fbpx

Hvorfor skal du studere på University of the Sunshine Coast i Australien?

university of the sunshine coast australien study abroad

Hvorfor skal du studere på University of the Sunshine Coast i Australien?

Hvide sandstrande, verdens største koralrev, rigt dyreliv, varmt klima – lyder det som noget for dig? Så læs med her!

 

Drømmedestination med mange muligheder

Det er ikke helt uden grund, at Australien er en populær destination for mange mennesker, specielt studerende. Australien er nemlig en destination som kan tilbyde meget forskelligt. Australiens natur spænder fra tropisk klima med regnskov til ørkenklima, hvilket betyder at man kan opleve meget forskelligartet natur. Landet er også kendt for verdens største koralrev – Great Barrier Reef – som er et must see! Hvis du er til skønne hvide sandstrande, som især er populære for surfere, så overvejer du den rette destination! Du kommer nemlig til at være bosat i et land der kan prale af at have nogle af verdens smukkeste strande og bedste bølger. Australien tiltrækker desuden mange turister pga. landets unikke biodiversitet. Du kan se alt fra kænguruer, koalaer, tasmanske djævle og havskildpadder til pukkelhvaler. Man kan derfor roligt sige, at Australien er en drømmedestination, som kan tilbyde en lang række forskellige oplevelser.

USC er et populært universitet med fantastisk beliggenhed

University of the Sunshine Coast (USC) har hovedcampus i Sippy Downs, som er en forstad til Sunshine Coast. Kunne du tænke dig at blive hilst på af kænguruer hver morgen, inden du træder ind i klasseværelset? Det kan du på USC’s hovedcampus. Campussen består af 100 hektarer og er udpeget som et vildtreservat, hvor kænguruer dagligt trives med tusindvis af studerende. Som studerende på USC kommer du til at studere på et universitet, som er beliggende tæt på hvide sandstrande, lækre restauranter, smuk natur, markeder og meget meget mere. Følger du kysten nordpå kommer du til fantastiske Great Barrier Reef! Sunshine Coast har årligt over 2,8 millioner turister. Oplev stedets afslappende og unikke kystkultur. Fra Sippy Downs er du kun en times kørsel fra Brisbane som er hovedstaden i Queensland. USC er derfor en god mulighed for dig som ønsker et billigere alternativ end storbyerne i Australien, mens du samtidig ikke er langt fra byer som Brisbane. Udover hovedcampus i Sippy Downs, har du mulighed for at læse på en af de øvrige campusser f.eks. i Moreton Bay eller USC SouthBank, som ligger i og ved populære Brisbane.

Læs mere om USC på universitetsprofilen

 

Et universitet med 5 stjerners undervisningskvalitet

Som studerende på USC kommer du til at læse med 18.275 andre, hvoraf 10% er internationale studerende fra 69 forskellige lande. Ifølge Good Universities Guide, er USC et af Australiens højest rangerede offentlige universiteter. USC har modtaget 5 stjerner for undervisningskvalitet, generel studietilfredshed, studenterservice og kompetenceudvikling. USC kan tilbyde mere end 100 uddannelser på bachelor- og kandidatniveau. Om du er interesseret i hele uddannelser på bachelor- eller kandidatniveau, study abroad, sabbatår eller top-up bachelor, så kan USC tilbyde det! Især mulighederne for at læse en top-up bachelor på blot et år eller muligheden for at opnå et diplom under dit study abroad ophold er populære.

Du kan vælge at bo ved campus, nær stranden eller i andre områder af Sunshine Coast. I gåafstand til University of the Sunshine Coast ligger der tre privatejede studieboligkomplekser. Her er der adgang til offentlig transport og det lokale shopping center. Studiekomplekserne har ofte faciliteter som svømmebassin, fitness, tennisbane og meget mere!

Er du interesseret i at studere på USC, så kontakt Studysea i dag