fbpx

Dan har læst på verdens bedste offentlige universitet – UC Berkeley

udveksling study abroad usa californien uc berkeley university usa

Dan har læst på verdens bedste offentlige universitet – UC Berkeley

Dan Nguyen Pham læser (MSc) Biology-Biotechnology på Københavns Universitet. Sidste semester tilbragte han i Californien på UC Berkeley som flere gange har rangeret som intet ringere end verdens bedste offentlige universitet. Hvordan er det at komme fra lille Danmark og læse sammen med verdens elite? Vi har interviewet Dan for at få et indblik i oplevelsen og studielivet på UC Berkeley.

 

University of California Berkeley er et af de mest anerkendte universiteter på verdensplan med et globalt ry for bl.a. den fantastiske lærestab som består af flere prisbelønnede undervisere. Bemærkelsesværdige tidligere studerende tæller bl.a. medstifteren af Apple, Steve Wozniak. Hele 22 gange har en forsker fra UC Berkeley’s lærestab modtaget en nobelpris. Det er især inden for fysik og kemi at universitetets nobelprisvindere findes. Netop disse fagområder giver rigtig god mening at fordybe sig i på Berkeley, hvis man til dagligt læser biologi og bioteknologi som Dan gør på KU. Dan fulgte, på Berkeley, fagene Molecular Immunology, Bioenergy and Sustainable Chemical Synthesis: Metabolic Engineering and Synthetic Biology Approaches og Physiology and Cell Biology Laboratory. “Jeg endte med at få alle mine prioriteter af fag, så det er jeg super glad for.” fortalte Dan os kort tid efter semesterstart.

Sådan øger du chancen for at få godkendt dine fag på Berkeley

På UC Berkeley, og de øvrige campusser i University of California systemet, er det normalt ikke muligt at forhåndsregistrere sig i fagene på hovedcampus. Det skyldes at de studerende som læser hele uddannelser har førsteret. Dermed ved man først ved ankomst hvilke fag man får. Hvad gør man så, når man jo fra sin danske uddannelse er afhængig af at fagene kan meritoverføres? Studysea anbefaler at man laver en liste med 3-4 gange så mange fag som man har brug for. Herefter kan Studysea tjekke med universitetet om der er kutyme for at optage study abroad studerende på disse fag. Er der det, kan man efterfølgende sende fagene til forhåndsgodkendelse ved sin danske uddannelsesinstitution. “Ved at få forhåndsgodkendt flere fag end man reelt skal følge, så garderer man sig mod risikoen for at ende med fag som man ikke kan få godkendt.” siger Mimi Tran som er studievejleder ved Studysea og som bl.a. har behandlet Dans ansøgning.

Et kompetitivt studiemiljø

Når man læser på et af verdens bedste universiteter, så er der en god chance for at komme til at læse sammen med andre som også stræber efter at opnå det ypperste. Du vil befinde dig i et ambitiøst studiemiljø med kvikke og ofte ressourcestærke medstuderende fra USA og resten af verdenen. Det påvirker studiemiljøet og studerende som søger ind på UC Berkeley, skal være indstillet på at det bliver virkelig hårdt. “Jeg er virkelig glad for at tage af sted og jeg får en masse ud af det. Berkeley er så meget anderledes end KU og samme gælder den amerikanske kultur. Studierne er virkelig hårde og jeg forstår godt hvorfor de er #1 i mest stressede studerende. Jeg får dog også lavet en masse andet end studier, som at spille fodbold og set amerikansk fodbold og meget mere!” skriver Dan da vi spørger ind til hans oplevelse. Et af kravene for at blive optaget på study abroad programmet ved UC Berkeley er et karaktergennemsnit på 7. Men der kræves også efter en motiveret ansøgning og her lægges vægt på ens motivation.

“Den største oplevelse var studiemiljøet og den måde de studerer på i USA, det var spændende hvordan der var midterms, og ikke bare en endelig eksamen, som talte for 100% af din karakter. Det var også sjovt hvor kompetitivt det var i forhold til Danmark, og arbejdsbyrden var også enorm hvilket overraskede mig en smule, men gav mig en interessant akademisk oplevelse, som jeg havde håbet på.” – Dan Pham

 

Berkeley ligger i San Francisco Bay Area og tæt på Silicon Valley

UC Berkeley er beliggende i The Bay Area som er Amerikas teknologiske midtpunkt. Hovedcampus finder du i byen Berkeley knap 20 minutter fra San Fransisco og nær Silicon Valley og San Jose området. Området huser flere af verdens tech-giganter som eksempelvis Google, Facebook, LinkedIn, Apple, Netflix. Via UC Berkeley Extension er det også muligt at læse fag i Downtown San Francisco. Dan valgte at læse i udlandet fordi han blev grebet i at rejse og derfor kunne kombinere sin nyfundne interesse med at studere samtidigt.

De tre bedste ting

Ved sit studieophold på UC Berkeley beskriver Dan, universitetets campus som værende “fantastisk smukt” og med “virkelig mange faciliteter for de studerende, såsom styrkecenter, swimming pools, biblioteker, sportsbaner, e-sport center etc.” Herudover er mange af underviserne “meget dygtige og anerkendte forskere, så man kan få oprettet sig nogle gode netværk.” skriver Dan da vi spørger ind til de tre bedste ting ved studieopholdet på UC Berkeley. Den tredjebedste ting ifølge Dan er at de mange dygtige studerende på Berkeley “giver et stærkt og kompetitivt akademisk miljø.” imens han afslutter sætningen med “Go Bears!”. Skulle man være i tvivl om Dans dedikation til Berkeley’s sportshold The California Golden Bears, så skal man ikke bruge ret meget tid på at gennemse billederne fra hans ophold – samtlige billeder som Dan har delt med os er nemlig med Cal og Golden Bears repræsenteret. Med Cal-logoet på tøjet og kasketten er det svært at adskille Dan fra de øvrige Berkeley studerende.

uc berkeley dan study abroad studysea studieophold biologi bioteknologi ku

Plads til andet end studier

Der er ingen tvivl om at studierne har krævet en hel del af Dans tid, men der har heldigvis også været tid til andre oplevelser. “Jeg spillede på to forskellige fodboldhold (soccer) i en campusturnering, hvilket var det sjoveste jeg lavede ved siden af mine studier” skriver Dan og tilføjer “det var også rigtig sjovt at opleve game days, hvor de spillede amerikansk fodbold. College football er kæmpestort i USA og stadion var næsten fyldt til alle deres kampe. Generelt var det sjovt at se Berkeley’s forskellige sportshold spille mod deres rivaler Stanford, UCLA og SoCal, da mange studerende og alumner mødte op og gav en følelse af sammenhold på universitetet. Go Bears! Der er rigtig mange sociale aktiviteter og klubber/foreninger man kan tilmelde sig på campus, hvilket gør at der helt sikkert er noget for enhver smag. Derudover er der altid rigtig meget liv på campus med dans, sang og sports i mange af samlingsstederne på universitetet”.

studyabroad udveksling university california uc berkeley

Vil du også læse på UC Berkeley i Californien?

Tusind tak til Dan for at give os et lille indblik i livet som studerende på University of California Berkeley. Vil du også læse på UC Berkeley i Californinen eller har du spørgsmål, så kontakt Studysea for gratis vejledning og ansøgningshjælp.

 

Vil du vide mere om UC Berkeley?