17 jun Er du blevet student? Her er sabbatårs-idéen, du måske ikke havde overvejet
Huen er landet på hovedet, eksamenerne er overstået – og nu spørger alle: “Hvad skal du så nu?”
Måske har du søgt ind på en uddannelse. Måske overvejer du at arbejde. Måske drømmer du om at rejse. Måske er du bare skoletræt og har brug for, at der sker noget helt andet. Men hvad nu hvis dit sabbatår ikke behøver være enten arbejde eller rejse?
Her er en mulighed, du sikkert ikke havde overvejet: Du kan tage en kortere studieperiode i udlandet, f.eks. med start i foråret 2027.
Det kan f.eks. vare ca. 3-5 måneder, hvor du studerer fag på et universitet i udlandet, får et socialt netværk fra start, bor trygt og stadig har mulighed for at rejse rundt. På nogle destinationer kan du også arbejde ved siden af studiet eller efterfølgende. Det er ikke nødvendigvis en hel uddannelse. Og det behøver heller ikke være et helt år. Det kan være en del af dit sabbatår, hvor du får oplevelser, nye venner, faglig inspiration og en blødere start på livet efter gymnasiet.
Du behøver ikke vælge mellem rejse, arbejde og studie
Mange nye studenter tænker på sabbatår som to mulige spor:
Du kan arbejde og spare penge op
Du kan rejse ud og opleve verden
Men der findes en mellemvej. Med et kortere studieophold i udlandet kan du kombinere flere ting på én gang. Du kan studere fag på et universitet eller college, få en hverdag i udlandet, møde andre unge fra hele verden og bruge fritiden på at rejse, opleve destinationen og nyde livet. På udvalgte destinationer kan der også være mulighed for at arbejde ved siden af (eller efter) studiet, afhængigt af land, visumregler og studieform. Det gælder f.eks. i Australien, hvor mange internationale studerende kombinerer studie og deltidsarbejde.
Det vigtigste er, at du ikke nødvendigvis skal vælge én ting fra for at vælge noget andet til. Et studieophold i udlandet kan give dig lidt af det hele: frihed, struktur, oplevelser, nye venner og noget meningsfuldt at komme hjem med. Og så ser det også bare godt ud på CV’et!
Skoletræt? Det kan stadig give mening
Hvis du lige er blevet student, er det helt forståeligt, hvis tanken om at skulle studere mere ikke lyder som det første, du har lyst til. Måske har du brug for en pause fra karakterer, afleveringer og eksamenspres. Måske vil du bare ud og opleve noget andet end klasselokaler og læseplaner.
At studere i udlandet i en kortere periode behøver ikke føles som at starte direkte på en tung uddannelse i Danmark. For mange handler det ikke om at presse sig selv videre i systemet. Det handler om at bruge en del af sabbatåret på noget, der både er socialt, internationalt og udviklende. Du kan ofte vælge fag ud fra interesse, nysgerrighed eller en mulig fremtidig studieretning. Det kan være fag inden for f.eks. business, marketing, psykologi, sport, kommunikation, design, samfundsfag eller f.eks. internationale studier. Nogle steder kan du også studere på deltid, så der er mere luft i hverdagen til oplevelser, rejser eller et studiejob ved siden af.
Så ja – du studerer. Men du gør det i en helt anden ramme end den, du måske lige trænger til en pause fra.
En tryg måde at komme ud i verden på
Mange drømmer om at rejse i deres sabbatår. Men det kan også føles uoverskueligt.
Hvor skal man tage hen?
Hvem skal man rejse med?
Hvordan finder man bolig?
Hvad hvis man ikke kender nogen?
Og hvordan får man en hverdag til at fungere i et nyt land?
Det er her, et studieophold i udlandet kan noget særligt.
Når du starter på et universitet eller college i udlandet, får du typisk en mere tryg og social ramme omkring dit ophold. Du bliver en del af et studiemiljø, hvor der er andre internationale studerende, intro-aktiviteter, studieklubber og en hverdag, der gør det lettere at falde til.
På mange universiteter er der også mulighed for at søge en billig studiebolig gennem universitetet. Det kan gøre det mere overskueligt at tage afsted, især hvis det er første gang, du skal bo i udlandet. Gennem Studysea kan du også blive forbundet med andre danskere, der overvejer eller planlægger at tage til samme destination. Det betyder, at du ikke nødvendigvis starter helt fra nul. Du rejser stadig ud i verden. Du får stadig frihed og oplevelser. Men du får også en base, et netværk og en mere tryg start.
Hvad kan du studere i udlandet?
Mulighederne afhænger af universitet, destination og dit faglige niveau, men mange universiteter tilbyder fag inden for områder som:
- business og marketing
- psykologi
- kommunikation og medier
- sport og sundhed
- samfundsfag og internationale studier
- design og kreative fag
- teknologi og IT
- turisme og hospitality
- sprog og kultur
Du behøver ikke nødvendigvis vælge fag, der passer perfekt til en fremtidig uddannelse. For mange handler et kortere studieophold i sabbatåret om at prøve noget af, blive inspireret og finde ud af, hvad der faktisk interesserer dem. Måske bliver du bekræftet i en retning. Måske finder du ud af, at noget ikke er dig alligevel. Begge dele kan være værdifuldt.
Hvad hvis du allerede har søgt ind i Danmark?
Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. Mange nye studenter søger ind på en uddannelse i Danmark, men er stadig usikre på, om de er klar til at starte direkte efter sommerferien. Andre venter på svar og ved ikke, om de kommer ind på deres førsteprioritet. Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at undersøge mulighederne i udlandet allerede nu. Ikke fordi du nødvendigvis skal droppe din plan i Danmark. Men fordi det kan være rart at kende dine muligheder, hvis du får lyst til at tage en anden vej. Et kortere studieophold i udlandet kan være en positiv plan B. Men det kan også være plan A, hvis du kan mærke, at du gerne vil ud og opleve verden, før du starter på en længere uddannelse.
Hvad med økonomi og legater?
Økonomi er selvfølgelig en vigtig del af beslutningen. Der kan være studieafgift, bolig, flybilletter, forsikring, visum og almindelige leveomkostninger. Prisen afhænger meget af destination, universitet og opholdets længde. Men mange glemmer, at der også findes legater, man kan søge, når man skal studere i udlandet. Der er ikke garanti for, at du får støtte, men der findes mange fonde og legatmuligheder, som kan være relevante for danske studerende, der tager på studieophold i udlandet. Når du søger gennem Studysea, får du gratis adgang til Studyseas legatpakke. Den hjælper dig godt fra start med legatsøgningen og giver dig et bedre overblik over, hvordan du kan finde og søge relevante legater. Det kan være en stor hjælp, især hvis du ikke har prøvet at søge legater før.
Kan du også tage en hel uddannelse i udlandet?
Ja, det kan du! Nogle vælger en kortere studieperiode i udlandet som en del af deres sabbatår. Andre finder ud af, at de gerne vil tage en hel uddannelse i udlandet. En hel uddannelse i udlandet kan være relevant, hvis du gerne vil have en international uddannelse, læse på engelsk eller tage en uddannelse, der passer bedre til dine interesser end de muligheder, du har fundet i Danmark. Det kræver dog mere planlægning end et kortere studieophold. Du skal blandt andet undersøge adgangskrav, ansøgningsfrister, studieafgift, SU-muligheder og hvad uddannelsen kan bruges til bagefter – alt dette kan Studsyea hjælpe dig med. Derfor anbefaler vi altid personlig vejledning, hvis du overvejer en hel uddannelse i udlandet.
Hvor kan du tage hen?
Det afhænger af, hvad du gerne vil have ud af dit ophold.
- Vil du til en storby?
- Vil du tæt på strand og varme?
- Vil du et sted hen, hvor du måske kan arbejde ved siden af?
- Vil du have et stærkt socialt studiemiljø?
- Eller vil du bare gerne finde en tryg måde at komme ud i verden på?
Studysea samarbejder med universiteter i udlandet og hjælper dig med at finde muligheder, der passer til dine ønsker, dit budget og dine planer. Måske ved du allerede, hvor du gerne vil hen eller bare, at du gerne vil afsted. Begge dele er helt fint. Derfor giver det mening at få hjælp. Det kan være svært at overskue mulighederne alene. Der er forskellige universiteter, destinationer, fag, priser, deadlines, boligmuligheder, visumregler og støtteordninger. Og hvis du lige er blevet student, er det ikke sikkert, du overhovedet ved, hvilke muligheder du skal kigge efter.
Hos Studysea hjælper vi dig med at få overblik
Vi kan blandt andet hjælpe med:
- at finde relevante destinationer og universiteter
- at undersøge fag og studiemuligheder
- at afklare om du skal vælge et kortere studieophold eller en hel uddannelse
- at få styr på ansøgningsprocessen
- at forstå økonomi, studieafgift og mulige støtteordninger
- at komme i gang med legatsøgning
- at blive forbundet med andre danskere, der vil til samme destination
Vores vejledning er, som altid gratis, når du søger gennem Studysea. Det betyder, at du kan få personlig hjælp til at finde den rigtige mulighed – uden at betale for selve vejledningen. Det skyldes at vi er finansieret af de udenlandske universiteter vi samarbejder med.
Klar til at undersøge dine muligheder?
Kontakt Studysea, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan bruge en del af dit sabbatår på at studere i udlandet.
Kontakt Studysea og hør om dine muligheder