fbpx

Hvad kan jeg læse på Cal Poly Pomona?

Studiemuligheder på California State Polytechnic University Pomona

 

På Cal Poly Pomona kan du læse som study-abroad studerende i 1-2 semestre på bachelor- eller kandidatniveau. På universitetet, kan du finde spændende fag inden for følgende fakulteter:

 

  • Don B. Huntley College of Agriculture
  • College of Business Administration
  • College of Education and Integrative Studies
  • College of Engineering
  • College of Environmental Design
  • College of Letters, Arts, and Social Sciences
  • College of Science
  • The Collins College of Hospitality Management
  • College of the Extended University

 

Bemærk at fag på Engineering, Science og Environmental Design colleges har begrænset pladser. De er kun tilgængelige for danske studerende, hvis der er en ledig plads på første skoledag. Kontakt Studysea hvis du er i tvivl.

 

Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder

Study abroad (studieophold)

Study abroad (semesterophold) på Cal Poly Pomona

Study abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved study abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af Studysea’s partneruniversiteter, får du gratis hjælp af Studysea gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og study abroad.

 

Hvordan finder jeg fag?

Er du study abroad studerende, kan du læse mere om dine studiemuligheder eller søge i universitets database for at finde fag. Når du søger efter fag i databasen, kan du følge nedenstående vejledning:

 

  1. Vælg det relevante semester under “term”. Kan du ikke vælge det år du skal afsted, vælges senest tilgængelige år. Skal du fx afsted i et forårssemester, skal du kigge på senest tilgængelige forårssemester, da fagene i forårs- og efterårssemestrene kan variere meget
  2. Vælg “Undergraduate” for bachelorfag eller “Graduate” for kandidatfag under “course career”
  3. Vælg “in-person” under “instruction mode”
  4. Du kan nu enten trykke “search” og browse igennem alle de fag som vises, eller filtrere yderligere, ved at vælge fagområde under “class subject”

 

Hvad betyder fagkoderne?

Det første tal i fagkoden angiver hvilket år faget undervises på. Fag undervist på bachelorniveau indikeres som udgangspunkt via fagkoderne 1xxx til 4xxx. Bogstaverne i fagkoden angiver hvilket fagområde faget ligger indenfor. Fag undervist på kandidatniveau indikeres som udgangspunkt via fagkode 5xxx eller højere.

F.eks. er “ACC 6000 – Business Valuation Using Financial Statements (3)” et fag inden for accounting på kandidatniveau. Tallet i parentes for enden, angiver hvor mange credits faget er.

 

Hvor finder jeg fagbeskrivelser?

De korte fagbeskrivelser er tilgængelige i universitetets online katalog. For detaljerede fagbeskrivelser bedes du kontakte din Studysea vejleder som kan rekvirere disse for dig. Bemærk at antal credits ofte ikke fremgår af de detaljerede fagbeskrivelser. Du kan i stedet henvise til det online katalog hvor antal credits er angivet i parentes efter fagets titel.

 

Hvor mange fag skal jeg læse?

12-15 credits (4-5 fag) på bachelorniveau eller 9-12 credits (3-4 fag) på kandinatniveau på Cal Poly Pamona svarer som regel til 30 ECTS, men husk det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit. Bemærk at læser du fag på kandidatniveau er det et krav at du er registreret i 12 credits pr. semester.

Sabbatår

Hvordan finder jeg fag?

Er du sabbatårsstuderende, kan du læse mere om dine studiemuligheder eller søge i universitets database for at finde fag. Når du søger efter fag i databasen, kan du følge nedenstående vejledning:

 

  1. Vælg det relevante semester under “term”. Kan du ikke vælge det år du skal afsted, vælges senest tilgængelige år. Skal du fx afsted i et forårssemester, skal du kigge på senest tilgængelige forårssemester, da fagene i forårs- og efterårssemestrene kan variere meget
  2. Vælg “Undergraduate” for bachelorfag under “course career”
  3. Vælg “in-person” under “instruction mode”
  4. Du kan nu enten trykke “search” og browse igennem alle de fag som vises, eller filtrere yderligere, ved at vælge fagområde under “class subject”

 

Hvad betyder fagkoderne?

Det første tal i fagkoden angiver hvilket år faget undervises på. Fag undervist på bachelorniveau indikeres som udgangspunkt via fagkoderne 1xxx til 4xxx. Bogstaverne i fagkoden angiver hvilket fagområde faget ligger indenfor. Fag undervist på kandidatniveau indikeres som udgangspunkt via fagkode 5xxx eller højere. Som sabbatårs studerende, med en gymnasial uddannelse i bagagen, anbefales du at søge fag på intro niveau, dvs. fag som undervises på første eller andet år og starter med 1-tal eller 2-tal i fagkoden. Det er i sidste ende op til universitetet hvilke fag de godkender dig til.

F.eks. er “ACC 2070 – Financial Accounting for Decision Making (3)” et fag inden for accounting på bachelorniveau. Tallet i parentes for enden, angiver hvor mange credits faget er.

 

Hvor finder jeg fagbeskrivelser?

De korte fagbeskrivelser er tilgængelige i universitetets online katalog. For detaljerede fagbeskrivelser bedes du kontakte din Studysea vejleder som kan rekvirere disse for dig.

 

Hvor mange fag skal jeg læse?

12-15 credits (4-5 fag) på bachelorniveau svarer som regel til 30 ECTS, hvilket er det normale at læse som fuldtidsstuderende i Danmark på et semester.

Øvrige

Øvrige

Er du interesseret i universitetets øvrige kurser, så kontakt Studysea for mere information.