fbpx

Sabbatår på universitet i udlandet

Sabbatår på universitet i udlandet

Sabbatår, dannelsesår eller fjumreår. Kært barn har mange navne og der kan være mange gode grunde til at stoppe op efter gymnasiet og tænke en ekstra gang over hvad du egentlig vil. Det er trods alt en af livets vigtigste beslutninger du står overfor. Et sabbatår med studier i udlandet, kan være med til at give dig afklaring. Samtidig slår du flere fluer med et smæk. Læs om fordelene og se hvordan Studysea kan hjælpe dig.

 

De seneste par år har emnet været flittigt diskutteret i medierne om hvorvidt en pause imellem studierne gavner samfundet eller ej. Nogle mener det er spild af tid, mens andre ser det som en god mulighed for at reflektere. Et sabbatår kan bruges på mange ting og hvis du både vil have mulighed for at opleve, rejse og møde nye mennesker, men stadig bruge din tid og penge på noget fornuftigt, anbefaler vi dig et studieophold i udlandet.

Sammensæt dit eget studieprogram og få afprøvet din interesse

Har du afsluttet en gymnasial uddannelse, har du mulighed for at følge studier på et udenlandsk universitet uden at forpligte dig til at læse en flerårig universitetsuddannelse. Ved mange af vores partneruniversiteter kan vi nemlig hjælpe dig med at sammensætte et skræddersyet studieprogram som passer lige præcist til dig. Det giver dig, for eksempel, mulighed for at blande fag fra forskellige discipliner som business, fashion, biologi, turisme, astrologi eller noget helt andet. Vælger du at tage et sabbatår fordi du endnu ikke er afklaret omkring dit fremtidige valg af uddannelse og karriere, så giver et sabbatår med studier dig mulighed for enten af be- eller afkræfte din interesse inden for disciplinen. Og så er det jo også ret fedt at sige at man er optaget på et udenlandsk universitet, hvilket pynter gevaldigt på CV’et.

Øg chancen for at blive optaget på drømmestudiet

Hvis ikke du har snittet til at blive optaget på drømmestudiet i Danmark, kan du søge ind via kvote 2. Her lægges der bl.a. vægt på udlandsophold og netop derfor er et studieophold i udlandet en fremragende måde at øge dine chancer, hvis du samtidig læser fag som er relevante for det studie du drømmer om optagelse på. Du kan også læse hele uddannelsen i udlandet, da optagelseskravene i mange tilfælde er anderledes end i Danmark. Du kan rådføre dig med en af vores studievejledere for at finde ud af hvilke universiteter du kan optages på.

Studiestart flere gange om året

Mange af de universiteter som Studysea samarbejder med har løbende optagelse og studiestart flere gange om året. Føler du dig ikke klar til at starte studie til september, kan du f.eks. udsætte starten til januar. Er du modsat, bare super frisk på at rejse afsted hurtigst muligt, men har ikke fået lavet en ansøgning endnu, så har mange af universiteterne fleksible ansøgningsfrister og i nogle tilfælde kan vi hjælpe dig afsted hvis du søger så sent som en måned før studiestart. Det gælder f.eks. universiteter som Curtin University Singapore og Webster University Thailand. Vær dog opmærksom på at i lande som USA tager det tid at søge visum og du bør derfor altid søge mindst tre måneder i forvejen og gerne tidligere.

Få merit for gennemførte fag

Er du i tvivl om du vil tilmelde dig en hel uddannelse eller læse enkeltfag i et eller to semestre? Hvis du er i tvivl kan du starte med at læse et semester. De fag du tager, har du mulighed for at få merit for hvis du senere beslutter dig for at læse videre på en hel uddannelse på samme universitet eller et andet udenlandsk universitet. På den måde forlænger du ikke nødvendigvis din studietid. Du skal dog være opmærksom på at det kun er muligt at få SU hvis du er tilmeldt en hel uddannelse.

Forbedr dine engelskkundskaber eller lær et nyt sprog

Er målet med dit sabbatår at blive bedre til engelsk? Alle Studysea universiteterne underviser på engelsk, men hvis du virkelig vil forbedre dit engelsk bør du vælge et universitet hvor der ikke blot undervises på engelsk, men hvor der også tales engelsk uden for klasseværelset. Det kunne f.eks. være USA, Australien, England, Malaysia eller Singapore. Er du allerede god til engelsk og vil du i stedet lære et nyt fremmedsprog, kan du at læse på en af vores internationale universiteter i Sydkorea, Thailand eller Vietnam.

Sprogkurser kombineret med universitetsstudier

Hvis dit engelsk ikke helt er godt nok til at følge sproget på et akademisk niveau, anbefaler vi dig programmer skræddersyet til internationale studerende hvor du både kan læse akademiske fag på universitetet samtidig med at du læser sprogkurser. Disse programmer findes bl.a. på universiteter som University of South Florida og Oregon State University. De fleste danskere er dog bedre til engelsk end de selv går og tror og vil i langt de fleste tilfælde være i stand til at følge almindelig fag på universitetet.

Hvor kan jeg studere?

Det er ikke alle universiteter som tilbyder kortere studieophold for studerende som kommer direkte fra gymnasiet. Mange vil kræve at man tilmelder sig en hel uddannelse. Men bare rolig, vi har lavet en liste over de universiteter som optager sabbatårsstuderende og listen finder du her. Vores mest populære er University of the Sunshine Coast i Australien, University of South Florida, Hawaii Pacific University og Berkeley College i USA samt Webster University Thailand og ERC Institute Vietnam.

Rigtig mange vil rejse under sabbatåret

Efter 12-13 år på skolebænken kan det være rart at få lidt luft under vingerne. Mange benytter muligheden for at rejse rundt i verden. Det giver fantastiske oplevelser, men kan være en dyr fornøjelse. Selvom du vælger et sabbatår med studier, har du altså stadig mulighed for at få din rejselyst stillet. Du har ikke mindst mulighed for at udforske det område du bor i, men den nye geografiske placering betyder også at nye spændende rejsemål ligger tættere på end de gjorde da du boede i Danmark. For eksempel har vores studerende i Thailand og Vietnam adgang til hele Sydøstasien (og til dels Asien) hvor de meget billigt kan tage på weekendture til. Hawaii er en anden populær destination. Skal man rejse her til på ferie, kan det hurtigt koste en formue da de fleste hoteller sjældent koster under 700 kroner pr. nat og de fleste restaurantbesøg sjældent under 200 kroner. Er man derimod studerende i Hawaii, bor man jo som de lokale og lever som de lokale og det koster ikke nødvendigvis mere end at bo i Danmark.

Spørger du os, så er et sabbatår med studier en rigtig god idé til dig som alligevel overvejede at rejse rundt i dit sabbatår. Vil du vide mere om dine muligheder, anbefaler vi dig at booke et møde med en vejleder. Kontakt Studysea.