Gratis, personlig og kompetent vejledning
Gratis legatpakke
Spar 400 kr. på rejseforsikring
Spar ansøgningsgebyret og sprogtesten via Studysea
Campus centralt beliggende i Paris
En del af det prestigefyldte “Grande École”
Fantastisk destination
PSB Paris School of Business blev etableret i 1974 og tilbyder uddannelser af høj kvalitet på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. PSB er en international privat handelshøjskole som er en del af det prestigefyldte franske “grande école”. Du har mulighed for at følge fag og uddannelser som undervises på fransk eller engelsk. PSB’s læringsfilosofi tager udgangspunkt i tre temaer: Savoir (kognitive færdigheder), Savoir-Faire (professionelle færdigheder) og Savoir-Etre (sociale færdigheder) og dette oplever du som studerende bl.a. via management workshops, et 1 mio. euro budget til studieaktiviteter og klubber og U Discover som er 400 events arrangeret året rundt med erhvervsledere, politikere, virksomhedsbesøg m.m.. PSB er bl.a. akkrediteret af AACSB og anerkendt af det franske uddannelsesministerium og institutionen rangerer hvert år blandt Frankrigs bedste business schools. I alt læser ca. 4200 studerende på PSB, hvoraf 22% er internationale der repræsenterer mere end 100 forskellige nationer. Læser du en hel uddannelse på PSB, bliver du en del af et globalt alumnenetværk med mere end 14.000 tidligere studerende.
PSB ligger i hjertet af Paris. Oplev lysenes by, føl energien og den livlige kultur i den verdensberømte by. Paris er ifølge QS blandt verdens 10 bedste studiebyer. Storslået, men alligevel varmende intim; ekstravagant og elegant, men alligevel enkel på alle de rigtige måder; Paris er en by der fortsætter med at fange hjerter og sind hos dem, der besøger eller bor der. Paris har overraskelser rundt om hvert gadehjørne. Kom og opdag det selv, imens du studerer på en af Europas bedste private handelshøjskoler.
I 2025 flytter PSB til den nye campus “La Delta”, der ligger på 30 rue Claude Bernard i latinerkvarteret (5. distrikt). I den topmoderne bygning finder du blandt andet bibliotek, to caféer, coworking-rum, fab lab, lydstudie og fitnesscenter. Fra campus er der cirka 10 minutters gang til Seinen, 10 minutter med offentlig transport til Gare de Lyon togstation og 25 minutter til Eiffeltårnet. Med Eurostar højhastighedstog kan du være i London på under 3 timer.
Besøg PSB Paris School of Business’ hjemmeside