Gør som hundredvis af andre danskere – tag på studieophold på UAB Barcelona via Studysea

udveksling uab barcelona

Gør som hundredvis af andre danskere – tag på studieophold på UAB Barcelona via Studysea

Drømmer du om solrige dage, pulserende storbyliv og en studieoplevelse midt i historiske omgivelser? På UAB Barcelona kan du få det hele! Studér på det smukke Sant Pau City Campus og nyd en af Europas mest spændende byer, hvor kultur, lækre strande og uforglemmelige oplevelser går hånd i hånd.

 

Barcelona er meget mere end imponerende arkitektur og smukke strande – selvom det bestemt ikke gør oplevelsen ringere, at du kan nyde begge dele i din hverdag. Med sit varme klima, pulserende byliv og en perfekt balance mellem kultur og afslapning, er byen og Autonomous University 0f Barcelona (UAB Barcelona) hurtigt blevet en eftertragtet destination for studerende fra hele verden. Og heldigvis handler studielivet i Barcelona ikke kun om bøger. Der er nemlig masser at give sig til, når du trænger til en pause fra studierne. Du kan tage på opdagelse i de snoede gader, nyde udsigten fra Montjuïc eller tage en dukkert ved Barceloneta-stranden. Byen summer af liv året rundt med festivaler, koncerter og spændende events, og den catalanske kultur byder på alt fra passioneret fodbold på Camp Nou til livlige markeder og farverige fiestas. Kort sagt: Hvis du drømmer om at studere i en af Europas mest livlige byer, hvor universitetsstudier og en livsnydertilgang går hånd i hånd, så er Barcelona det perfekte valg for dit studieophold.

Jeg har brugt en stor del af min fritid på at udforske byen til fods, tage på stranden og deltage i lokale festivaler. Derudover har jeg været på fantastiske vandreture op i bjergene og weekendture langs kysten.

Læs hele portrættet af Emilie

UAB Barcelona er på mange måder et fantastisk universitet

UAB Barcelona imponerer på alle fronter. Universitetet er blandt de højest rangerede i Spanien på anerkendte verdensranglister som QS World University Rankings, Times Higher Education World University Ranking og Academic Ranking of World Universities, og så foregår undervisningen i enestående omgivelser. UAB’s hovedcampus ligger i Bellaterra, blot 20 minutter fra centrum, men universitetet har også campus i den ikoniske Sant Pau-bygning i hjertet af Barcelona. Det er her, de fleste Studysea-studerende har deres gang, mens de læser på UAB Barcelona, hvor akademisk kvalitet og storbyliv smelter sammen lige uden for døren. Og selvom et studieophold i en af Europas mest spændende storbyer kunne lyde som en dyr fornøjelse, er studieafgiften på UAB overraskende lav. Faktisk er den blandt de mest prisvenlige af Studysea’s universiteter, hvilket betyder, at du får utrolig meget værdi for pengene. Skal Studysea hjælpe dig med at gøre drømmen om Barcelona og UAB til virkelighed?

Gode grunde til at læse på UAB

UNESCO fredet campus i hjertet af Barcelona. Mange fag undervises på Sant Pau City Campus, der ligger tæt på Antoni Gaudís meget berømte kirke La Sagrada Família.

Lave leveomkostninger. Vil du spise og leve som en lokal, rækker dine penge meget længere end de gør i Danmark, hvilket betyder, at du kan leve yderst komfortabelt – selv på din SU.

Mildt klima og tæt på strand. Heldigvis fik nogen den geniale idé at skabe strande i Barcelona – i dag er de en uundværlig del af byens charme. Her kan du nyde det lune middelhavsklima næsten året rundt, helt uden at forlade storbyens puls.

Barcelona er rig på kultur. Byen byder på store kulturelle oplevelser, uanset om du er til gastronomi, arkitektur, sport eller noget helt fjerde. Med andre ord: her er noget for enhver smag.

Kom godt til Barcelona med Studysea

Der er mange grunde til at læse et semester på UAB Barcelona og mindst lige så mange grunde til at lade Studysea hjælpe dig med at realisere drømmen.

Vi har stor erfaring med UAB Barcelona og allerede hjulpet hundredvis af studerende til Barcelona på uforglemmelige studieophold

Gratis, kompetent og personlig vejledning igennem hele forløbet

Gratis legatpakke med legatliste, legat ansøgningseksempel, legatguide og budgetskabelon

Rabat på rejseforsikring

Finansiering via udlandsstipendium

Vi har et ubegrænset antal studiepladser

Få gratis hjælp og vejledning til ansøgningen til UAB Barcelona