23 mar Didde følger drømmen – læser kandidat på Hawaii
Didde Fyhr er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I efteråret 2022 tog hun springet og rejste til Hawaii for at forfølge drømmen om at læse videre på en kandidat på Hawaii Pacific University i Honolulu.
At tage springet og rejse til den anden side af jorden for at læse en kandidatgrad kan virke som en skræmmende og udfordrende opgave. Men for Didde Fyhr var det et valg, der var drevet af både drømme og ambitioner. Hun har valgt at tage turen til Hawaii for at læse uddannelsen Master of Arts in Strategic Communication på Hawaii Pacific University (HPU).
Studysea har været i dialog med Didde for at høre lidt mere om hendes oplevelser og begrundelsen for at tage til Hawaii for at studere. Didde fortæller at hun havde flere grunde til læse kandidaten i udlandet.
“Den største er, at jeg havde et brændende ønske om at rejse og opleve anden kultur end den danske. Samtidig ønskede jeg også at blive klogere og udvide min værktøjskasse indenfor journalistik og kommunikation. Derfor valgte jeg at kombinere de to ting og læse under solens stråler på den anden side af jorden. Her har jeg nemlig mulighed for at opleve amerikansk, hawaiiansk og asiatisk kultur på tæt hold kombineret med et meget internationalt miljø på universitetet.”
Netop Hawaii Pacific University er kendt for at være USA’s mest mangfoldige universitet. På dette private amerikanske universitet møder du, og studerer sammen med, studerende fra 65 lande i verden og samtlige 50 amerikanske delstater. HPU’s hovedcampus finder du Downtown Honolulu i det ikoniske Aloha Tower Marketplace med direkte udsigt og adgang til Stillehavet. På HPU får Didde en chance for at lære på en internationalt anerkendt institution og samtidig få en helt særlig oplevelse. Hun fortæller, at universitetet tilbyder en bred vifte af kreative kommunikationsfag såsom Social Media Strategy, Events Planning og Photo, Video and Postproduction. Fag, som Didde planlægger at bruge i sin fremtidige karriere.
Hawaii tilbyder den perfekte balance mellem studie og fritid
Udtrykket work-life-balance danner fokus og mål for flere og flere mennesker i Danmark og mange andre vestlige lande. Det handler om trivsel og overskud og kan i den grad også overføres til livet og hverdagen som studerende. En god study-life-balance er en af de ting som især gør Hawaii og Hawaii Pacific University et populært valg. Har du det godt udenfor klasseværelset, klarer du det også bedre i klasseværelset.
Didde er begejstret for de mange muligheder, som Hawaii har at byde på.
“I min fritid holder jeg meget at tage på stranden. At ligge og lytte til bølgerne under solens stråler er for mig den bedste måde at koble af fra både studie og arbejde. Eller sidde der og overvære helt vidunderlige solnedgange. Det er også blevet til en del hikes både til solopgang, til vandfald og bare i exceptionel flot natur.
Didde tilføjer at der er mange sociale aktiviteter både i byen og på universitetet.
“Det handler meget om, hvor meget du selv har lyst til at deltage i det, for der er nok at vælge mellem. Nogle er gratis, andre koster lidt. Hver uge kommer der en mail ud med aktiviteter stillet til rådighed af HPU, som man kan melde sig til. Derudover er der også en stor international Whatsapp-gruppe per semester, hvor der ofte bliver planlagt aktiviteter i. Det kan være alt fra volley en eftermiddag, byture, surfing, hikes, dykkercertifikat til ture til andre øer. Jo mere du selv bidrager, desto federe bliver det.”
Går du også med drømmen om at studere i udlandet, kan Studysea hjælpe dig
At rejse og læse i udlandet kan virke som en udfordring, men Didde har taget udfordringen op og fået en unik mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Hendes erfaringer er en inspiration for andre, der overvejer at tage springet og læse i udlandet. Går du også med en lille drøm i maven eller vil du blot vide mere, så kan du kontakte Studysea for gratis vejledning og hjælp til ansøgningen.
“Jeg vil klart anbefale andre at søge gennem Studysea, hvis de vil til udlandet. De har erfaringen, forbindelserne, og ved hvad du skal, bør, og bestemt ikke skal gøre. De har din ryg hele vejen og er meget imødekommende og hjælpsomme. Det bedste ved at søge igennem Studysea er klart alt den hjælp, jeg er blevet mødt af og alle de ting, jeg ikke har behøvet at koncentrere mig om, fordi Studysea har haft styr på det og samlet informationerne til mig. Ingen spørgsmål har været for små, ingen for dumme. Jeg er blevet guidet hele vejen fra første gang, jeg kontaktede Studysea og var usikker på, hvilken destination jeg skulle vælge, til nu her hvor jeg er afsted.”
Kontakt Studysea og få gratis vejledning om Hawaii Pacific University eller et af vores andre universiteter
Få udlandsstipendium med fra staten til finansieringen
I USA koster det penge at læse på universitetet, da du skal betale en studieafgift (tuition fees) til universitetet. Er du SU berettiget, kan du udover SU’en også få støtte med til finansieringen af studieafgiften. Til eksempel er uddannelsen Master of Arts in Strategic Communication (MASCOM) i skrivende stund godkendt til 126.200 kroner i udlandsstipendium. Uddannelsen koster (med start i september 2023) lige knap 200.000 kroner. Der er mulighed for at supplere sit udlandsstipendium med udlandsstudielån fra den danske stat, som kan dække den del af studieafgiften som ikke er dækket af udlandsstipendiet. Derudover er der naturligvis også gode muligheder for at søge legater fra private fonde. Har du spørgsmål omkring finansieringsmulighederne, er du velkommen til at kontakte Studysea. Læs mere om finansiering.
Tak til Didde Fyhr for at bidrage med input til denne artikel, for de fine billeder og for at søge uddannelse i udlandet via Studysea.