05 aug Blev du ikke tilbudt en studieplads? Søg uddannelse i udlandet
I år fik 64.943 ansøgere tilbudt en plads på en videregående uddannelse i Danmark. Derimod fik 20.291 ansøgere afslag. Fik du afslag, så overvej at søge ind på drømmeuddannelsen i udlandet i stedet.
Dine muligheder og fordele ved at læse i udlandet
Det kan for mange være en udfordring at få studieplads på de populære uddannelser, da regeringen har sat loft over hvor mange optagne der må være på en given uddannelse. Er du ikke bange for at rejse ud af din danske komfortzone, er dine muligheder uendelig mange. Vil du gøre karriere inden for jura, international business, psykologi, medicin eller noget helt femte, så kan Studysea hjælpe dig med at finde en uddannelse i udlandet som matcher dine behov. Over 98% af Studysea’s ansøgere bliver optaget på vores udenlandske samarbejdsuniversiteter. Læser du i udlandet bliver du ikke kun beriget med faglig viden, men også af viden du får fra at begive dig i en fremmed kultur, internationale venskaber og din egen selvstændighed. Ønsker du ikke at læse hele uddannelsen i udlandet, kan du også ved mange universiteter, blot læse et kortere studieophold under dit sabbatår hvor du sammensætter dit eget studieprogram med fag inden for dit interesseområde. Studier i udlandet under dit sabbatår kan være med til at styrke din kvote 2 ansøgning og derved optimere dine chancer for at bliver optaget på din drømmeuddannelse i Danmark til næste år. Læs mere om dine muligheder for et studieophold under dit sabbatår.
Studiestart til januar eller februar 2019
Studysea har samarbejdsuniversiteter fra flere dele af verden. De mest populære destinationer er bl.a. Californien, Hawaii, New York, Australien, Thailand og Sydkorea. Se andre spændende destinationer på vores hjemmeside. De fleste universiteter har studiestart flere gange om året. Vil du ansøge allerede nu, kan du blive optaget med studiestart til januar eller februar. Enkelte universiteter modtager stadig ansøgninger, hvis du ønsker studiestart til efteråret 2018. Vil du have studiestart hurtigst muligt, eller overvejer du allerede nu at studere i udlandet til januar opfordres du til at kontakte Studysea med det samme for at høre om dine muligheder. Vi kan, via vores samarbejdsuniversiteter, tilbyde fleksible ansøgningsfrister og generelt mere lempelige adgangskrav end i Danmark. Vores hjælp og vejledning er helt gratis da vi er finansieret af vores samarbejdsuniversiteter.
Finansiering af studier i udlandet
Søger du uddannelse i udlandet har du forskellige muligheder for at finansiere dine studier. Størstedelen af de studerende som søger ind via Studysea får legater fra private fonde i Danmark. Derudover har vi også rigtig mange som tildeles stipendier (scholarships) fra vores samarbejdsuniversiteter. Når du læser i udlandet har du også mulighed for at søge om SU og SU-lån. Studerende som søger ind på en hel masteruddannelse (kandidat) i udlandet kan endvidere søge om udlandsstipendium som helt eller delvist kan dække studieafgiften. Læs mere om dine finansieringsmuligheder.
Kontakt Studysea i dag
Er du interesseret i at vide mere om dine studiemuligheder i udlandet, så ring til Studysea på tlf. 69137023 eller skriv til info@studysea.dk. Vi rejser regelmæssigt rundt i Danmarks største byer hvor vi afholder infomøder. Se dine muligheder for at møde Studysea og vores universiteter.