
22 jul Du kan blive psykolog – også selvom Danmark ikke åbner døren
Drømmer du om at blive psykolog, men er snublet over de tårnhøje adgangskrav i Danmark? Du er ikke alene – og du er heller ikke uden muligheder.
Da Alexander Witzel fik afslag på sin ansøgning til psykologiuddannelsen i Danmark, troede han i første omgang, at drømmen måtte parkeres. Men en samtale om studier i udlandet fik ham på andre tanker. I dag læser Alexander en hel bachelor i psykologi på Universidad Católica de Murcia (UCAM) i Spanien, og han er langt fra den eneste, der har valgt at forfølge sin drømmeuddannelse, selvom den ikke kunne starte i Danmark. “En dag var der en, der nævnte det der med at studere i udlandet. Jeg kunne mærke, at ideen tændte noget i mig,” fortæller han. Kort tid efter faldt han over Studysea og fik hjælp til at finde en uddannelse og et universitet, der passede til hans mål og ønsker:
Blandt de muligheder Studysea foreslog mig, var UCAM det sted, jeg følte mig mest draget af. Deres psykologiuddannelse rangerer også rimelig højt på forskellige rangeringslister
UCAM’s engelsksprogede bachelor i psykologi har opnået en flot placering i den europæiske universitetsvurdering U-Multirank. I 2025 ligger uddannelsen nummer 8 nationalt og nummer 43 i den europæiske rangering. U-Multirank vurderer universiteter på baggrund af en række nøglefaktorer såsom undervisningskvalitet, læringsoplevelse, kontakt med undervisere, opbygning af studiet, praksismuligheder, forskning og internationale perspektiver.
Læs mere om Universidad Católica de Murcia (UCAM)
En hverdag med struktur, fordybelse og lokal charme
På UCAM i den sydspanske by Murcia har Alexander fundet en god balance mellem struktur og frihed i studielivet. Undervisningen foregår på engelsk og er skemalagt fra kl. 9.00 til 14.30, hvilket giver en overskuelig og fast rytme, uden at dagene føles for lange. “Det er overskueligt, og det fremgår meget tydeligt, hvad man skal lære af materialet, og hvad der lægges vægt på til prøverne,” fortæller han.
Sammenlignet med danske universiteter oplever Alexander at der er færre afleveringer og mere fleksibilitet, hvilket stiller større krav til selvdisciplin. “Nogle gange har jeg tænkt, om jeg ‘snyder’ lidt eller får lært nok. Men jeg er kommet frem til, at man må tage ansvar for egen læring. Materialet og tiden er der til at fordybe sig” forklarer han, og understreger, at det kræver både inspiration og disciplin at holde sig på sporet.
UCAM er placeret i smukke, historiske rammer. Universitetet er bygget op omkring en gammel bygning med en kirke midt på campus, og stemningen i Murcia er præget af varme, lokal charme og internationalt udsyn. Blandt de cirka 15.000 studerende er omkring 10 % internationale, og det præger også hverdagen på studiet. “Uddannelsen er international, hvilket vil sige, at man møder mange nationaliteter, og det er selvfølgelig både spændende og uddannende i sig selv,” fortæller Alexander.
Padel og penthouse
340 solskinsdage om året. En penthouselejlighed med pool. En hverdag med både struktur og frihed. Det lyder måske som en ferie, men for Alexander er det blevet virkelighed.
Det her med at kunne være udenfor det meste af året lægger op til en mere social livsstil. Jeg holder af at spille padel, tage på café i byen, eller udforske byen på mit el-løbehjul
Det første studieår boede han i en penthouselejlighed med pool og udsigt over byen. En base, han delte med en studiekammerat fra Sverige. Året efter rykkede han til noget mere budgetvenligt, men følelsen af livskvalitet er ikke forsvundet – tværtimod. Alt er i gåafstand: universitet, fitnesscenter, padelbaner og indkøb.
Men det er ikke kun solen og lejligheden, der har sat sig spor. Gennem hverdagsmøder med lokale og relationer til blandt andet sin frisør og tjenerne på sin stamcafé har han langsomt bygget relationer op, der har fået Murcia til at føles som et hjem. “Det er små ting, men de har været med til at gøre stedet til mere end bare et ophold,” siger han.
Sådan kan du bruge uddannelsen i Danmark
Alexander drømmer om at bruge sin uddannelse terapeutisk, men den præcise vej er stadig åben. For ham har det vigtigste været at vælge en retning, han brænder for – også selvom det betød at gå uden om det danske system, hvor adgangskravene til psykologistudiet er tårnhøje, og mange må lægge drømmen på hylden allerede ved ansøgningen. Men selvom han nu læser psykologi i Spanien, har han fra start været opmærksom på, hvad det kræver at vende hjem med en udenlandsk uddannelse. I Danmark er “psykolog” en beskyttet titel, og hvis man er uddannet i udlandet, skal Psykolognævnet vurdere, om uddannelsen svarer til den danske cand.psych. Først derefter kan man starte den praktiske del af autorisationsforløbet.
“Jeg har haft nogle bekymringer om, hvorvidt uddannelsen kan bruges i Danmark. Det virker en smule uigennemsigtigt at finde ud af,” fortæller Alexander. Alligevel har han ikke ladet sig afskrække, men i stedet undersøgt sagen grundigt. Du kan selv finde den nyeste information om autorisationsforløbet på Ankestyrelsens hjemmeside.
Gør som Alexander og få gratis hjælp fra Studysea
At læse psykologi i Spanien var ikke den plan, Alexander oprindeligt havde lagt, og han lægger ikke skjul på, at der kan være usikkerheder forbundet med at flytte til et andet land. Alligevel har han oplevet, at hjælpen fra Studysea har gjort en reel forskel:
Det kan ikke overvurderes, hvor markant lettere det er at overskue hele processen, når man har Studysea på sidelinjen
Han opfordrer derfor andre til at gribe muligheden – uanset studievalg. “Lige meget hvad du studerer, vil jeg anbefale et udlandsophold til at udvide din horisont. For selvom uddannelse er vigtigt, tror jeg dybest set den bedste uddannelse vi kan tage, er i os selv” tilføjer han.
Er du blevet inspireret til at læse psykologi i Spanien, eller i det hele taget bare til at læse i udlandet? Så tøv ikke med at tage kontakt til os. Der er mange gode grunde til at lade Studysea hjælpe dig med at realisere drømmen, og vi tilbyder gratis, personlig og kompetent vejledning gennem hele processen, så du føler dig tryg og godt forberedt.
Kontakt Studysea og få gratis vejledning om UCAM eller et af vores andre universiteter