Benjamin Ro har en professionsbachelor i Økonomi og IT fra Erhvervsakademi Aarhus. Da han ønskede at læse videre inden for data og faldt over kandidatuddannelsen Master in Big Data Analytics for Business på IÉSEG School of Management i Lille, var beslutningen ikke svær at træffe. Samtidig så Benjamin det som en oplagt mulighed for at flytte til en ny by, udfordre sig selv og få en oplevelse, der rakte ud over det rent faglige. Læs med, og få et indblik i hans oplevelser med universitetet og som kandidatstuderende i den franske by Lille.
Jeg har altid drømt om at studere i udlandet for at opleve studielivet på en ny måde og udfordre mig selv. Da muligheden opstod, efter jeg havde kontaktet Studysea, sprang jeg ud i det og det har jeg ikke fortrudt et sekund siden.
Jeg har udvidet mit netværk meget, både socialt og professionelt, med bekendtskaber fra hele verden. På mit eget studie alene er der 13 nationaliteter. Min oplevelse er, at hvert studie har skabt et godt socialt liv, både internt i klassen og på tværs af studierne, hvor de studerende selv tager initiativ til forskellige aktiviteter. For mit vedkommende har det blandt andet været byture, fællesspisning, bowling og ture på stadion. Derudover bliver der afholdt en god portion sociale arrangementer rundt i byen, som man kan deltage i, mens skolens arrangementer primært er professionelt orienterede, men stadig med lidt sociale muligheder til sidst.
Hvis man drømmer om at tage afsted og udfordre sig selv et sted, hvor man ikke har sine venner og familie omkring sig, og man samtidig har fundet en uddannelse, der passer til ens drømme, vil jeg helt klart anbefale at tage springet. Når man først er faldet til, vil man opdage, at det at flytte til et andet land i princippet ikke adskiller sig særligt meget fra at flytte til en ny by i Danmark.
Hele processen er bare gjort meget nemmere og hurtigere med Studysea. Alt er simplificeret så det er klart hvilke dokumenter, der skal bruges på hvilke tidspunkter. Derudover er svartiden fra skolen hurtigere gennem Studysea ift. hvad jeg har hørt hos andre studerende. Jeg vil helt klart anbefale andre at søge via Studysea, hvis man kan finde en uddannelse og et universitet blandt deres samarbejder, som matcher ens ønsker. Det gør processen meget mere overskuelig og deres hjælp koster ikke noget.
Vil du også studere i udlandet? Få gratis vejledning via Studysea
Benjamin Ro
Master in Big Data Analytics for Business