fbpx

Anna Katarina Hildén

Efter at have færdiggjort sin gymnasiale uddannelse tog Katarina til Australien for at læse et semester på Macquarie University i sit sabbatår. Foruden at ville skabe nye oplevelser og opbygge et socialt netværk, ønskede Katarina at prøve nogle af de fag, som hun overvejede at studere på et dansk universitet. Hun læste fagene moderne historie, international sikkerhed og global politik på Macquarie University.

 

Går du også og overvejer et sabbatår med universitetsstudier eller at studere på Macquarie University, så bliv inspireret af Katarinas oplevelser i Sydney og Australien som studiedestination.

 

Hvorfor valgte du at læse universitetsstudier i dit sabbatår?

Jeg har altid villet til udlandet, men jeg vidste også at jeg ikke var en backpacker type, så det var lige med at finde et alternativ. Derfor begyndte jeg at undersøge hvilke muligheder jeg så havde, og på et tidspunkt ramte jeg Studysea’s hjemmeside, og som det kom nærmere blev jeg bare mere sikker på, at det var dét jeg skulle. Jeg ville gerne ud at rejse, men det måtte også gerne have et formål, der var andet end bare oplevelser. Derudover havde jeg behov for at kunne skabe et eller andet form for socialt netværk, og på et universitet ville jeg helt naturligt komme til at omgås mange forskellige mennesker i løbet af en uge og derfor faldt valget på at læse på Macquarie University i mit sabbatår.

 

Hvad var det bedste ved universitetet og undervisningen?

Jeg synes at fagniveauet var meget passende i forhold til at jeg læste i mit sabbatår. 50% af undervisningen var forelæsninger og den anden halvdel var holdundervisning med klassedialog og grupperarbejde, hvor vi snakkede om det materiale, som vi havde gennemgået den uge. Det synes jeg var en fed mulighed for at snakke med de andre studerende.

Jeg synes at campus var virkelig fed. Det er et frodigt campus med mange træer og parkområder og både ældre og moderne bygninger med fede opholdssteder, hvor man kan sidde og studere. Campus har også restauranter og caféer, der gør, at der er rigtigt meget aktivitet og mange mennesker på campus i løbet af skoledagen. Så et fedt campus med mange muligheder!

 

Hvordan boede du og hvad er dine anbefalinger som studerende i området?

Jeg boede på campus i universitetets egne accommodation apartments. Det var i centrum af campus og tæt på undervisningslokaler, caféer, fitness og supermarkeder, og det synes jeg var virkelig fedt. Jeg vil sige at der er rigtigt mange positive ting ved at bo på campus. Meget af det sociale var nemmere, når man også boede på campus, men der er selvfølgelig også forskellige steder man kan bo omkring universitetet. Vælger man at bo i universitetets studieboliger, skal man være opmærksom på at de har forskellige husregler, som for eksempel hvornår man må have gæster, hvornår de skal være inde og ude, og regler i forhold til fester og alkohol. Det betyder til gengæld også at man bor i et fredeligt studiemiljø, og det kan jeg virkelig anbefale.

 

Er der mange sociale aktiviteter på universitetet og i byen?

I starten holdt universitetet forskellige arrangementer, som var obligatoriske for internationale studerende at deltage i, og derudover gjorde de en del reklame for klubber og organisationer på campus, som man kunne være en del af. Der fandtes klubber for næsten alt. Der var klubber for næsten alle slags sportsgrene, en Taylor Swift klub og klubber, der var nationalt eller sprogligt fokuserede. Jeg var selv med i en græsk klub, hvor det ikke handlede om at man skulle kunne tale græsk eller være fra Grækenland, men om at man kunne lide græsk mad og græsk musik, så arrangementerne var græsk-fokuserede. Ellers foregik mange af de sociale arrangementer inde i Sydney, hvor man kunne møde studerende fra andre universiteter og tage til fester på tværs af universiteterne.

 

Hvad har været det bedste ved at søge igennem Studysea?

Det var rigtigt rart at vide, at hvis man havde nogle spørgsmål, så var der altid nogen man kunne kontakte. Jeg synes virkelig at det var betryggende at de tog sig af hele ansøgningsprocessen til universitetet, og at jeg bare skulle give informationerne til Studysea , og så havde de styr på at sende det videre til Macquarie, for der er så mange ting, man selv skal forberede. Jeg vil helt klart anbefale Studysea til andre. Jeg kunne også forestille mig, at hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg nok gøre det gennem Studysea.

 

 

Vil du også studere i udlandet? Få gratis vejledning via Studysea

Navn

Anna Katarina Hildén

Universitet i udlandet

Uddannelse i udlandet

Sabbatår med universitetsstudier

Fag på udenlandsk universitet

Moderne historie, international sikkerhed, global politik

Kategori
Alumne, Macquarie University
Tags
Alumne, alumne profil, australien, gap year, Macquarie University, sabbatår, sol, Sydney, universitetsstudier