Studysea er officiel repræsentant i Danmark for University of Otago. Når du søger igennem Studysea, bliver du tilknyttet en personlig vejleder som gratis kan vejledede dig om dine studiemuligheder på Otago og hjælpe dig med din ansøgning. Vi gør det nemt og overskueligt.
Der er mange legater at hente. Gennem Studysea får du adgang til vores gratis legatpakke, der indeholder vejledning om legatsøgning, ansøgningseksempler, budgetskabelon, ansøgningsbekræftelse, legatguide og legatliste, så du kommer godt fra start med legatsøgningen.
Det er en god idé at tegne en rejseforsikring. Studysea samarbejder med Gouda og vi giver dig 500 kroner i rabat hvis du bestiller din Gouda rejseforsikring via Studysea. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder kun studerende som har søgt ind og er blevet optaget på University of Otago via Studysea.
Studerende, som optages på University of Otago via Studysea inviteres til et pre-departure møde, hvor du kan møde andre studerende som skal afsted i samme studieperiode via Studysea og få svar på de sidste praktiske spørgsmål før afrejse.
Via Studysea’s Facebookgruppe for tidligere, nuværende og fremtidige studerende i New Zealand, kan du møde andre danske Studysea studerende.
Flere Studysea fordele
University of Otago er New Zealands første universitet og blev etableret i 1869. De gamle historiske campusbygninger gør oplevelsen som studerende helt unik.
På University of Otago kan du læse spændende fag og uddannelser inden for f.eks. business, media, film and communication, New Zealand orienterede fag, environmental, marine and earth sciences, human health, nutrition and biomedical sciences, psychology and neuroscience, recreation, sport and exercise science og meget meget mere.
University of Otago ligger centralt i Dunedin, kun 10 minutters gang fra byens livlige centrum med caféer, shopping og alt, hvad du behøver i hverdagen. Som en ægte studieby, hvor hver femte indbygger er studerende, emmer Dunedin af akademisk fællesskab og sociale muligheder – både på og uden for campus. Her bor du tæt på både venner og vilde naturoplevelser, som sandstrande med pingviner, sneklædte bjergtoppe og frodige regnskove. Perfekt til dig, der vil kombinere studieliv med eventyr!
University of Otago er ikke bare New Zealands ældste universitet – det er også blandt verdens bedste. År efter år placerer universitetet sig blandt verdens bedste inden for bæredygtighed og som en ekstra bonus er det kåret som et af verdens smukkeste universiteter! Akademisk holder Otago sig også i den absolutte top med en #214 placering i QS World University Rankings (2025), hvilket betyder, at det er blandt verdens top 1%. Og hvis det ikke lyder imponerende, så husk, at der findes tusindvis af universiteter derude. At rangere så højt er en bedrift i sig selv!
Fan af Ringenes Herre eller ej, den storslåede natur, hvor filmens episke scener blev optaget, er et syn, der bare skal opleves. Føl dig som en del af den magiske verden, mens du udforsker de samme fjorde, vulkaner, regnskove og sandstrande, som dannede rammen om de verdenskendte film. Den betagende natur vil uden tvivl tage pusten fra dig.
De lokale i New Zealand kaldes “Kiwis” og er venlige og gæstfrie mennesker som tager godt imod turister og internationale studerende. New Zealand er en tidligere britisk koloni og den europæiske indflydelse er stadig stærk.
I New Zealand kan du surfe, stå på ski eller snowboard, sejle i kajak, vandre, svømme, springe i faldskærm eller bungee jump eller ride på hest. Prøv en af aktiviteterne – eller dem alle sammen – på én og samme dag inden for en radius af bare 160 km. Med andre ord, New Zealand er et paradis for eventyrere, uanset om oplevelserne skal være afslappende eller adrenalinfyldte.