
Gratis, personlig og kompetent vejledning
Gratis legatpakke
Social netværk med andre Studysea studerende
Anerkendt universitet
Varmt klima
Amerikansk kultur







UCLA, et offentligt amerikansk forskningsuniversitet, er ifølge Times Higher Education imponerende rangeret som nr. 18 i verden (2026). Universitetet blev grundlagt i 1919 og er beliggende i det centrale Westwood distrikt i L.A., med downtown i øst og Stillehavet i vest – begge inden for en times afstand via offentlig transport. Via UCLA Extension, som står for universitetets continuing education og internationale programmer, har Studysea mulighed for bl.a. at hjælpe dig med at søge ind på et certifikat eller study abroad (udveksling). Study abroad programmet giver dig mulighed for at læse fag på hovedcampus sammen med andre UCLA studerende og fag på UCLA Extension. UCLA har prisbelønnede undervisere, heriblandt en Nobel-pris vinder og en Fields Medal modtager. Universitetets mission er at fremme de studerendes viden, kreativitet, innovation og personlige udvikling. Derudover er der fokus på fællesskab, både inden for universitetets rammer, men også uden for, i form af public service. UCLA anses som en ledestjerne inden for højere videregående uddannelser, research og public service.
Vil du have et af verdens bedste universiteter på CV’et, samtidig med at du bor i, og oplever, en af USA’s mest populære storbyer, så tag en snak med Studysea. Vores hjælp er gratis! Vi kan fortælle dig meget mere om dine muligheder på UCLA, hvordan du kommer afsted, samt hvad du skal være ekstra opmærksom på, for at få det optimale ud af dit studieophold.
UCLA har knap 50.000 studerende hvoraf over 6.000 er internationale. Campus udgør 1,7 km² ved foden af Santa Monica Mountain, centralt beliggende i L.A og grænser op til nogle af de mest kendte kvarterer såsom Bel Air, Beverley Hills og Brentwood. I nærheden finder du County Museum of Art, the Music Center, Chinatown, Olvera Street, Little Tokyo, og business distriktet i downtown L.A. Det er her stjernedrømmene forfølges og verdens mest anerkendte kendisser bor. Med 4 mio. indbyggere er der altid masser af liv i byen og i din fritid kan du surfe ved Venice Beach, opdage charmerende butikker og caféer i skjulte hjørner af L.A, se en sportskamp live på stadion eller hike til Hollywood-skiltet.
Besøg University of California Los Angeles’ hjemmeside
Besøg UCLA Extensions’ hjemmeside