fbpx

Corona-sikring

Vil du i praktik i udlandet, men frygter at coronavirus kommer til at spolere dine planer? Bare rolig, nu tilbyder vi Corona-sikring på de fleste af Studysea’s praktikpakker.

Planlæg praktik i udlandet med tryghed via Studysea

 

Et praktikophold i udlandet tager tid at arrangere og derfor anbefaler vi at du starter så tidligt som muligt, også selvom fremtiden er uvis. Selvom vi ikke kan garantere dig at coronavirus ikke kommer i vejen for dine planer, så kan du sikre dig økonomisk og få udgiften til din praktikpakke refunderet, hvis du må annullere før din planlagte praktikstart pga. coronavirus. Ved at tilkøbe vores Corona-sikring når du betaler første rate af din praktikpakke, kan du få udgiften til praktikpakken refunderet når nedenstående betingelser er opfyldt.

Betingelser

 

En af følgende betingelser skal være opfyldt på det tidspunkt din praktikstart er planlagt til:

 

  • Det land du skal til har lavet indrejseforbud for rejsende fra Danmark
  • Det land du skal til udsteder ikke praktikvisum* til danskere
  • Det land du skal til har lavet restriktioner eller tiltag for danskere eller rejsende fra Danmark som gør at det ikke er muligt inden for en rimelig tidsmæssig eller økonomisk ramme at realisere praktikopholdet**
  • Kommerciel flytrafik til det land ud skal til er indstillet

 

Ovenstående skal være tiltag som er følge af coronavirus.

 

Du kan ikke få refunderet praktikpakken hvis du vælger at udskyde din praktikstart. Såfremt du allerede har fået refusion, vil du blive opkrævet igen hvis du senere vælger at starte praktikken. Du kan heller ikke få refusion hvis du allerede har påbegyndt dit praktikophold. Er ovenstående ikke opfyldt, gælder de almindelige betingelser for refusion for den praktikpakke du søger. Corona-sikring er ikke en afbestillingsforsikring. Ønsker du at tilkøbe en afbestillingsforsikring, formidler Studysea forsikringer fra Gouda.

 

*Med praktikvisum menes det visum som myndighederne eller praktikstedet kræver at du rejser ind på.

**Mange lande kræver karantæne, selvisolering eller påvisning af negativ coronatest ved indrejse hvilket kan betyde en ekstraudgift. Dette giver ikke i sig selv, ret til refusion, med mindre karantænen/selvisolering overstiger 20% af praktikopholdets varighed eller ekstraudgiften overstiger 10.000 kr.

Til disse praktikpakker kan du tilkøbe corona-sikring

 

Dublin Praktikpakken – pris kr. 625,-

Sydney Praktikpakken – pris kr. 625,-

Ho Chi Minh City Praktikpakken – pris kr. 875,-

Global Placement Praktikpakken – pris kr. 875,-

Global Hospitality Praktikpakken – pris kr. 875,-

 

Betaling for Corona-sikring kan ikke refunderes.

Hvordan tilkøber jeg Corona-sikring?

 

Når vi har modtaget din ansøgning og bekræftet at vi går videre med din ansøgning, vil du blive tilbudt at tilkøbe Corona-sikring. Corona-sikring tilføjes din faktura.