Gratis, personlig og kompetent vejledning
Gratis legatpakke
Socialt netværk med andre Studysea-studerende
Universitetet er anerkendt for dets undervisning
USA’s 6. bedste studieby
Tæt på både by og natur
Colorado State University er et offentligt research universitet beliggende i byen Fort Collins ca. en times kørsel fra Denver som er Colorados delstatshovedstad. Universitetet, som konsekvent bliver anerkendt for dets undervisning, de studerendes bedrifter samt flere prisbelønnede undersøgelser, blev grundlagt i 1870. I dag er Colorado State University nummer 58 på ranglisten over de bedste offentlige universiteter samt nummer 2 inden for den overordnede studietilfredshed blandt internationale studerende i USA, ift. International Student Barometer. Med en campusstørrelse på omtrent 200 hektar, rummer CSU over 27.000 studerende, heriblandt mere end 2000 internationale studerende fra over 110 lande. Universitetet har i alt 10 fakulteter hvor du har mulighed for at læse en hel bachelor- eller kandidatgrad.
Fort Collins har over 300 solskinsdage om året og er USA’s 6. bedste studieby ifølge American Institute for Economic Research. I byen, som er omringet af naturlige omgivelser, kan du udforske de mange cykel- og vandrestier, hyggelige caféer og restauranter samt mange spændende butikker i bymidten Old Town.
Inden for en time fra Fort Collins kan du rafte ned af den fascinerende Cache La Poudre River, besøge vilddyrreservatet Rocky Mountain National Park eller tage til storbyen Denver, hvor du kan se en NBA basketball kamp med byens basketballhold Denver Nuggets og opleve stemningen i Pepsi Center.
Besøg Colorado State University’s hjemmeside