Hvad kan jeg læse på University of Otago?

Studiemuligheder på University of Otago

 

På University of Otago kan du læse et study-abroad ophold i 1-2 semestre eller hele bachelor- eller masteruddannelser (kandidat). Du kan følge spændende fag og uddannelser inden for bl.a. disse hovedafdelinger:

 

  • Division of Health Sciences
  • Division of Humanities
  • Division of Sciences
  • Otago Business School (Division of Commerce)

 

Se universitetets afdelinger og fakulteter.

 

Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder

Study abroad (studieophold)

Study abroad (Semesterophold) på University of Otago

Study abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved study abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af Studysea’s partneruniversiteter, får du gratis hjælp af Studysea gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og study abroad.

 

Hvordan finder jeg fag?

Læs mere om dine studiemuligheder som study abroad studerende eller søg i universitets database for at finde fag. Når du søger efter fag, så husk at vælge det korrekte semester, f.eks. “First Semester” hvis det skal svare til et dansk forårssemester. Se fanen “Studiestart” her på profilen hvor vi oplyser datoer for studieperioderne. Hvis du er i tvivl om “paper code” kan du kigge på de relevante hele uddannelser som universitetet udbyder og se hvilke fag de består af (samt hvad paper code) de fag har. Vær opmærksom på fagkoderne da de angiver niveau. Du kan som udgangspunkt ikke følge fag på kandidatniveau, hvis du kun læser på bachelorniveau i Danmark. Vi har dog set undtagelser.

 

Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og hvilket år faget bliver undervist på uddannelsen.

Den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget ligger indenfor, eksempelvis Management (MANT).

Yderligere viser første tal i talrækken, hvilket år på uddannelsen faget er på. Hvis tallet er 1, vil det være på 1. år (semester 1 og 2) og er det på 3 vil det derimod være på 3. år (semester 5 og 6). Fag på kandidatniveau starter med 4 eller højere i fagkoden.

 

Hvor mange fag skal jeg læse?

54 points på University of Otago svarer som regel til 27 ECTS, men husk det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit.

 

De fleste fag på University of Otago giver 18 points.

 

Grundet ovenstående er det ikke ualmindeligt at studerende tager 4 fag, eller 72 points (36 ECTS) for at opfylde de hjemlige krav.

 

Hvor finder jeg fagbeskrivelserne?

Når du skal søge forhåndsgodkendelse ved dit danske uddannelsessted, skal du normalt indsende fagbeskrivelser. Fagbeskrivelserne findes online.

 

  1. Følg vejledningen foroven under “hvordan finder jeg fag”.
  2. Klik ind på det fag du ønsker fagbeskrivelse for.
  3. På siden for faget kan du scrolle ned til “course outline” og downloade fagbeskrivelsen.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til noget, kontakter du os bare.

Hel uddannelse på bachelorniveau

Hel uddannelse på bachelorniveau på University of Otago

Se hvilke hele uddannelser du kan læse ved at klikke på linket forneden:

 

Hel uddannelse på kandidatniveau

Hel uddannelse på kandidatniveau på University of Otago

Se hvilke hele uddannelser du kan læse ved at klikke på linket forneden:

 

Summer School

Summer school på University of Otago

University of Otago tilbyder summer school. Vær opmærksom på, at det er sommer i New Zealand, når det er vinter i Danmark, og at universitetets summer school derfor ligger i vinterhalvåret (november-december og januar-februar). Se mere om Otago’s Summer School.