrum. Der er mange ting at tage stilling til. Vi sidder parat til at besvare alle dine spørgsmål og dele ud af vores erfaringer.

Vil du vide mere, så kontakt os i dag på telefon 31 26 10 80 eller email info@studysea.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig ud i verden!