fbpx

3 stærke masteruddannelser i Singapore

3 stærke masteruddannelser i Singapore

Gør dig attraktiv over for arbejdsgiveren ved at skille dig ud fra mængden. Curtin Singapore tilbyder tre stærke masteruddannelser hvor synergien mellem destination, universitet og uddannelse sender et skarpt signal om hvor du vil hen. Har du ambitioner om at gøre karriere inden for international business, supply chain management eller project management, så læs med.

Afslutter du din bacheloruddannelse til sommer, så overvej lige en ekstra gang før du tager det naturlige spring videre på kandidaten. Det kunne nemlig give god mening også at tage et langt spring henover landegrænser til f.eks. Singapore hvor du finder Curtin Singapore.

Læs en australsk kvalitetsuddannelse i Singapore

Curtin Singapore hører under det australske Curtin University. I Singapore udbyder universitetet tre masteruddannelser (kandidat) som ikke alene er målrettede, men som også formår at udnytte Singapores strategiske beliggenhed og Curtin University’s anerkendelse inden for business, supply chain management og projektledelse. Denne synergi giver dig mulighed for både at lære om dit fag inden og uden for klasseværelset. Du vil blive eksponeret over for en af verdens vigtigste vækstregioner med god mulighed for at skabe netværk og relationer til nogle af verdens førende virksomheder inden for dit fag. Via et intensivt studieår med 3 trimestre, kan du på Curtin Singapore læse din masteruddannelse på blot et år og dermed være hurtigt ude på arbejdsmarkedet.

Master of International Business

Uddannelsen er rangeret som nr. 6 i Australien inden for International Management og har fokus på strategi, ledelse og business i en af verdens største vækstregioner, Asien/Stillehavsregionen, hvor mange af de studerende også kommer fra. Singapore er en af verdens finansielle magtcentre og også Sydøstasiens business hub. Landets liberale skattepolitik har tiltrukket nogle af verdens største selskaber. Du får en indslusning til Asien og vil være klædt på til en international karriere. I uddannelsen indgår fag som Managing Multinational Enterprises, Contemporary Issues in International Human Resource Management og Dynamics of International Strategy.

Pris: SGD 32.256 (ca. kr. 157.000). Udlandsstipendium: Kr. 44.900. Varighed: 1 år. Se uddannelsens indholdStudiestart: Februar, juli eller november. Optagelseskrav: En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse i en relevant disciplin.

Master of Supply Chain Management

Vil du gøre karriere inden for supply chain management, kommer du ikke uden om Singapore. Østaten har en af verdens travleste industrihavne og er hjem til nogle af verdens førende virksomheder inden for shipping, logistik og supply chain. Uddannelsen rangerer i verdens top 40 af uddannelser inden for supply chain og logistik. Uddannelsen er yderligere akkrediteret af  Chartered Institute of Purchasing and Supply hvor du har mulighed for at opnå medlemsskab efter 3 års erhvervserfaring. I uddannelsen indgår fag som Strategic Procurement, Supply Chain Quality Management og Business Enterprise Systems.

Pris: SGD 32.256 (ca. kr. 157.000). Udlandsstipendium: Kan søges. Varighed: 1 år. Se uddannelsens indholdStudiestart: Februar, juli eller november. Optagelseskrav: En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse i en relevant disciplin.

Master of Science in Project Management

Projektledelse er en særskilt faglig disciplin som bygger på specifik viden, kompetencer, værktøjer og teknikker. Uanset hvilken bacheloruddannelse du har læst, kan du søge ind på Curtin’s Master of Science in Project Management. De studerende kommer med vidt forskellige baggrunde for at lære om projektledelse som kan bruges på tværs af brancher og professioner. Med denne målrettede masteruddannelse vil du læse fag som Project Cost Management, Project Time Management og Project Risk Management. Mange internationale idéer og projekter fødes og styres fra Singapore og denne højtudviklede storby er et fremragende sted at læse netop denne uddannelse. En Master of Science in Project Management er for dig som elsker at have mange bolde i luften og kan lide en hverdag som aldrig er ens.

Pris: SGD 33.240 (ca. kr. 162.000). Udlandsstipendium: Kan søges. Varighed: 1 år. Se uddannelsens indholdStudiestart: Februar, juli eller november. Optagelseskrav: En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse i en hvilken som helst disciplin.

Få gratis hjælp til ansøgningen

Når du læser en hel masteruddannelse (kandidat) i udlandet, har du mulighed for at søge statens udlandsstipendium som helt eller delvist kan dække studieafgiften. Er du interesseret i at søge ind på en af ovenstående masteruddannelser, kan Studysea gratis vejlede dig igennem ansøgningsforløbet. Ved at læse din kandidat i udlandet kan du specialisere dig og skabe lige præcist den profil du ønsker. Det kan hurtigt blive en god investering som sætter dig først i køen til jobsamtalerne.

Studysea er officiel repræsentant i Danmark for Curtin Singapore. Læs mere om Singapore som destination og hvorfor du skal studere i Singapore. Læs om Curtin Singapore.