fbpx

Cecilie Schnoor Jørgensen

Cecilie Schnoor Jørgensen læser medicin på Aarhus Universitet. Hun besluttede at tage på study abroad ophold, så hun kunne kombinere studiet med sit behov for at komme ud og se verden og møde nye mennesker fra andre lande og kulturer. Hun valgte at læse et semester på Monash University i Australien hvor hun at læste fagene epidemiologi, biostatistik, mikrobiologi og immunologi.

 

Går du også og drømmer om at kombinere dit studie med en rejse til Australien eller udlandet ligesom Cecilie, så læs videre og bliv inspireret til dit studieophold.

 

Hvorfor valgte du at læse i udlandet på netop Monash University?

Jeg stod på et tidspunkt i mit liv, hvor der ikke var noget derhjemme som bandt mig. Jeg havde ikke et behov for, at få en pause fra mit studie, men et kæmpe behov for at komme ud og rejse, så det var en oplagt mulighed, at kombinere de ting. Det var egentlig mest beliggenheden i Melbourne, som var afgørende for mig. Det var dog et plus, at universitetet var rangeret meget højt.

 

Hvad var det bedste ved at studere på Monash University?

Universitetet var utrolig gode til at holde et hav af sociale arrangementer. Derudover er campus kæmpe stort, og du har alt hvad du skal bruge på campus. Frisør, supermarked, travel agency osv.

 

I forhold til undervisningen var jeg rigtig glad for opbygningen af semestret. I løbet af semestret havde vi afleveringer og laboratorie øvelser, som var en del af den samlede karakter. Dette gjorde at der var mindre pres på eksamen, da den kom til at tælle mindre i den samlede karakter. Det gjorde studiet mere overskueligt. Vi havde også en introduktionsuge på universitetet med mange sociale aktiviteter, der gav rig mulighed for at finde nye venner.

 

Hvad var dine fritidsaktiviteter?

Som sagt afholdte universitetet vildt mange arrangementer. Hver onsdag havde de en session med live band og gratis BBQ og sodavand. De havde en vinterfestival med karrusel, candyfloss, is-udskæring samt diverse madvogne. Derudover var der af og til terapihunde på skolen, som var min favorit. Dette er bare eksempler på nogle af de mange ting universitetet stod for.

 

På campus havde de et fitnesscenter med en masse faciliteter. Du betalte et abonnement, som gav dig adgang til fitnesscenter, svømmehal, sauna og en masse fitnesshold. Det kunne blandt andet være zumba, body pump og yoga. Derudover spillede jeg social futsal, som også var helt vildt sjovt og hyggeligt.

 

Hvad var det bedste ved at bo og studere i Melbourne og Australien generelt?

Det var helt sikkert menneskerne, og den fantastiske campus som indeholdte alt hvad man kunne drømme om. Især den storslåede natur som Australien har at byde på. Melbourne er meget multikulturel, hvilket også kan mærkes på universitetet, og det giver en god og bred forståelse for andre kulturer og traditioner, hvilket jeg personligt finder super interessant. Derudover er Melbourne fantastisk til både kaffe og mad, hvilket er en oplevelse i sig selv.

 

Det at bo i et land med så mange rejsemuligheder, har gjort dette semester helt specielt. Du kan tage en weekendtur til Sydney, eller en weekendtur i en nationalpark, hvilket giver dig meget mere overskud til universitetet i hverdagene.

 

Australien generelt er dyr at leve i, og det kunne godt mærkes, at man var på SU. Jeg tog et SU-lån, som mest blev brugt på de mange ture jeg var på. Det vil altså sige, at det sagtens kan lade sig gøre, at bo på SU i Melbourne.

 

Hvordan boede du og hvad er de største udfordringer som studerende i området?

Jeg boede på et kollegie som var knyttet til universitetet. Dette gjorde at det var nemt at gå til og fra skole. Vi boede ca. 200 studerende i 9 opgange, hvor vi var 4 til at dele toilet og bad, mens der var ét stort køkken til hele kollegiet. Der var et helt fantastisk sammenhold på kollegiet og det var med til at gøre mit ophold helt unikt. Der var noget betryggende i, at have en ”familie” af andre unge både Australiere og andre udvekslingsstuderende, når man kom hjem fra skole.

 

Monash University ligger i en forstad til Melbourne, og er derfor en times tid udenfor Melbourne centrum. Afstanden var nok den eneste udfordring, som jeg kan komme i tanke om. Luksusproblem.

 

Hvad har været det bedste ved at søge igennem Studysea?

Min ven og jeg valgte at tage et ’study abroad’ ophold. Det betød at vi selv skulle finde meritgivende fag, hvilket var en stor mundfuld til at starte med. Det var her vi virkelig fik gavn af Studysea, som hjalp os med alle vores fag. Dermed var processen ikke så slem som frygtet.

 

Al den hjælp vi har kunnet modtage helt gratis, har været en kæmpe hjælp, og har helt sikkert været det bedste. Studysea har hjulpet mig til at udleve mine drømme. Det har været den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget, jeg vil helt sikkert anbefale Studysea til andre.

Navn

Cecilie Schnoor Jørgensen

Uddannelsesinstitution i Danmark

Aarhus Universitet

Uddannelse

Medicin

Universitet i udlandet

Fag på udenlandsk universitet

Epidemiologi, biostatistik, mikrobiologi og immunologi

Kategori
Alumne, Monash University
Tags
au, australien, medicin, Melbourne, selvarrangeret studieophold, study abroad, udveksling