fbpx

Andrea Tiposot Wøhlk

udveksling international virksomhedskommunikation

Andrea læser International Virksomhedskommunikation (IVK) i engelsk på Aarhus Universitet, og som et led i sin uddannelse tilbragte hun et semester i Sydkorea, hvor hun læste fag på Hanyang University. Hendes valg af universitet var drevet af en interesse for asiatisk kultur og et stort ønske om at komme på udveksling. Hun læste fagene Services Marketing, Digital Marketing, Global Business Communication, Global Media & Communication, Consumer Behavior & Content Creation.

 

Studysea var den første officielle repræsentant for et sydkoreansk universitet i Danmark, og vores erfaringer giver dig de bedste forudsætninger for et vellykket studieophold. Hvis du også drømmer om at forsøde studietiden med et semester i udlandet, så læs med her og bliv inspireret af Andreas studieophold og oplevelser med Seoul og Sydkorea som studiedestination.

 

Hvad er de tre bedste ting ved Hanyang University og undervisningen?

  1. Skolen tilbyder mange forskellige madmuligheder til billige penge. Der er også flere små kiosker, hvor man hurtigt kan gå ind og købe mad, snacks, drikkevarer, osv.
  2. Hanyang University Station er placeret på linje 2, som kan tage dig hen til de fleste populære steder som Hongdae, Myeongdong og Gangnam
  3. Skolen tilbyder forskellige aktiviteter gennem semesteret. To gange om året afholder de en festival, hvor man kan gå rundt og få en masse gratis sager, spise mad, og høre koncerter fra forskellige kendte sydkoreanske artister

 

Er der mange sociale aktiviteter på Hanyang?

På universitetet er der forskellige klubber, hvor man kan tilmelde sig og møde nye mennesker. Rundt omkring i byen er der også mange ting, som man kan give sig til. Jeg var så heldig at møde mange søde personer gennem mit ophold, som jeg stadig holder kontakt med. Seoul er en by med mange mennesker og aktiviteter, så der er mange måder man kan møde nye mennesker på. Jeg valgte selv at tage danselektioner fra det populære dansestudie ”1Million Dance Studio”. Her mødte jeg rigtig mange søde mennesker, som delte samme interesse som mig. Jeg var der som regel 2-3 gange om ugen, hvilket også sørgede for at jeg holdt mig lidt i gang, mens jeg var afsted.

 

Hvilke oplevelser fra din tid i Sydkorea skiller sig særligt ud?

Jeju Island var uden tvivl et af de steder, der gav mig de mest specielle oplevelser. Jeg havde været i Sydkorea før, men sidste gang fik jeg ikke oplevet Jeju Island. Øen er helt fantastisk. Mine venner og jeg lejede en bil, og så kørte vi bare lidt rundt dernede i et par dage og udforskede øen. En anden uforglemmelig oplevelse var, da jeg mødte en af mine yndlingsartister. Jeg var til en dansetime, og pludselig overraskede vores underviser os ved at præsentere sangerne fra den sang, vi dansede til. Som stor fan af gruppen var det en helt vild oplevelse for mig. Derudover har jeg været til Waterbomb Festival, der egentligt bare er en musikfestival, men hvor man går rundt og sprøjter vand på hinanden.

 

Hvordan boede du og hvad er dine anbefalinger til studerende i området?

Jeg boede i en Airbnb i bydelen Euljiro. Værelset var ikke stort og havde kun en seng, et sminkebord, tøjstativ samt eget badeværelse. Køkkenet var fælles blandt de andre beboere og mig. Min bolig lå 2 minutters gang fra den nærmeste metroindgang, hvor jeg kunne tage en metro direkte hen til skolen. Alt i alt var jeg meget glad for at bo der, dog fortryder jeg, at jeg ikke fik undersøgt nogle af de boliger, som lå lige overfor Hanyang, da mange af mine venner boede der. Hvis man beslutter sig for at bruge Airbnb vil jeg anbefale, at man undersøger, hvor stedet er placeret i forhold til skolen. Seoul er en kæmpe by, og man kan derfor let ende et sted, som er placeret meget langt væk fra Hanyang.

 

Hvad er det bedste ved at søge igennem Studysea?

Studysea gav mig muligheden for at opnå mit mål om at komme på udveksling, som jeg havde sat før jeg startede studiet. De hjalp med at gøre min proces meget mindre besværlig, og jeg var enormt glad for at Studysea hjalp mig med at holde styr på hvilke diverse dokumenter, jeg skulle sørge for at have. Jeg vidste altid, at hvis jeg havde det mindste spørgsmål, kunne jeg ringe til Mickey for at få vejledning. Hvis han ikke havde et svar til mit spørgsmål, gjorde han sit bedste for at hjælpe mig alligevel. Jeg anbefaler altid Studysea til mine bekendte, der overvejer at tage af sted, men ikke ved, hvor de skal starte.

 

Vil du også studere i udlandet? Få gratis vejledning via Studysea

Navn

Andrea Tiposot Wøhlk

Uddannelsesinstitution i Danmark

Universitet i udlandet

Fag på udenlandsk universitet

Services Marketing, Digital Marketing, Global Business Communication, Global Media & Communication, Consumer Behavior & Content Creation

Kategori
Alumne, Hanyang University
Tags
Aarhus Universitet, Alumne, au, freemover, Hanyang, Hanyang University, international virksomhedskommunikation, ivk, korea, selvarrangeret studieophold, Studieophold, study abroad, Sydkorea, udveksling