Hawaii Pacific University
Hawaii Pacific University er et privat, non-profit universitet beliggende i den amerikanske delstat Hawaii. Universitetet har 5.000 studerende som kommer fra mere end 80 forskellige lande samt USA’s 50 delstater. Hawaii Pacific University har i adskillige år været USA’s mest populære universitet for danske, svenske og norske studerende. Som et privat amerikansk universitet, beliggende i en af verdens mest attraktive turistdestinationer, tilbyder HPU akkrediterede kvalitetsuddannelser i et personligt miljø med små klassestørrelser hvor der er fokus på den enkelte studerende. Universitetet er især kendt for studier inden for turisme, marinbiologi, kommunikation og business.
Har du lyst til at studere på Hawaii Pacific University, kan Studysea, som officiel repræsentant i Danmark, hjælpe dig i gang med din ansøgning og vejlede dig gratis igennem forløbet, så intet er overladt til tilfældighederne. Kontakt Studysea for at komme i gang.
Studiemiljø
Forestil dig kridhvide sandstrande, krystalblåt vand og svajende palmetræer – så har du Hawaii, et ægte paradis, der tiltrækker turister fra hele verden, inklusiv Hollywood-kendisser og den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, der selv er opvokset i delstaten. Hawaii, USA’s 50. delstat, har en befolkning på 1,4 millioner mennesker og byder på en unik natur, der spænder fra bjergvandringer og imponerende vandfald til surf på de legendariske bølger ved Waikiki Beach og dykning med hajer i Stillehavet. Det er også her, de populære TV-serier Hawaii Five-O og Lost blev optaget.
Som studerende på Hawaii Pacific University vil du aldrig være mere end et stenkast fra denne fantastiske natur. I 2015 åbnede universitetet et helt nyt campus i det berømte Aloha Tower Marketplace, der ligger lige ud til vandet i Downtown Honolulu. Her har du mulighed for at bo i attraktive studieboliger på en af byens bedste adresser. Honolulu, som ligger på øen Oahu, er kendt for sin afslappede livsstil og tropiske klima, men også for byens kulturliv, shoppingmuligheder og et stærkt internationalt fællesskab. Med sin beliggenhed og knap en million indbyggere, er Honolulu den perfekte base for at opleve Hawaii på første hånd. Det er et sted, hvor du hurtigt føler dig hjemme, og hvor studerende fra hele verden mødes og skaber et inspirerende fællesskab.
Besøg Hawaii Pacific University’s hjemmeside
Klik på fanebladene til venstre for mere praktisk info om universitetet