fbpx

Caroline Frost

udveksling macromedia university

Caroline læser Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Under sin uddannelse rejste hun til Tyskland for at tage et study abroad ophold på Macromedia University, hvor hun læste fagene Orientation Project, Interaction Design, Portfolio and Production, GUI og Special Topics. Hvis du også drømmer om at studere i udlandet og få en anderledes uddannelseserfaring, samtidig med at du er tæt på Danmark, så læs videre og bliv inspireret til dit studieophold.

 

Hvorfor valgte du at studere på Macromedia University?

Min veninde fra studiet og jeg ville rigtig gerne til Berlin. Derfra undersøgte vi, hvilke skoler, der kunne være relevante og interessante for vores faglighed. En studerende på Kommunikationsuddannelsen på DMJX, en årgang over os, havde selv gået på Macromedia, og vi arrangerede at mødes med hende for at høre mere om universitetet. Her lagde hun især vægt på, at det var et meget frit studie med mulighed for at udfolde sig kreativt, hvilket i særlig grad tiltalte os.

 

Hvad er det bedste ved at læse på Macromedia University?

Fagene var virkelig anderledes end, hvad vi var vant til på vores uddannelse. Det hele var meget mere kreativt og projektorienteret. Vi skulle bl.a. designe en AR-skulptur om migrantarbejde, designe en hjemmeside til et selvopfundet, problemløsende brand, lave en app til vores universitet og designe en festival – mega, mega sjovt, og udfordrende. Oveni dette var mange af lærerne excentriske, kreative og brændte tydeligt for deres fag. Det var virkelig motiverende og helt klart med til, at vi fik lavet nogle mega fede projekter og opgaver.

 

Hvilke oplevelser fra din tid i Tyskland skiller sig særligt ud?

Der er rigtig, rigtig mange oplevelser fra mit ophold, der skiller sig ud. Jeg vil generelt sige, at man skal forsøge at suge byen til sig og få så mange oplevelser som muligt. Vi har været til koncert på Berghain, danset på Queer-natklubben SchwuZ, været til jazzkoncert, på ethiopisk restaurant, solet og badet i Sommerbad Neukölln og været på Fotografiska. Jeg har også nydt at løbe ture i Tempelhof. At gå på loppemarkeder i weekenden. At læse en god bog i en park. At sidde på en ’Späti’ (kiosk) og drikke øl. At gå i biografen. På museum. Eller en sød, skør café. Spise billigt og lækkert. Men mest af alt har jeg brugt tid på bare at gå lange ture og kigge på seje mennesker.

 

Hvordan boede du og hvad er dine anbefalinger til studerende i området?

Jeg boede i Neukölln med min veninde fra studiet i en lille etværelses lejlighed. Det var trængt og hyggeligt. Jeg vil faktisk anbefale andre at tjekke Airbnb. Det var også sådan vi fandt vores lejlighed. Vi gav 5000kr hver om måneden i husleje for en etværelses. Lidt dyrt, men til gengæld har man virkelig gode rettigheder, når man lejer en Airbnb, så vi kunne klage, hvis ting ikke var som forventet. Desuden var det luksus, at vi bare kunne rejse hjem uden at skulle gøre lejligheden i stand, da rengøring ved afrejse er noget man befaler for, at værten gør. I det hele taget var det ret fedt at bo i Tyskland, da det er dejligt tæt på Danmark. Både i afstand, men også fordi det på mange måde ligner det danske samfund. På den måde skulle man ikke bruge en helt masse energi på at forstå et helt nyt land. Og hvis man har haft tysk i folkeskolen, er det også en gylden og overraskende sjov mulighed for at få det opfrisket.

 

Hvad er det bedste ved at søge igennem Studysea?

Det kan være virkelig uoverskueligt, overvældende og uhyggeligt at søge udenom ens universitet. Vi var mega bange for at gøre noget forkert med pengeoverførsler og papirer, der skulle udfyldes. Her hjalp Studysea os vitterligt med alt. Vi havde en mega sød kontaktperson, der svarede hurtigt og i et forståeligt sprog på alle vores spørgsmål. Det var virkelig trygt at kunne støtte os opad og spare med både inden, under og efter vores ophold, hvilket vi i den grad fik brug for. Jeg kan helt sikkert anbefale Studysea. Vi havde helt 100% ikke kunne klare det selv. De har mega søde og dygtige ansatte, som er klar til at hjælpe med alle mulige spørgsmål og gøre ens ansøgningsproces så smooth som muligt. Noget, der ellers er kan være stressende og overvældende.

 

Vil du også studere i udlandet? Få gratis vejledning via Studysea

Navn

Caroline Frost

Uddannelsesinstitution i Danmark

Uddannelse

Kommunikation

Universitet i udlandet

Fag på udenlandsk universitet

Orientation Project, Interaction Design, Portfolio and Production, GUI, Special Topics

Kategori
Alumne, Macromedia University
Tags
Alumne, alumne profil, Berlin, DMJX, freemover, Macromedia University, selvarrangeret studieophold, storby, Studieophold, study abroad, Tyskland, udveksling