fbpx

Læs på IÉSEG School of Management

Studér på IÉSEG i Frankrig på universitetets campus i Paris eller Lille. Læs en hel uddannelse indenfor business eller management, med hjælp og vejledning fra Studysea.

ieseg school of management

Fordele ved IÉSEG via Studysea

   Gratis, personlig og kompetent vejledning

   Gratis legatpakke

   Socialt netværk med andre Studysea-studerende

   Flere fordele

Fordele ved IÉSEG

   Et af Frankrigs førende business schools

   Tredobbelt akkrediteret universitet

   To charmerende campus i Lille og Paris

Studiemuligheder på IÉSEG

To campus

højt rangeret universitet
Højt rangeret

Storby

kulturby
Europas kulturhovedstad

IÉSEG School of Management

 

Velkommen til IÉSEG School of Management – en førende business school beliggende i elegante Frankrig. IÉSEG School of Management har to campusser – et i Lille og et i den verdensberømte hovedstad, Paris. IÉSEG tilbyder engelsksprogede bachelor-, master- og MBA-uddannelser og stræber efter at formidle viden, der skaber inspirerende, interkulturelle og innovative ledere. Her får du akademisk ekspertise og en uddannelsesmæssig kvalitetsoplevelse, samtidig med at du kan opleve historiske Lille eller den europæiske kulturhovedstad, Paris.

 

IÉSEG School of Management er en af de bedste business schools i Frankrig, rangeret som nr. 6 i Frankrig og nr. 21 på verdensplan ifølge Financial Times’ rangliste over Masters in Management. Handelshøjskolen er en del af Université Catholique de Lille som er Frankrigs største private not-for-profit universitet. IÉSEG har, siden 1997, været medlem af Conférence des Grandes Écoles, der omfatter de bedste ingeniør- og business schools i Frankrig. IÉSEG har en imponerende tredobbelt akkreditering fra Equis, AACSB og AMBA, og er derved en del af en eksklusiv kreds af de bedste business schools i verden, der omfatter mindre end 1%. På IÉSEG kan du læse internationalt anerkendte business uddannelser på bachelor- og kandidatniveau.

 

Har du lyst til at studere på IÉSEG School of Management, kan Studysea, som officiel repræsentant i Danmark, hjælpe dig i gang med din ansøgning og vejlede dig gratis igennem forløbet, så intet er overladt til tilfældighederne. Få styr på optagelse, SU, udlandsstipendium og legater! Kontakt Studysea for at komme i gang.

 

Studiemiljøet på IÉSEG School of Management

 

IÉSEG’s undervisningslokaler og opholdsrum er udstyret med de nyeste teknologier og læringsmidler, der sikrer de studerende en kvalitetsoplevelse. Med mere end 50 studenterforeninger, er der fantastiske muligheder for at dyrke din hobby, tilegne dig relevant erhvervserfaring og selvfølgelig at skabe livslange venskaber. Studenterforeningerne har årligt 750 medlemmer og afholder 500 arrangementer, så der er altså gode muligheder for at blomstre personligt og professionelt.

 

Som studerende på IÉSEG kan du enten læse på skolens historiske campus i Lille, der er en af Frankrig største universitetsbyer, eller på Paris-La Défense Campus, der ligger i Europas største forretningscenter. Lille er især kendt for sin smukke arkitektur og historiske byrum, men i Lille finder du også gode shoppingmuligheder, hyggelige caféer og lokale restauranter, hvor du kan nyde det franske køkken. Vil du opleve mere af Europa under din studietid, kan du fra Lille nå Bruxelles på 30 minutter, Paris på en time eller London på bare 80 minutter med tog.

 

La Defensé er beliggende kun 30 minutter fra centrum af Paris med offentlig transport, men faktisk behøver du slet ikke at forlade La Defensé. Her finder du nemlig både museer, shoppingcentre og store virksomheder, der gør campus’ placering til et strategisk plus, da det styrker IÉSEG’s forbindelser til franske og internationale virksomheder. Tager du turen til Paris, kan du opleve en fantastisk kulturby med historie, kunst, mode, mad og meget mere, hvor hvert kvarter er fyldt med små restauranter, barer og butikker, hvor du kan finde originale ting.

 

Uanset om du udforsker de historiske kvarterer i Paris eller de hyggelige gader i Lille, er der altid noget nyt og spændende at opdage i dette smukke hjørne af verden.

 

Besøg IÉSEG School of Management’s website

 

Klik på fanebladene til venstre for mere praktisk info om universitetet.

Din personlige vejleder

Mickey Kromann-Jensen

Ring på tlf. 69 13 70 23

Send email

Studysea vejleder