Mai Louise Nielsen

Mai Louise læser Friluftsliv og Naturguide på Høgskulen i Volda og som en del af hendes uddannelse besluttede hun sig for at tage et semester på University of the Sunshine Coast (UniSC) i Australien. Det gjorde hun for at få et afbræk fra sit studie i Norge og for at opleve en anden kultur. Mai Louise læste fagene Marine vertebrate, Communicate sustainability og Foundation of outdoor education på UniSC.

 

Går du også og tænker på afveksling i uddannelsen og hverdagen? Bliv inspireret af Mai Louises studieophold på University of the Sunshine Coast og læs hendes opfattelse af Sunshine Coast og Australien som studiedestination.

 

Hvorfor valgte du at studere på University of the Sunshine Coast?

Jeg havde brug for et afbræk fra det studie og den kultur, der er heroppe i Norge, hvor jeg studerer. Jeg havde behov for at tage et sted hen, hvor kulturen var en helt anden, og derfor undersøgte jeg hvad skolen havde af samarbejdspartnere, men de var ikke særligt behjælpelige og derfor kontaktede jeg Studysea. Jeg ville gerne til et land, hvor der blev snakket engelsk for at være sprogbarrieren foruden på det nye sted, og derfor valgte jeg USA, Australien, New Zealand og England, som mulige destinationer. Jeg blev både optaget på et universitet i New Zealand og på UniSC i Australien og med mit studie ville jeg ikke læse i en storby, og derfor faldt valget på Sunshine Coast.

 

Hvad er det bedste ved UniSC?

Det bedste ved UniSC er, at det ligger tæt på naturen. Der ligger et naturreservat lige ved siden af universitetet og det var fuldstændig magisk, at kunne gå ud fra min undervisning og opleve den vilde natur og se den store variation af fugle på tæt hold. En anden ting som jeg synes var super fedt, var det der hedder “Student Guild”, der hver mandag og onsdag kom med gratis madvarer, frugt og grønt, til trængende studerende og som man kunne stille sig i kø til at få udleveret. Jeg levede på den mad. De havde også noget, der hed en foodbank, som man kunne skrive sig op til, og så kunne man to gange i semesteret få en pakke med tørvarer, krydderier, toiletpapir og shampoo. Den slags basisting, som kan være ret dyre, når man kommer til et nyt land og skal købe det hele fra ny. Det synes jeg var et genialt koncept. Student Guilt afholdt også nogle filmaftener og andre sociale arrangementer, som mange internationale studerende deltog i. Så jeg vil sige at de gør meget for de studerende og personalet er altid rigtigt søde.

 

Hvordan er undervisningen sammenlignet med Norge?

Undervisningen foregik i store hold med 200 studerende og det var meget andeledes fra det jeg er vant til i Norge, hvor jeg har fulgt den samme klasse i tre år. En højskole i Norge er meget fokuseret på praktik, specielt når det handler om friluft, og derfor valgte jeg også fag på UniSC, hvor jeg vidste at vi ville komme på field trips. Jeg havde kun én eksamen og det virkede egentligt meget lækkert kun at skulle forholde sig til en eksamen, men det betød selvfølgelig også, at jeg skulle klare mig godt igennem hele semesteret.

 

Hvad har været dine bedste oplevelser i Queensland og Australien generelt?

De to første måneder handlede meget om skole, fordi jeg lige skulle ind i det, og så indstillede jeg ellers mig selv på, at jeg ikke ville komme til at opleve hele Australien, hvilket også var fuldstændig urealistisk, når jeg kun var der i fire måneder. Så jeg begyndte at tage tingene mere som det kom, og alle de små oplevelser som jeg ikke kunne planlægge, var jo de bedste oplevelser.

Jeg havde lyst at lære Sunshine Coast og den del af Queensland virkelig godt at kende, så der var jeg mest. Derudover besøgte jeg Cairns og var til festivaller i New South Wales, der havde et hippiemiljø, som jeg trivedes rigtig godt i. Jeg dykkede ved Great Barrier Reef og tog til Blue Mountains, hvor jeg klatrede i to uger. Jeg sagde bare ja til absolut alt, når folk spurgte mig, og det er nok den bedste beslutning jeg har taget for mig selv.

 

Hvad har været det bedste ved at søge igennem Studysea?

Studysea er grunden til at jeg kom afsted. Mickey var så behjælpelig og svarede altid hurtigt, så Studysea vil jeg helt sikkert anbefale til alle. Det var selvfølgelig ærgerligt, at jeg selv skulle betale for mit studieophold, fordi min skole ikke tilbød noget, men Studysea hjalp også rigtig meget med legatsøgning. Der er mange ting der skal sørges for, når man tager afsted på egen hånd, så at have én, der holdt mig i hånden under hele processen, var virkelig rart.

 

 

Vil du også studere i udlandet? Få gratis vejledning via Studysea

Navn

Mai Louise Nielsen

Uddannelsesinstitution

Uddannelse

Friluftsliv og naturguide

Universitet i udlandet

Fag på udenlandsk universitet

Marine vertebrate, Communicate sustainability, Foundation of outdoor education

Kategori
Alumne, University of the Sunshine Coast
Tags
Alumne, australien, freemover, Høgskulen i Volda, Norge, portræt, Queensland, selvarrangeret studieophold, semester, sol, strand, Studieophold, study abroad, udveksling, UniSC, University of the Sunshine Coast