Fordele ved Monash University Australia via Studysea

Gode grunde til at studere på Monash University

Hvorfor Monash University via Studysea?

Gratis og kompetent vejledning

Studysea er officiel repræsentant i Danmark for Monash University. Når du søger igennem Studysea, bliver du tilknyttet en personlig vejleder som gratis kan vejlede dig om dine studiemuligheder på Monash og hjælpe dig med din ansøgning.

 

Gratis legatpakke

Der er mange legater at hente. Gennem Studysea får du adgang til vores gratis legatpakke, der indeholder vejledning om legatsøgning, ansøgningseksempler, budgetskabelon, ansøgningsbekræftelse, legatguide og legatliste, så du kommer godt fra start med legatsøgningen.

 

Mød andre danske studerende i Australien

Via Studysea’s Facebookgruppe for tidligere, nuværende og fremtidige studerende i Australien, kan du møde andre danske Studysea studerende.

 

Interager med dine kommende medstuderende til pre-departure briefing

Studerende, som optages på Monash University via Studysea, inviteres til en pre-departure briefing, hvor du kan interagere med andre studerende, som skal afsted i samme studieperiode via Studysea og få svar på de sidste praktiske spørgsmål før afrejse.

 

Hvorfor Monash University?

Verdensklasse universitet

Monash er ifølge USNWR nr. 35 bedste universitet i verden i 2024-25. Derudover er Monash et banebrydende research universitet af førende forskere inden for blandt andet stamcelle forskning og medicin, nano teknologi, erhvervsøkonomi og ledelse, udviklings studier og miljø. 

 

Perfekt til business- og medicinstuderende

Monash rangerer blandt verdens elite inden for business and economics samt clinical, pre-clinical medicine and health. Monash er medlem af Group of Eight og har triple crown akkreditering i business under AACSB, EQUIS og AMBA.

 

Top-moderne faciliteter

Monash har investeret massivt i undervisningsfaciliteter som benytter den nyeste teknologi med f.eks. multimedie forelæsningssaler, fagbiblioteker og moderne læringsmiljøer hvor studerende og undervisere kan samarbejde. På Monash er der også god mulighed for at involvere dig i andre aktiviteter udenfor klasseværelset som bl.a. studieklubber, sport og meget mere. Alt dette er med til at sikre at du opnår en fuld tilfredsstillende studieoplevelse.

 

Fantastisk og varieret studiedestination

Melbourne bliver konstant rangeret som en af verdens bedste byer at leve i og roses for kulturscenen, uddannelse, sikkerhed og infrastruktur. Byen byder på spændende spisesteder, nattemarkeder, musikscener, parker, sandstrande og en stærk kaffe- og street art kultur. Uden for byen finder du et varieret landskab og klima, hvor du har mulighed for bjergvandring, at stå på ski og meget mere.

 

Boost dit CV med frivilligt arbejde

Vil du booste dit CV endnu mere, så har du gode muligheder for studierelevant frivilligt arbejde gennem Monash Volunteer. Selvom du primært er kommet for at studere, så er der fordele at drage af frivilligt arbejde. Udover at du hjælper andre, møder nye mennesker og får sjove oplevelser, så får du erfaring du kan skrive på dit CV.