fbpx

Finansiering af sabbatår

Drømmer du om et sabbatår i udlandet, men er du usikker på, hvordan du får råd til det? På denne side har vi samlet et overblik over de finansieringsmuligheder, der kan være med til at gøre din drøm til virkelighed.

Legater

Scholarships

Overblik: Finansiering af studier på college eller universitet i dit sabbatår

Et sabbatår i udlandet kan være en fantastisk mulighed for at kombinere rejseoplevelser med personlig udvikling. Det giver dig muligheden for at opleve en ny kultur, styrke dine faglige kompetencer og udvide dit netværk. Gennem Studysea kan du bruge dit sabbatår på at studere et kortere forløb på et universitet eller college i udlandet, tage sprogkurser eller deltage i en summer school. Du kan se dine sabbatårsmuligheder via Studysea her.

 

At studere i udlandet er ikke gratis, men der er heldigvis mange måder at få råd til det. På denne side guider vi dig gennem de forskellige muligheder for økonomisk støtte, så du kan få din drøm om et sabbatår i udlandet til at gå i opfyldelse. Læs videre for at få et klart billede af, hvordan du kan finansiere dit sabbatår i udlandet.

Legater

Læs mere om legater

Legater

Der er rigtig gode muligheder for at få støtte fra private legatfonde i Danmark. Er du heldig, dygtig og flittig, kan du lykkes med at få hele dit ophold finansieret på denne måde. Størstedelen af de studerende, Studysea hjælper afsted, får legater og vi hjælper dig godt fra start med vores gratis legatpakke. Legatpakken indeholder vejledning om legatsøgning, ansøgningseksempel, budgetskabelon, ansøgningsbekræftelse, legatguide og legatliste, så du kommer godt fra start med legatsøgningen.

 

Læs mere om legater

Scholarships

Læs mere om scholarships

Scholarships

Mange universiteter i udlandet tilbyder stipendier, typisk kaldt scholarships på engelsk (eller bursaries, grants, awards m.m.). Et scholarship er en form for rabat som bliver fratrukket studieafgiften (tuition fees). Nogle er heldige at få dækket en procentdel eller et fast beløb af studieafgiften. Skal du afsted på et studieophold i dit sabbatår, er der dog begrænsede muligheder for scholarships. Nogle af vores partneruniversiteter tilbyder dog scholarships til studieophold (både study abroad og sabbatårs ophold) specifikt til internationale studerende eller studerende der opfylder specifikke krav. I nogle tilfælde tilbydes scholarships eksklusivt til studerende som søger optagelse via Studysea.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg arbejde mens jeg studerer?

Det kan være en mulighed for nogle studerende at supplere deres økonomi ved at arbejde ved siden af studierne under et studieophold. Muligheden for at arbejde under et studieophold i udlandet afhænger af en række faktorer, herunder det land, du studerer i, og hvilken type visum du har. Reglerne varierer fra land til land og kan være meget specifikke. Det er derfor vigtigt at undersøge og forstå de gældende regler, før du planlægger at tage et job under dit ophold. Du kan læse mere om de regler der gælder på destinationssiderne for hvert land.

Hvordan får jeg overblik over mine udgifter?

På siden her kan du læse om finansieringsmulighederne for dit sabbatårsophold, men det er også vigtigt at få overblik over de udgifter, der følger med. Et godt sted at starte er at lave et budget, der dækker både faste og variable udgifter. Studieafgiften (tuition fee) er en fast udgift, mens leveomkostninger som bolig og mad hører under de variable. Hvis du lægger et budget kan du danne dig et overblik over dine økonomiske rammer, så du ikke skal bekymre dig om økonomien under dit ophold. Vi sender dig gerne en budgetskabelon, der kan hjælpe dig med at danne overblik over dine udgifter og indtægter. Se flere fordele ved at søge via Studysea her.

Hvilke omkostninger skal jeg tage højde for ud over studieafgiften?

Udover studieafgiften er der flere andre udgifter, du skal tage højde for, når du planlægger et semester i udlandet. Rejseomkostninger som flybilletter og lokal transport, leveomkostninger som husleje og mad, samt forsikring er blandt de vigtigste poster. Numbeo kan være et effektivt værktøj til at undersøge leveomkostninger, men nogle universiteter tilbyder også deres egne estimater for forventede udgifter. For at få et overblik og undgå uforudsete udgifter er det en god idé at lave et budget. Vi sender dig gerne en budgetskabelon, der kan hjælpe dig med at planlægge dine udgifter.

Kan jeg få Erasmus+ stipendium/SU med til mit ophold via Studysea?

Som sabbatårsstuderende kan du ikke få SU med til dit studieophold, med mindre du er tilmeldt en hel uddannelse i udlandet som er SU-godkendt.

 

Du kan få Erasmus+ stipendiet hvis du søger udveksling gennem din uddannelsesinstitution til et universitet, som de har en Erasmus+ udvekslingsaftale med. Det er som udgangspunkt ikke muligt at få Erasmus+ stipendiet hvis du søger sabbatårs studier via Studysea, men heldigvis er der andre muligheder for at få økonomisk støtte til dit sabbatårs ophold. Du kan læse om mulighederne på siden her.

Eva Maria, sabbatår, UNIC

eva maria sabbatår unic

“Det bedste ved at søge igennem Studysea er, at alle er meget venlige, og at jeg slet ikke var kommet afsted uden dem. Jeg kunne ikke have organiseret alt dette alene”

 

 

Nyttige links til finansiering af sabbatår